skip to Main Content

Fredagsbrevkassen ugen 22 – 2017: Kosttilskud flaskebaby

Kosttilskud flaskebaby

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Jeg har en søn på 8 uger som jeg har ammet indtil nu. Det har været en hård kamp fordi jeg ikke har haft mælk nok, jeg har prøvet ALT men intet virker. Det er hårdt når min drøm er at langtidsamme.

Men jeg ammer stadigvæk og efterfølgende supplerer jeg med Althera fra apoteket, for det vigtigste er selvfølgelig at han bliver mæt.

Mit spørgsmål er så om jeg skal give ham BioGaia og levertran som du anbefaler til flaskebabyer – når han både ammes og får erstatning?

Og lige et spørgsmål til, har du tips til at baby nemmere kan komme af med afføring – hans mave bøvler lidt efter han er begyndt på erstatning.

Mange hilsner fra Kristine

 

SVAR

Kære Kristine

Tak for dine spørgsmål om hjælp til hård mave hos det lille barn og emnet: kosttilskud flaskebaby.

Det kan være hårdt at opgive ønsket om at fuldamme, når du nu så gerne vil og har prøvet så meget, faktisk alt. Jeg har selv været der med begge mine børn, så du har min største forståelse.

Så længe det føles godt at fortsætte amningen, selv om den er sparsom, så gør endelig dét. Lidt er bedre end ingenting. Dit barn får mange gavnlige bakterier blot ved at sutte på brystvorten.
Min yngste datter brugte brystet som sut, til trøst og nærhed, det fungerede fint. Jeg valgte også at være den eneste, som gav hende flaske, når hun havde ammet lidt, så vi fik en nærværsstund ud af det.

Hvis du ikke allerede har været omkring ammenet.dk (som også har rådgivning på Facebook), så vil jeg varmt anbefale det.

Ja, jeg vil anbefale, at du giver dit barn de kosttilskud, som jeg i min bog BABY anbefaler til flaskebarn, da han delvist ammes.

Det kan kræve tilvænning for den lille mave at vænne sig til modermælkserstatningen. Så måske er det blot et spørgsmål om tid. Du kan dog med fordel støtte tilvænningen ved at give Bio Gaia (Semper dråber).

BioGaia indeholder én type bakterier, målrettet til babyer.

Dosis er 5 dråber dagligt.

Probiotika kan godt give luft i maven i starten. Det er harmløst omend generende, og går over efter nogen tid.
Start derfor langsomt op i både dosis og hyppighed, når du giver din baby en ny form for probiotika. Trap op til fuld dosis og hyppighed over ca. 2 uger.

Du kan begynde med at give blot 1 dråbe BioGaia dagligt.

Når flasken er tom, kan du med fordel skifte til et andet babyvenligt produkt, som indeholder flere af de gode bakterietyper.
Her er produkterne NDS Probiotic Panda eller Udo’s Choice Super Infant blandt de bedste valg.

Du kan også med fordel selv tage probiotika, det vil også støtte dit barns fordøjelse. Se mine anbefalinger i dette brevkassesvar.

Du kan også støtte dit barns fordøjelse via andre tiltag som f.eks. zoneterapeutisk hjemmebehandling.
Når dit barn bliver omkring 6 måneder, er det ofte tid til at begynde på lidt fast føde. Her kan du også gøre meget for at forebygge forstoppelse og fødevareintolerancer.

Jeg vil varmt anbefale dig at læse min helt nye e-bog Undgå Forstoppelse.
Den er juni måneds tema i min medlemsklub Grøn Stue.

Som medlem har du adgang til hele mit bagkatalog af e-guides og e-bøger, så du altid nemt kan søge den viden, du har brug for. Desuden har du fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning hos mig i medlemsforum.
Du kan være med for kun 135 kr. om måneden.

Læs mere her om alle dine fordele inkl. økorabatter på Grøn Stue.

Hvis ikke dit barn allerede er blevet tjekket for små skævheder af en osteopat, kranio-sakral-terapeut eller blid kiropraktor, vil jeg varmt anbefale det. Vælg en behandler, som har erfaring med småbørn.
Grøn Stue finder du også anbefalinger til hjælpere i hele landet. Listen opdateres løbende.

Jeg håber, at dette har givet dig god og nyttig viden om emnet: kosttilskud flaskebaby.

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top