skip to Main Content

Det er ikke din skyld

Det Er Ikke Din Skyld

”Det her er meget kontroversielt.
Jeg kommer nok ikke til at lave en video på Youtube, hvor jeg står og siger det her.
Især når det handler om børn.”

Sådan sagde jeg til deltagerne på mit mentorforløb Mothering Circle, da jeg delte mit syn på sygdom og ulykker.

Men nu et par uger senere er jeg videre, og det føles godt og meningsfuldt at dele.

Min holdning er, at vi selv har ansvaret for det liv, vi skaber.
Det inkluderer også de sygdomme og ulykker, som vi bliver et match til.

Sygdom er en meget udbredt måde at sabotere sig selv på.
Fordi når man selv eller ens nære er syge, bruger man sin energi og fokus på at håndtere sygdommen.
Det kan fylde alt.

I al den tid, hvor man er lammet af sygdom, kan man ikke udleve sit livsformål eller bare have det godt.

De fleste går i forsvar og hører det som skyld.

”Nå! Du siger, at det er min skyld?!”

Nej. Det siger jeg ikke.

Jeg siger derimod, at vi selv har ansvar.
Det er udtryk for en dyb respekt for vores skaberkraft.
Der er en verden til forskel.

Der er ikke noget, som er nogens skyld.
Der er ikke nogen, som har gjort noget forkert.

Det var f.eks. ikke min eller andres såkaldte skyld, at min ældste datter fik en hjerneskade i fostertilstanden med epilepsi og retardering til følge.

Det skete, fordi hun og jeg gerne ville have den læring, der var i hendes årelange sygdomsforløb.

Vi var ikke bevidste om dengang, at det hang sådan sammen.
Derfor oplevede jeg det meget kontrastfuldt og udfordrende.

Man kan ikke altid se læringen, når man er midt i stormen.

Hendes sygdom var hverken god eller dårlig.
Den var, hvad den var.

Og i dag er hun i øvrigt fuldkommen rask.

I denne lille video fortæller jeg mere om mit syn på sygdom:

Videoen er fra Modul 4 på Hold 1 af mit mentorforløb Mothering Circle på Hotel Babette Guldsmeden i København.

Du kan lære mere om det nærende familieliv på workshoppen Få mere tid og ro i familien, som jeg laver sammen med min mand.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top