Langsomt er det nye sort

De fleste familier vil blive ret overraskede over, at de har brug for langt mere ro, omsorg og ”tulletid”, end de tror.
Vores natur er at veksle mellem væren og gøren. Mellem handlen og pauser.

Præcis som i naturen.

Alligevel er søvn, pauser og opladning næsten altid de områder, vi skærer først, når vi er pressede.

Men kroppen lader sig ikke sådan kue. Så mange bruger – ofte ubevidst – sygdom til at få en legitim pause.

”Jeg KAN ikke nu. Jeg har så ondt i hovedet. Jeg bliver nødt til lige at lægge mig.”

Så får man en pause.
Men det er jo ikke ligefrem sjovt at ligge der og lide …

Andre bruger rygning, sukker eller arbejde til at kunne tjekke lidt ud uden at skulle forklare sig.

Og det må man jo godt.
Blot ville det være meget sjovere og mere nærende at indføre pauser uden at skulle have sygdom, knokleri eller en anden form for selvsabotage ind over.

Tænk at tillade sig selv en masse (selv)omsorg. Uden hverken at have ondt eller være syg.

Men det er så uvant for os.

Den pudsige pointe er, at ved at ære behovet for langsomhed kommer vi hurtige hen til en livsform kendetegnet af flow og succes.

Det kan du høre mig fortælle om i ugens lille video Langsomt er det nye sort:

Videoen er fra Modul 4 på mit mentorforløb Mothering Circle på Hotel Babette Guldsmeden i København.