Muren
Muren
Der kan være mange mure og forhindringer på livets vej.
De fleste håndterer en mur ved endnu engang at smøge ærmerne op, tage sig sammen og begynde at forcere den.
Det føles simpelthen så trygt og velkendt at okse sig op og ned ad mure, at vi er villige til at spænde hjelmen et hak ind. Også selvom det niver.
De færreste tænker over, at der er en anden vej. Uden knokleri.
Nemlig, at man i stedet kunne gå udenom.
Så indlysende og alligevel så fjern en tanke.
Tanken om at gå udenom og udforske nyt terræn fremkalder ofte frygt og begrænsende overbevisninger.
Landskabet er ukendt. Vi er nødt til at finde vores egen vej.
Og vi kan kun se én trædesten ad gangen.
Andre har historier om, at der er krokodiller i grøftekanten.
Altså at der sker alt muligt kaotisk, hvis man holder op med at knokle.
Den er den der med ”Hvis ikke jeg gør det, bliver det jo aldrig gjort (ordentligt).” eller ”Det er kun mig, som kan finde ud af at gøre det (på den rigtige måde).”
Man kunne også slå sig ned på vejen, tage en (sikkert tiltrængt) pause og sende et krystalklart ønske ud om, at muren må blive nemmere at komme forbi.
At droppe murklatreriet kræver tillid.
Til gengæld vinder man så meget kærlighed og flow i det nye landskab, hvor nemhed er ledestjernen.
Det fortæller jeg mere om i denne lille video:
Videoen er fra mit mentorforløb Mothering Circle Modul 2 Hold 1 på Hotel Babette Guldsmeden i København.
