Slip skænderier

Slip skænderier
Før i tiden når Magnus og jeg var på kærestetur, var det et sikkert kort, at vi endte i småskænderier.
Med udgangspunkt i en latterlig lille detalje, hvorfra dramaet kunne vokse og udvikle sig.
En klassisk form for selvsabotage i en situation, hvor man kunne have det så godt.
Det bliver en måde at punktere glæden på.
Vores lille selv mener, at ”så godt må det alligevel heller ikke blive for sådan en som mig”.
Og så kører bebrejdelser, kritik og skænderier derudaf.
Løsningen er i første omgang at spotte mønstret og derfra blive bedre og bedre til at stoppe det.
Hvis man oplever, at det er hårdt eller trættende at skændes, så er det en form for selvsabotage.
Mange kreative typer frygter, at parforholdet bliver kedeligt, hvis man ikke skændes.
Det er en løgnehistorie.
I virkeligheden forholder det sig omvendt.
Når man ikke skal skændes og sidder fast i opslidende fnidderfnadder, bliver der nemlig mere energi til at udfolde kærligheden og kreativitet.
Det fortæller jeg mere om i denne lille video:
Videoen er fra mit mentorforløb Mothering Circle Modul 3 Hold 1 på Hotel Babette Guldsmeden i København.
Du kan lære mere om det harmoniske familieliv på workshoppen Få mere tid og ro i familien, som jeg laver sammen med Magnus.