skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 1 – 2017: selen til børn

Fredagsbrevkassen Uge 1 – 2017: Selen Til Børn

Selen til børn

SPØRGSMÅL

Jeg har netop, med anbefaling fra “Dit sunde barn sådan!” (Børnebiblen herhjemme næst efter “BABY 100 % naturlig”), købt OmniMini og kan se, at de rigtigt nok nu er tilsat steviolglycosider – øv!

Jeg ønsker derfor ikke at fylde min søn med dem – Vil i stedet købe Spektro Kids fra Solary, som du her anbefaler.
Du skriver, at der desværre ikke indgår Selen i denne multivitamin og min søn (på 1 år) derfor har behov for dette som ekstra tilskud.

I din bog omtaler du, at dagsdosis til børn i alderen 1-2 år bør være 20-30 Mcg. Jeg kan desværre kun finde selen tilskud på 100-125 Mcg.
Er det denne dosis du anbefaler?
Hvilket mærke skal jeg vælge?

De fra Pharma Nord har udover selen tilmed et indhold af zink; Får min søn da ikke for meget zink hvis han også får sin multivitamin fra Spektro kids?

Tak for at lette min hverdag

Mvh. Pernille

SVAR

Kære Pernille

Tak for dit spørgsmål om kosttilskud specifikt selen til børn.

Og tusind tak for de fine ord om mine bøger, det glæder mig virkelig, at de er til så stor hjælp for dig!

Selen er svært at få nok af fra kosten. Det er en vigtig antioxidant, som beskytter cellerne mod skader fra miljøgifte og frie radikaler og forebygger hjerte-kar-sygdomme. Mangel på selen påvirker immunforsvaret. Selen er en nøglefigur for afgiftningsprocessen i leveren.

Makrel topper med sit indhold af selen, men det findes også i paranød, rødspætte, sesam-frø, torsk, æggeblomme, kalkun, høne, hvide bønner, sild, hvidløg, kylling, linser og æg.

Mangel på E-vitamin kan hæmme optagelsen af selen, så de to makkere skal være i god balance. Det er vigtigt, at selen ligger i organisk form, hvilket det gør i de produkter, jeg anbefaler.

Siden jeg skrev Dit sunde barn – sådan!, har Biosym (som du selv er inde på) ændret indholdet af Omnimini, så den indeholder det kunstige sødestof steviolglycosider, som jeg ikke anbefaler.

Biosym har inviteret mig til at være med til at udvikle en ny variant af Omnimini uden steviolglycosider.
Mere info følger, men der vil nok gå nogen tid.

Du har helt ret i, at Spektro Kids bør suppleres med selen, da den desværre er helt uden dette vigtige mineral.

Til børn 1-3 år anbefaler jeg 1 stk. Spektro Kids dagligt.
Til børn 4-12 anbefaler jeg 2 stk. Spektro Kids dagligt.

Der findes desværre ikke nogen børnevenlige selenprodukter på det danske marked, f.eks. tyggetabletter.
Derfor er min bedste anbefaling at købe selen til børn i form af tabletter eller kapsler.

Hvis barnet er gammel nok til at sluge tabletter, er de det nemmeste valg.

Et godt bud kunne være Berthelsen Selen 100 mcg, da tabletterne er små og glatte og dermed nemmere at sluge end større ”ru” tabletter.

Tabletterne er beregnet til at blive slugt. De er ikke sødede, og smager desværre ikke godt.
De kan godt knuses, men smagen kan blive en udfordring.
Nogle har held til at blande de knuste selentabletter i f.eks. grød sødet med banan eller i æblemos.

Hvis barnet ikke kan sluge tabletter, kan du også vælge NDS Selen 125 mcg eller Selen 100 mcg fra Solaray.
Begge produkter er nemlig kapsler, som nemt kan åbnes, hvorved indholdet kan drysses ud. Det smager dog heller ikke godt.

Andre egnede tabletter er f.eks. Omni-Selen 100 mcg fra Biosym.
Pharma Nord har faktisk et selenprodukt uden andre vitaminer og mineraler, nemlig Bio-Selenoprecise 100 mcg, som også kan vælges.

Dosering af selentilskud på 100-125 mcg:
1-3 år: 1 stk. 1 gang om ugen
4-5 år: 1 stk. 2 gange om ugen
6-12 år: 1 stk. hver anden dag

Når dit barn kan sluge tabletter/kapsler, kan du med fordel skifte fra Spektro Kids samt selen over til at give en voksen-multivitamin med selen.

Du finder mine anbefalinger om kosttilskud til alle aldersgrupper og behov inde på Grøn Stue i e-guiden Kosttilskud.

Som medlem af Grøn Stue kan du få ubegrænset individuel rådgivning om kosttilskud fra mig i min brevkasse i medlemsforum.
Jeg svarer normalt inden for 1-2 hverdage.

Jeg håber, at dette har skabt klarhed omkring selen til børn.

Kærligst

Rose

This Post Has 4 Comments
  1. Min dreng sluger gerne Biosyms Selen og har gjort det siden han var 4. Nogle gange afviser han den, men han spiser gerne og dagligt paranoedder, boller med sesam og bloedkogt aeg, saa jeg skulle mene, han er daekket ind.

  2. Tak for et godt og uddybende svar <3 Jeg må forsøge mig frem ift hvilke min søn foretrækker. Han vælger næsten dagligt æg og usaltet tahin til (samt avocado og jomfru kokos olie), hvilket jo kunne tyde på, at han selv ved hvad hans system efterspørger. De er så kloge de små; hvis bare de selv får lov at vælge til og fra blandt energitæt mad 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top