Fredagsbrevkassen uge 22 – 2016: Morbus Crohn probiotika
Morbus Crohn probiotika
SPØRGSMÅL
Godmorgen Rose,
Jeg noterede mig at du skrev følgende:
“Hvis man er kronisk syg patient med problemer i immunforsvaret eller kroniske tarmsygdomme, skal man være varsom med probiotika tilskud generelt, eller i hvert fald sætte sig ordentligt ind i tingene.”
Hvad mener du egentligt med et? Jeg har ikke helt kunne finde nogle der ikke anbefalede mave/tarm patienter med UC/MC at tage probiotika. Hvad er grunden til du skriver det du gør i den ovenstående passage?
På forhånd tak,
Ronnie
SVAR
Kære Ronnie
Tak for dit spørgsmål om probiotika i forbindelse med kroniske tarmsygdomme som f.eks. Colitis Ulcerosa (UC) og Morbus Crohn (MC) samt kroniske problemer med immunforsvaret.
Ny forskning viser, at typen L. Acidophilus (den der fra A38) kan være et uheldigt bekendtskab (og skabe “overkolonisering”), hvis man har alvorlige immunsygdomme eller tarmsygdomme som Crohns, irriteret tyktarm, Colitis Ulcerosa m.fl., dvs. hvis man er i et lægeligt forløb og/eller på hospitalet.
I så fald skal man undgå probiotika med L. Acidophilus. Ellers raske børn og voksne tager ikke skade af probiotika med denne type bakterie (eller at spise A38!).
Dog skal man være varsom med probiotikatilskud, der udelukkende indeholder denne type bakterie.
Probiotiske fødevarer er sikre at indtage, selvom de indeholder en smule L. Acidophilus.
Til alvorligt syge tarmpatienter fungerer probiotika af typen ”soil based probiotics”, f.eks. Prescript Assist, erfaringsmæssigt bedst. Det vil være meget individuelt, hvilke typer og doser probiotika, der virker bedst for den enkelte tarmpatient.
Problemet med tilskud af probiotika er, at du ikke rigtig ved, hvilken type bakterie, du har for meget af, og hvilken du mangler. Derfor er det godt at rotere mellem særligt udvalgte typer probiotika.
Endnu bedre er det at få analyseret sin tarmflora. Det kan gøres hos www.ubiome.com eller 23andme.com via et testkit, der sendes til USA. Derefter kan man købe sig til vejledning af rapporten hos en behandler. Jeg kan hjælpe med en henvisning.
Testsvarene fortæller også noget om dit stofskifte. Testen kan også bruges til børn.
Ved svære fordøjelsesproblemer kan nogle stammer nemlig helt mangle, og nogle kan være i overvækst, der slet ikke bør være der. I dette tilfælde kan forkert tilskud af probiotika forværre tilstanden, og det rigtige tilskud kan forbedre sygdommen meget.
Ved tarmrelaterede udfordringer skal du regne med at se forbedringen over måneder og år. Forandringen sker ikke over dage, og sjældent over uger. Eksem, andre hudlidelser og fødevareintolerancer er eksempler på symptomer og lidelser, som er relateret til tarmen.
Jeg vil meget varmt anbefale dig at læse Sund familie med superfood til immunforsvaret. Der finder du alle anbefalingerne om specifikke probiotiske produkter, der er skræddersyet til specifikke sygdomme, livssituationer og aldersgrupper.
Du kan slå op i e-bogen og nemt finde ud af, hvilket produkt du skal tage, hvor meget og hvornår.
I Sund familie med superfood til immunforsvaret bliver du klogere på, hvorfor probiotika er en overordentlig god investering i et stærkt immunforsvar.
Du lærer også at lave superfood, som er det bedste grundlag for at optage probiotikaen og styrke immunforsvaret.
Jeg håber, at mit svar har gjort dig klogere på probiotika i forbindelse med Morbus Crohn og andre tarmsygdomme.
Kærligst
Rose
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Hej Rose.
Jeg er interesseret i at høre lidt mere om tarmflora-analysen… – du skriver, at du kan hjælpe med en henvisning til en behandler, der kan lave en vejledning til den rapport, der laves på baggrund af analysen.
Jeg vil meget gerne have en sådan behandler i tale. Kan du hjælpe med en henvisning? Jeg vil nemlig gerne vide, hvad jeg kan forvente omkring forløb og udredning, samt pris og tidshorisont osv osv.
På forhånd tak.
Bedste hilsener fra
Rikke.
@Rikke – tak for din kommentar. Jeg kan desværre af særlige årsager ikke henvise her på bloggen, men du er meget velkommen på Grøn Stue, hvorfra du kan blive henvist til en kompetent behandler.
https://rosemaimonide.com/groen-stue/
Forløbet vil være meget individuelt.
Kærligst
Rose
Hej,
jeg har yderligere hørt at man skal tage en speciel type probiotica, hvis man har fået fjernet tyktarmen, har du nogen kommentar til det.
Det er jo utroligt at man i Danmark ikke kan få lavet sådan en analyse og derefter vejledning på sit hospital/læge.
@Mads Bo – tak for din kommentar. Til alvorligt syge tarmpatienter vil det være meget individuelt, hvilke typer og doser probiotika, der virker bedst for den enkelte tarmpatient. En test, der fortæller helt nøjagtigt hvilken type og sammensætning af tarmbakterier, den enkelte har, er uundværligt ved kroniske tarmsygdomme. Testen skal tolkes seperat af en behandler. Den kan købes hos f.eks. ubiome.com.
I mit onlineunivers Grøn Stue kan du via fagkonsulent Maja Kirkegaard få rådgivning om hvilke behandlere, der kan tolke svarene fra din test og dermed fortælle, hvilke probiotiske tilskud, der er vigtige for netop dig, og hvilke du bør undgå. Det er også muligt at få vejledning hos Nordic Clinic i Danmark, der udfører noget lignende.
Kærligst
Rose