skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 20 – 2015

Fredagsbrevkassen Uge 20 – 2015

SPØRGSMÅL

Kære Rose,

Først et stort tak! Din bog baby blev min redning, da jeg kæmpede med tilværelsen som nybagt mor og jeg glæder mig, som et lille barn, til at modtage dit nye skud på stammen her i starten af maj!

Mit spørgsmål går på våddragter. Vi bor på Bornholm, lige til stranden, og jeg forestiller mig, vi har en lang, dejlig sommer i vente med massere af strandture! Min søn er en rigtig vandhund, men vandet i havet er jo noget koldere end i svømmehallen, så jeg tænkte at en våddragt måske kunne være med til at øge fornøjelsen, men det er en ren kemijungle!

Findes der overhoved et fornuftigt valg? Jeg finder det meget svært at gennemskue. Håber du kan hjælpe.

Med ønsket om at I også har en dejlig sommer i vente!

Kærligst

Sandra

 

SVAR

Kære Sandra

Tak for dit spørgsmål om våddragter og for de smukke ord om mine bøger BABY og ”Dit sunde barn – sådan!”, det er jeg så glad for!

Mange våddragter består af det syntetiske materiale neopren, også kaldet chloroprengummi. Det er ikke et materiale, som jeg anbefaler, da det kan indeholde formaldehyd og ftalater. Det vaskes kun delvist ud, og lugter ret heftigt. Desuden kan enkelte være allergiske og udvikle eksem over for stoffet DETU, som kan findes i neoprenprodukter.

Hvis der virkelig ubetinget er brug for en våddragt, så ville jeg vælge en brugt model, så en del af den skadelige kemi er dampet af og vasket/skyllet ud.

Hvis du alligevel køber en ny våddragt, så vælg en, der markedsføres som uden ftalater, og vask/skyl den flere gange og lad den hænge udendørs i en rum tid inden brug. Der findes flere våddragter uden ftalater, f.eks. denne fra babygear.dk.

Brug kun en våddragt, når det er virkelig nødvendigt.

Hvis det går på at beskytte mod solens kraftige stråler, vil jeg i stedet for en våddragt anbefale en UV-dragt og andet soltøj, hvor den beskyttende effekt kommer via stoffets vævning. Her kan jeg f.eks. anbefale produkterne fra naturebaby.dk eller dilling-underwear.dk.

Du får i øvrigt fast rabat på alle produkter i begge butikker, hvis du er medlem af min inspirationsportal Grøn Stue.

Jeg har ingen økonomiske interesser i de forhandlere, jeg omtaler eller linker til.
Jeg håber, at disse råd kan hjælpe dig på vej. Nyd sommeren!

Kærligst

Rose

 

PS
Vil du spørge mig om noget? Se rådgivningsmulighederne her.

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 3 Comments
  1. Jeg er så glad for din første bog så jeg må bare have den nye. ..kan ikke vente og se hvad nyt du har skrevet

  2. Nogen anbefalinger ift strandsko/badesko? De er ofte lavet i samme materiale og derfor nok også problematiske. Dog virkelig praktiske i svømmehallen… på forhånd tak. Mvh Sara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top