skip to Main Content

Jeg har set kalenderlyset

Jeg Har Set Kalenderlyset

Kalenderlys: Her er mit bedste bud på et bæredygtigt kalenderlys

Dette indlæg er senest opdateret november 2022.
Jeg får som sædvanlig ingen procenter eller noget for at linke, kun grøn karma. 

Det består af 100 % vegetabilsk stearin fremstillet af palmeolie, som er certificeret af RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil).

Du finder det her hos alterlyset.dk.

 

 

kalenderlys

 

Og hvorfor kan man nu ikke bare købe et almindeligt kalenderlys?

Det er, fordi stearinlys udsender småbitte partikler.
Det kan skabe et indeklima i den lune stue, som svarer til luftforureningen i Beijing, Kina.

Det betyder, at det kan være bedre for luftvejene at løbe en tur på H.C. Andersens Boulevard (Danmarks mest forurenede vej) end at samles om stearinlysets skær hjemme i stuen.

Paraffinlys (altså “billige stearinlys”), særligt dem, som brænder hurtigt, fourener mest.

Lys af “ren stearin” er lidt bedre end paraffinlys, men altså stadig ikke ligefrem godt for luftvejene …

Lys af plantevoks (soja eller palme) forurener mindst iflg. en nyere undersøgelse.

Det er vigtigt, at plantevoksen er bæredygtigt certificeret.
Ellers har det sandsynligvis store miljømæssige omkostninger i bagagen.

 

Foto: økofamilien.dk

 

Anderledes kalenderlys af stearin

Bivokslys og lys af rapsvoks er også en mulighed.
Vælg nogle, som er er i 100 % plantestearin – ikke blandet med paraffin (spørg producenten, for det fremgår ikke altid hos forhandlerne).

Du kan f.eks. købe et kalenderlys af bivoks fra Bistad hos økofamilien.dk.

Eller dette kalenderlys i bæredygtig økologisk sojavoks, også hos økofamilien.dk.
Det er produceret på Ærø af firmaet Mara Light.
Glasset kan genbruges!
Et lys til dig, der gerne vil have noget lidt anderledes.

Hvis du er medlem af mit onlineunivers Grøn Stue, får du 15 % rabat på alle varer hos Økofamilien.

Dette kalenderlys fra Care Candle i 100 % skandinavisk dyrket rapsvoks kanogså anbefales.

Jeg får som sædvanlig ingen procenter eller noget for at linke, kun grøn karma.

 

Nyhed: Batteridrevne kalenderlys

Til dig, der gerne vil have et optimalt indeklima og derfor undgår stearinlys, er der nu kommet batteridrevne kalenderlys på markedet!

Her er link til det batteridrevne kalenderlys fra lyshygge.dk.

Her er en anden variant fra Sirius Home.

 

kalenderlys

Mere om stearinlys

Du kan læse mere om stearinlys i dette indlæg her på bloggen.

 

Mine links er IKKE sponsorerede!

 

probiotika for begyndere

 

Gave: E-bog til dig

Glæd dit barn med en festlig fødselsdag uden sukkerchok!
Få genvejene i min e-bog MUMS – Søde Sunde Sager.

Du får den i bytte med din email.

  • E-bog med eventyrlige illustrationer.
  • Konkrete tips og gennemtestede opskrifter med naturlig sund sødme til dit barns fødselsdag.
  • Genvejene til lækre sunde sager, som er en sikker børnesucces.
  • Uden stress.

Klik her for at få e-bogen gratis.

 

This Post Has 12 Comments
  1. Det er dejligt med nogle alternativer til de mere usunde typer af lys her i julen 🙂 Men jeg synes det er rigtig ærgerligt at anbefale produkter med palmeolie! Produktion af palmeolie har som bekendt være årsag til rydning af meget store skov/junglearealer og især på Borneo har produktionnen haft en markant negative effect på miljøet. Så vidt jeg kan læse mig til, gælder dette også RSPO certificeret olie.

    De bedste hilsner
    Marie

    1. @Marie – tak for din kommentar. Ja, produktion af palmeolie er ofte problematisk. Det har jeg beskrevet i dette blogindlæg fra 2011: https://rosemaimonide.com/2011/11/nu-palmer-skoven/
      I forhold til stearinlys er der mange aspekter. Jeg har skrevet et uddybende indlæg om problematikken her: https://rosemaimonide.com/2013/09/lyseslukker/
      Hvis palmevokslyset er certificeret og økologisk, er produktionen bæredygtig.
      Jeg er sikker på, at producenten alterlyset.dk vil kunne komme med supplerende oplysninger ang. bæredygtigheden.
      Jeg kender ikke til noget kalenderlys, som er helt fri for miljømæssig belastning.
      Så, som jeg også skriver i indlæggets overskridt, det er mit bedste bud.
      Kærligst
      Rose

  2. Hej.
    For tre år siden gik jeg over til batterilys.
    Jeg vender aldrig tilbage!!!
    Jeg kan mærke når jeg besøger hjem med starinlys at jeg får hovedpine. Tankevækkende.
    Ha en dejlig dag.🌞🌞

    1. @Heidi – tak for din kommentar. Vi har også primært batterilys. Min erfaring er, at der er meget stor forskel på stearinlys. Det nævnte kalenderlys reagerer jeg ikke på – jeg er ellers ret sart. Udluftning og indeklima i øvrigt betyder også noget.
      Kærligst
      Rose

  3. Jeg er også gået over til batteridrevne lys, som i dag kan fås så de flakker og hygger som rigtige lys (mærket Sompex er de bedste, i min erfaring). Vi bruger desuden genopladelige batterier, for at spare på brugen af metaller og kemi.

    Her ud over har vi en julet kalender, med terninger med tal, som kan vendes hver dag. Vi tæller altså ned til jul ved hjælp af andet end et lys (selvom et elektrisk lys hygger om nisserne lige ved siden af kalenderen).
    Man kunne også forestille sig 24 lapper papir, der skal rives af, med små juletegninger på – relativt overskueligt at lave selv.

    Med andre ord: et kalenderlys er ikke uomgængeligt for at hygge og skabe små traditioner i julemåneden. Kun fantasien sætter grænserne.

    Håber i får en hyggelig december!

    Mange hilsner
    Frederikke

    1. @Frederikke – tak for din kommentar og deling af dine erfaringer og tips til december. Ja, der er så mange måder at have julehygge på. Her må den enkelte mærke efter, hvad der føles nærende og giver mening. Kalenderlys er bestemt ikke alles smag.
      Vi er også rigtig glade for batterilys i flere varianter.
      Kærligst
      Rose

    2. Hej Frederikke,
      Tak for tippet om de batteridrevne lys, Sompex 😊. Ved du om man kan få genopladelige batterier til deres fyrfadslys (CR24/50-batteri)? Mange tak for hjælpen.
      Vh. Anna

      1. @Anna – tak for din kommentar. Det ser ud til, at man faktisk godt kan få en knapcellebatterioplader (skønt ord!). Prøv at google på det og se, om du kan finde noget, som matcher dit behov.
        Kærligst
        Rose

  4. Hej Rose
    Anbefaler du kalenderlysene fra Kunstindustrien, eller er de no-go? Synes det er svært at sige farvel til det levende tællelys:)
    Vh. Maya

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top