Frydefuld fotofest
I fredags havde jeg en intens og magisk dag med fotograf Mathilda Yokelin.
Dagen bød på healing, leg, magi, intensitet, latter, kram.
Så meget indre vækst, at jeg var flad som et alderdomshjem i flere dage efterfølgende. Vækst kræver nemlig pauser.
Mathilda tog stemningsbilleder af struttende sunde sager; nyplukkede havtorngrene, labre grønne bønner, økologiske georginer og hjemmelavet urtesalt fra min smålandske sommer.
Forførende bærtærte og chokoladebedækkede ispinde kom naturligvis også under karamalinsens sultne blik.
Dernæst var tiden til portrætter efter en let økomakeup og udvælgelse af en passende håndfuld af mine økologiske kjoler.
Som så mange andre har jeg også haft massiv kameraskræk og kropsskam, men efter en hel dag i selskab med Mathildas opløftende vibration er det nogenlunde umuligt ikke at mærke glæde og tilfredshed.
Vi tog omkring mange af mine lokale yndlingssteder.
Først den økologiske æbleplantage lidt længere oppe af vejen, hvor jeg bor.
Sidenhen slog vi os løs under en gul allé af solsikker oppe hos vores lokale grøntsagspusher Krogerup aka Aarstiderne.
Vi indtog også en nærliggende mark med betagende runde halmballer.
Og vi rundede af i aftenlys på ”den hemmelige riviera-strand” her i nærheden.
Jeg glæder mig til at dele billeder fra dagen, efterhånden som de lander hos mig. Her er foreløbig lidt smugkiggen “behind the scenes”.
Det hele bliver samlet på min nye hjemmeside, som er på tegnebrættet lige nu.
Virkelig smukke billeder:-)
Rose, du ser FANTASTISK ud på de billeder! 🙂
Tusind tak @Pernille og @Karina! <3
Kærligst R.
Så smuk – sikke en glød du har!
@Karin – mange tak. I er sg* søde!
Kærligst R.