Roses bønnekage
Jeg har lyst til at dele en opskrift på en af mine yndlingskager, nemlig en tæt chokoladekage med butter beans i.
Det med bønner i kagen har jeg ikke selv fundet på; det er inspireret af en opskrift fra Louisa Lorang. Jeg lover, at man ikke kan smage bønnerne! Kagen er uden gluten, uden mel, uden mælkeprodukter og (næsten) uden sukker.
Ingredienser
2 æbler
1 limefrugt
100 g mørk chokolade 85 %
100 g mandler (gerne iblødsatte i 7-12 timer)
250 g kogte butter beans
5 store eller 6 små æg
1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 tsk. bagepulver
4 spsk. kokosolie (ca. 70 g)
1/2 lille tsk. fint himalayasalt
4 spsk. kakaopulver, usødet
Sådan gør du
- Skyl æblerne, og fjern kernehuset.
- Skyl limefrugten, riv skallen ganske fint, og pres saften.
- Sæt chokoladen til at smelte i vandbad.
- Kværn mandlerne groft i kaffemøllen eller hak dem fint.
- Kom alle ingredienser undtagen chokolade og mandler i en blender eller foodprocessor, og kør, til massen er lind og uden klumper.
- Vend mandelsmulderet og den smeltede chokolade i dejen.
- Kom dejen i en springform, der er foret med bagepapir.
- Bag ved 200 grader i 30 minutter.
- Server kagen kold. Den smager virkelig godt med blødt flødeskum og friske bær!
Roses fif
Hele kagen kan sagtens fryses. Du kan bruge pærer i stedet for æble. Lime kan erstattes med appelsin eller citron. Smør kan fint bruges i stedet for kokosolie og nødder i stedet for mandler. Mht. bønnerne er det nemmest at koge en stor portion ad gangen og fryse dem ned, du ikke skal bruge. De iblødsættes i 18-24 timer (!) og koges i frisk vand, til de er helt møre.
PS
Kender du det, at dine gode intentioner om en sund og fit livsstil bliver til en lille vattet regnorm, når kantinekagen, kollegernes morgenbrød eller skålen med skodchokolade kalder på dig?
Der er hjælp at hente i min e-guide “Sødt – på en sundere måde” og alle mine andre opskrifter på sunde søde sager. Du finder dem alle på inspirationsportalen og fællesskabet Grøn Stue.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.