skip to Main Content

Mærkelige marts

Det er godt nok en speciel måned. Og den er kun lige begyndt.

Min yngste datter Mirjam havde sidste dag i dagplejen forleden (huuuulk, verdens bedste dagpleje!). Hun faldt for aldersgrænsen, der er ingen nåde.
Ønskebørnehaven har først plads 1. april.
Ja, det er en Steiner-skov-børnehave, alle eventuelle fordomme hermed bekræftet.

Så vi hjemmepasser i marts! Manden og jeg på ultrademokratisk skift efter en minutiøs slagplan (ti-hi, kald os bare kedelige, men det virker!)

Det er ret hyggeligt – OG det stresser mig også, for arbejdsmængden bliver jo ikke mindre af dén grund.
Jeg bliver bare aldrig den der speltmor. Jeg er vild med mit arbejde. Og det foregår altså mestendels foran computeren.

Foreløbig er vi gået i gang med Projekt Pottetræning, og det går overraskende godt.
Den unge dame er bare så KLAR.
Vi kører løs med positiv feedback og High Fives all over (tak Nadia, for god inspiration).
Måske lidt for meget?
Jeg fik i hvert fald et stort smil og et “Flot, mor!” i går aftes, da jeg skulle ud og tisse……

Og så skal vi lave mad og designe opskrifter i stor stil, og dét glæder jeg mig til.
Nogen gange, hvis jeg er tidspresset, så synes jeg helt ærligt, at det kan være en pestilens med børn i madlavningen. Men er der tid, så kan det være guld-guld. Jeg tror meget på det med at inddrage børnene i dét, man selv synes er sjovt.

Her er hun i sædvanlig anonymiseret version i et intimt øjeblik med abedukken, som du kan vinde i den aktuelle giveaway her på bloggen:

Og min nakke? Tusind tak for alle de søde kommentarer!
Det er i bedring. Der ER sket en skade, men det er noget, som kan repareres.
Kroppens selvhelbredelse får hjælp nu, og det giver god mening. Jeg er i gode hænder.
Kliklyden er mindre hyppig, men hovedpinen er ikke væk. Jeg er alligevel optimistisk.

Jeg kommer til at tiltuske mig arbejdstid om aftenen og i dagens løb, når Frk. Snart-Børnehave er selvkørende. For eksempel når hun planter sig på potten med en god Pixiebog og skråler “Nu’ det jul igen….” og hele repertoiret af julesange ad karsken bælg. (Julen varer li’ til påske – det er først i april, suk).

Hun tager det pænt. Forleden aften, da jeg puttede hende:
“Godnat, skat, sov godt.”
“Moar?”
“Ja?”
“Jeg tynes, du er tød ve’ mig.”

Det var da altid noget. Det kære barn.

This Post Has 4 Comments
  1. Har du nogen erfaring med steiner vuggestue/børnehave endnu? Har selv kigget på det til min pige, men vidste ikke om det ville blive lidt for “kult-agtigt” – har du nogen holdning til det? 🙂

  2. Kære Lea
    Tak for spørgsmålet. JA, jeg har erfaringer med Steinerbørnehaver! Mirjam går i verdens bedste steiner-skov-børnehave og planen er, at hun skal gå i steinerskole. Mia har også gået i steinerbørnehave. Det er ikke fordi jeg synes steinersystemet er perfekt, men jeg ser det som det bedste valg i forhold til de værdier, som jeg synes er vigtige (og heldigvis er det fædrene ophav enig …).
    For mig er det vigtigt, at børnene generelt er meget søde og hensynsfulde ved hinanden. Der er meget rytme og regelmæssighed (og mange fester!) i årets løb i steinerskolen, det har også stor værdi for barnets trivsel.
    Jeg har generelt oplevet meget engagerede, nærværende og bevidste pædagoger, som ser “det hele menneske” i hvert barn – det står selvfølgelig også højt på listen.
    Naturmaterialerne, eventyrene, forbindelsen til naturen og årets gang … love it!
    Nå, det kunne jeg skrive længe om.
    KH Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top