skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 3 – 2013

SPØRSGMÅL

Kære Rose,

Jeg leder efter et plastdukke med stof-torso, som er uden BPA, Bispehenol A, PVC, Phtalater og uden tilsat lugt til min datter på 19 måneder.

Jeg kan ikke finde nogen på nettet. Jeg kan kun finde stof-dukker.

Håber du kan hjælpe.

På forhånd tak for hjælpen.

MVH Maia


SVAR

Kære Maia

Tak for dit spørgsmål ang. dukker uden kemi.
Det er altid svært med legetøj. Generelt er lovgivningen i Danmark omkring legetøj rimelig god. Men det er noget nær umuligt at komme helt til bunds i, hvilke indholdsstoffer, som bruges til et bestemt stykke legetøj, eller at få en garanti for, at det er helt frit for grim kemi. Det kræver laboratorietests.

Jeg har desværre ikke set en dukke af den type, du nævner.
mit bedste bud på en dukke er en fra producenten Götz. Se udvalget her. 

De fås i en del webshops i ind- og udland. Alle Götz-dukker i dag er uden ftalater og azofarver.
Så vidt jeg er orienteret, er de også uden parfume.
Man kan ikke udelukke, at der kan være andre problematiske stoffer, men jeg synes da, at den er et godt bud.
Husk at vaske den godt inden brug.

Ud over dét er der den generelle ting omkring plastik, at det KAN indeholde hormonforstyrrende additiver (stoffer), og det kan vi ikke sådan få oplyst.
I forhold til dukker og bamser m.m. er det generelt set mere tekstillegetøj, som kan indeholde en del kedelig kemi.
Vær obs på dukkernes tøj. Det er sandsynligvis med kemi i og bør vaskes først – lige som dukken selv, for øvrigt.

Der er totalforbud mod ftalater i legetøj til børn under 3 år. Men vær opmærksom på, at der er forskel på dukker. Så en dukke, som er beregnet til børn over 3 år, må indeholde visse ftalater. Forvirrende.

Corolledukker er med parfume, så dem fraråder jeg at købe.

En anden mulighed er Waldorfdukker. Dem kan du f.eks. få hos smilerynker.dk.

Kh Rose

 

PS. Har du fået dit eksemplar af min nye e-guide:
VITAL VINTER –

– sådan får du vitalitet, sundhed, lys og forårsfornemmelse i de mørke vintermåneder!

Simple trin til mere energi og glæde i januar

Den er månedens tema i Grøn Stue – min online medlemsklub og inspirationsportal for alle, som gerne vil leve sundt og grønt.
Læs mere om VITAL VINTER her.

“E-guiden om Vital Vinter er helt genial. En sand fornøjelse og dejlig konkret. Det er det absolut bedste til dato. 1000 tak!”
Dorte Iversen  

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Vil lige lægge til, at en Götz-dukke er blevet testet for en række skadelige kemikalier af Tænk, uden de fandt noget. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top