skip to Main Content

Onsdags-urten: Kommen

Jeg har for nylig erfaret, at det er ganske vist, at kommen er sådan en krydderurt, som man enten elsker eller hader. Der er ingen gylden middelvej. Hvis man ikke kan døje smagen, kan man spore selv det mindste miligram kommen i en ret.
Det er ikke kær-kommen-t.

For mig personligt associerer kommen til min barndoms franskbrød (surbrød) fra Trianonbageren, dengang den lå på Strøget. Fast inventar til fiskemadderne. Sidenhen kom ostekiksene. Og sauerkraut. Og akvavit.

Kommen (carum carvi) er en oldtudsegammel urt, en skærmplante.
Inden vi går videre, er det værd at bemærke, at spidskommen er en anden plante og et helt andet krydderi! Godt så.

Det mest geniale ved kommen er, at den er så god mod luft i maven og gavnligt for fordøjelsen. Så døjer du eller dit barn med knas og gas i tarmsystemet, så er det om at få kommen på menuen. Man kan også lave sig en rendyrket “mave-te” helt enkelt af en skefuld kommensfrø, der overhældes med kogende vand, trækker et kvarters tid og sies. Måske sødet med lidt honning for at gøre det lidt sjovere.

Har du dårlig ånde, så prøv at tygge et par kommensfrø. De indeholder nemlig desinficerende olie. Smart, billigt og helt uden bivirkninger.

Kommen er godt til fisk, til brød (kommenskringler!), til kiks, til svinekød og som drys på ovnbagte rodfrugter og kartofler.

Er du til kommen – eller slet ikke? Og hvordan kan du bedst lide kommen? 

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. En smule i indisk mad men ellers ikke rigtig.

    Man skal huske at der ofte er oversættelsesfejl fra engelske opskrifter hvor ( spidskommen = kummin) fejlagtigt bliver oversat til kommen.

    Men rigtig kommen på engelsk hedder Caraway

  2. Jeg kan mellemgodt lide kommen, så det er vidst ikke enten eller:)
    Knus Laura
    Ha en dejlig aften

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top