skip to Main Content

Hulehønen

“Mor! Mor! Der er en høne i min hule!!”

Det må vel være ethvert hule-elskende barns drøm, hvis et dyr flytter ind i en hule, man selv har bygget.

Der var i hvert fald heftige jubelscener fra min ældste datter Mia, da hun kom stormende ind af døren og overbragte nyheden i forgårs. Og så endda lige mens klassen var på fødselsdagsbesøg!

Hun elsker at bygge huler, og laver de vildeste kreationer med paller og brædder så tunge, at jeg dårligt ville kunne slæbe dem (men det kan hun altså – total Pippe Langstrømpe dér).

Der er masser af dyr her omkring os; rovfugle, harer, mus (inde og ude!), myrer (inde og ude!) – men frem for alt: fasaner! Vi bor simpelthen midt i et fasanopdrætsområde. Der bliver sat et par høns ud med fasankyllingerne for at socialisere dem, lære dem at sidde pænt på pind, og hvad ordentlige kyllinger nu ellers går og gør.

Så hønen er deserteret fra sin tjans som kyllinge-sitter.

Nu havde jeg faktisk tænkt, at det ikke kunne nytte noget at skrive om det i dag, for så ville alle jo tro, at det var en aprilsnar.
Men som hun så klogt sagde: “Hvis man kan tage et billede af det, så er det jo ikke en aprilsnar.”

Som sagt, så gjort.

Men det bliver bedre endnu. For der var ikke bare en puttehøne. Næh, der var 14 (!) æg.
Og det ved hun, for hun har selv flyttet dem over i en varmekasse, da hønen forskræmt tog flugten fra horden af nysgerrige børn.

Ups.

“Jamen mor, jeg ville jo bare give den lidt majs og vand. Og så løb den væk.”

Man forstår jo godt begge parter.

Så æggene kom hurtigt tilbage. Og nu ligger hønen på dem igen. I Mias rede af hø, græs, plastik og pap i skøn forening.

Ligefrem tam er den nok ikke, men vi fik da lov til at lette på låget og tage et close up, uden at den fortrak en mine eller så meget som et enkelt lille båå-gooook.

 

 

Gok og glædelig påske!

 

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 5 Comments
  1. @Henriette, ja det frygter jeg godt nok – det vil være verdens nemmeste bytte for Mikkel Ræv, der er frit lejde via bagindgangen.
    kh Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top