Nyt om linalool
Nogle gange går det rigtig hurtigt her på bloggen.
Forleden var jeg inde og ændre mine anbefalinger angående linalool, som er et af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, som anvendes rigtig meget i økologiske plejeprodukter.
Forbrugerkemi.dk kom nemlig med en helt dugfrisk vurdering, som nedtonede risikoen ved linalool. Det mistænkes ikke længere for at give øget risiko for kræft og kunne skade det ufødte foster. Nu er det “kun” allergifremkaldende, lige som de 26 andre deklarationspligtige parfumestoffer – hvilket i min optik er slemt nok.
Nogle af de 26 parfumestoffer kan skade vandmiljøet og er giftige for organismer, der lever i vand. Det gælder blandt andet limonene, som også anvendes rigtig meget i økobøko dullegrej.
PS. Kender du min guide til parfumefri plejeprodukter uden kemi? Her får du budget- og luksusløsninger til alt hvad hjertet begærer inden for hud- og hårpleje!