Derfor får mine børn vitaminpiller

Bøøøh! Så stak det store vitaminmonster endnu engang sit forskrækkede hoved op af andedammen. Og journalisterne danser bevidstløs efter, uden så meget at overveje at vende en sten eller to.
Har I hørt det; TÆNK siger, at vitaminpiller til børn er farlige. Tænk engang …

Ikke at der er noget nyt i det. I et ultra vitaminforskrækket land med verdens nok mest restriktive lovgivning omkring kosttilskud.

TÆNK har lavet deres test således:
“Indholdet er vurderet i forhold til anbefalet daglig tilførsel (ADT) og Sikkerhedsgrænserne eller Upper Tolerable Intake (UL). Vi har desuden vurderet deklarationerne i forhold til minimums- og maksimumsgrænserne for indholdet af de enkelte næringsstoffer.”

Se TÆNKs test her.

Det betyder altså, at hele TÆNKs test af indholdstofferne baserer sig på, at ADT og Sikkerhedsgrænserne er fornuftige og pålidelige – også for børns vedkommende. 

Det stiller jeg og mange eksperter og læger sig imidlertid meget skeptiske overfor.

De danske ADT’er læner sig i meget høj grad op af de amerikanske RDA-værdier (Recommende Daily Allowance). Men RDA-værdierne er blevet til på et meget spinkelt grundlag, og derfor er det dybt bekymrende, at de for lov til at danne grundlag for de herskende anbefalinger. De blev til over en 6-9 måneders periode og tog udgangspunkt i, hvad voksne har brug for for ikke at få mangelsymptomer.

Men der er behov for langt mere vidtgående undersøgelser, over tid og med en bredere sammensat befolkningsgruppe.
Det er langtfra heller ikke ensbetydende med, at det er optimale doser.
Ej heller, at man bare kan ”gange ned” i forhold til et barns vægt for at finde de passende doser til et barn.

Hvis du gerne vil have uddybet problematikkerne omkring ADT-værdierne, kan jeg varmt anbefale dig at læse dette uddrag af læge Irene Hages fantastiske bog ”Kvinde, krop og sundhed”.

Irene Hage er uddannet læge på Københavns Universitet. Men da læren om ernæring, herunder vitaminer og mineraler, ikke har det store fokus på lægestudiet – men derimod hos Irene – har hun videreuddannet sig i en årrække på et Bastyr University i USA, som har fokus på moderne videnskab omkring sundhed og ernæring. Irene må altså siges at være en af de største danske kapaciteter inden for viden om kosttilskud.

Irene Hage er ekstern konsulent i min bog BABY, hvor hun blandt andet siger:

“ADT (anbefalet dagligt tilskud) er dannet ud fra nogle generelle antagelser. Ud fra hvad vi i dag ved om kosttilskud, er ADT videnskabeligt set forældet. ADT giver et skøn, et minimumsbehov for at undgå alvorlige mangelsygdomme, men ikek for at fremme sundheden. Det er stor forskel på behovet hos forskellige mennesker. ADT er et “one size fits all” koncept. ODA (Optimal Daily Allowance) er baseret på både befolkningsundersøgelser og kliniske undersøgelser, som viser, at der er behov for større doser end ADT for at opnå velvære og sundhed.”

En anden kapacitet – som Irene for øvrigt arbejder sammen med – er Claus Hancke, som er speciallæge i almen medicin. Han har skrevet en lille artikel, som viser en flig af problematikken omkring kosttilskuds påståede ”farlighed”.

Af artiklen fremgår, at der aldrig er registreret så meget som ét dødsfald i USA på grund af indtag af kosttilskud. Og det vel at mærke selv om amerikanerne kan købe og tager kosttilskud i doser, som ville få Sundhedsstyrelsen og TÆNK til at få 1001 føl på tværs bare ved tanken. Derimod topper dødslisten blandt med folk, som har taget korrekt ordineret og indtaget medicin. Dét var da en interessant historie – eller?

Claus Hancke skriver blandt andet (se artiklen her):

“Bare i de sidste ti år, er der publiceret over 30 videnskabelige undersøgelser om kosttilskud om ugen med et positivt resultat for en eller anden sundhedsparameter. I de samme ti år er der ikke en gang publiceret én negativ artikel om måneden, selv om flere har været delvise genoptryk af gamle artikler.”

Ernæringsekspert Anette Harbech Olesen har skrevet et lille indlæg, som påpeger et andet væsentligt aspekt.

Nemlig at det har uhyre stor betydning, hvilken form for vitaminer og mineraler, der benyttes i denne type undersøgelser, og hvordan de gives.

Syntetiske vitaminer og mineraler optages langt dårlige end organiske vitaminer og mineraler.
Jeg finder det meget relevant at kigge på indholdsstoffernes kvalitet i en sammenlignende analyse af vitaminpræparater. Det gør TÆNK åbenbart ikke.

Men ikke mindst har den indbyrdes og meget komplicerede balance mellem vitaminerne enormt stor betydning.

Derfor må det for eksempel gå galt, hvis man i et forsøg giver en gruppe kvinder calcium uden at give dem magnesium og D-vitamin – som det var tilfældet i en undersøgelse, som kom frem for et par år siden. Ja, kvinderne fik øget risiko for blodpropper, men det kan ikke overraske, hvis man har hørt om, hvor vigtigt det er at give magnesium og D-vitamin sammen med calcium.

Så det siger ikke så meget, at man giver en stor dosis af et enkelt vitamin, uden at tage hensyn vitaminernes og mineralernes komplekse indbyrdes balance.

Det er simpelthen ikke en farbar vej, hvis man vil sige noget kvalificeret om, hvor stor en dosis der skal til, før et enkelt vitamin eller mineral er ”farligt”.

Men kan man ikke bare spise sundt og varieret og så er den pille ude? Nej, desværre. Selv med en optimalt sammensat kost (og hvilket barn indtager lige dét?!) er det meget svært at få dækket sine behov for vitaminer og mineraler.

Herom skriver læge Carsten Vagn Hansen blandt andet (se indlægget her):

“Det anføres fra Ernæringsrådet og Fødevaredirektoratet, at hvis man blot spiser ”sundt og varieret”, er der ingen grund til at tage tilskud af vitaminer og mineraler. Men samtidig har undersøgelser af danskernes kostvaner indtil flere gange vist, at kun en meget lille del af befolkningen spiser sundt og varieret. Fx har Veterinær- og Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 1995 vist, at kun 9% af befolkningen spiser 500 gram frugt og grønt eller mere, og kun 4% 600 gram eller mere. Danskerne har ustabile måltidsmønstre, tendens til at spise ensidigt og til at spise alt for fedtholdig mad samt junkfood. Tilberedningen af maden medfører desuden, at mange af de værdifulde næringsstoffer bliver ødelagt.”

Mange af vores afgrøder er udpinte for næringsstoffer og mangler for eksempel i alarmende grad selen. Det er ikke for sjov, at landmændene giver deres grise selen i foderet. Men ikke mindst må man tage højde for, at en stresset og travl hverdag samt en massiv og uundgåelige eksponering for en liflig cocktail af mijøgifte fra indeklima, luften omkring os, fødevarer, tilsætningsstoffer, fødevareproduktion, fødevareemballage, medicin, tøj, boligmaterialer og så videre også stiller store krav til en optimalt fungerende krop.

Så selv om man skulle være så heldig at have et barn, som spiser pænt sundt og varieret, er det alligevel ikke sikkert, at vitaminpillen er overflødig.

Ældre mennesker, gravide, ammende, syge mennesker, stressede mennesker, børn…. Alle disse grupper har særlige behov for tilførsel af vitaminer og mineraler. Ja, og så alle dem som spiser p-piller, da de øger behovet for magnesium, zink, B-vitamin og C-vitamin.

Carsten Vagn-Hansen skriver også, ganske tankevækkende:

”Det ser ud, som om ernæringsvidenskaben i Danmark er totalt ukendt med de store fremskridt i forståelsen af vitaminers, mineralers og andre kosttilskuds kemiske og biokemiske virkninger og kun holder sig til nogle få undersøgelser, der er publiceret i lægevidenskabelige tidsskrifter”

(……)

“RDI – recommended daily intake – af de forskellige tilskud ligger alt for lavt til at opfylde behovet. Det har man opdaget andre steder i verden”

(…..)

”Det er karakteristisk for artikler i Ugeskrift for Læger, at der så godt som aldrig nævnes noget om behov for næringsstoffer og tilskud, hverken i forebyggelse eller behandling”

(……)

”Danmark er et af de få lande, hvor lægerne ikke bliver uddannet i brugen af naturmedicin, og da medicinalindustrien står for langt det meste af i hvert fald efteruddannelsen, er der heller ikke udsigt til en bedring af denne situation.”

Hvis du vil få et indblik i, hvordan der kan flyttes rundt på forskningsresultater, så tag et kig på denne artikel af special læge Niels Hertz:

Og så er der den med sikkerhedsgrænserne. Det er meget vanskeligt at fastsætte disse sikkerhedsgrænser. En del af værdierne er kun baseret på et teoretisk skøn og må betragtes som vejledende og ret upræcise. Og når man så skal forsøge at regne ud, hvad der vil være en sikkerhedsgrænse for børn, kan det let ende ud på vitaminhysteriets overdrev. Hvilket det så gør.

En kritisk rapport fra VIFFOS om børnevitaminpiller forklarer:

“Øvre tolerable grænser for børn
Da kendskabet til skadelige effekter af mikronæringsstoffer hos børn og unge er meget begrænset, har SCF i de fleste tilfælde valgt at korrigere for forskelle i basal metabolisk ratio, ved at overføre data fra voksne til børn, baseret på kroppens overfladeareal. Til dette er omregningsfaktoren kropsvægt0.75 anvendt. I enkelte tilfælde er kropsvægten alene dog anvendt (EFSA, 2006). Rasmussen et al. (2006) foreslår, at også GL og TGL overføres fra voksne til børn baseret på kroppens overfladeareal. Således er der fastlagt UL, GL og TGL for følgende alderskategorier; 1-3 årige, 4-6 årige, 7-10 årige, 11-14 årige, 15-17 årige og voksne.“

SCF = Scientific Committee of Foods
UL = Upper Tolerable Intake Levels
GL = Guidance Levels
TLG = Temporary Guidance Levels

Alt dette betyder imidlertid ikke, at man ukritisk skal tage vitaminpiller. Det ER vigtigt at være opmærksom på overdosering. Jeg er helt enig i, at det især er A-vitamin, som kan overdoseres. Derfor skal man for eksempel IKKE give sit barn både levertran og Omnimini, da de begge har et relativt højt indhold af A-vitamin; noget, der ikke er farligt hver for sig, men i kombination kan blive for meget. Det er blandt andet derfor, at jeg anbefaler, at man i stedet giver sit barn fra 1 år fiskeolie (nærmere bestemt Omega-3 fra Nordic Naturals, da det er den reneste og mest koncentrerede). Fiskeolie indeholder nemlig, modsat levertran, ikke A-vitamin.

Det er værd at bemærke, at et eventuelt overskud af A-vitamin vil ophobes i leveren. Hvis kroppen mangler zink, vil det være vanskelige for leveren at slippe af med dette overskud. Og zinkmangler er netop yderst almindelig! Så nej TÆNK, det er langt fra alle børn, som får rigeligt zink fra kosten.

Det er for øvrigt også værd at bemærke, at den norske sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af levertran (som indeholder A-vitamin) til alle børn fra 4 uger. En anden interessant faktor er sammenhængen mellem A- og D-vitamin. Nogle undersøgelser tyder på, at D-vitaminmangel kan være en udløsende faktor i forbindelse med toksicitet fra A-vitamin. Og netop D-vitaminmangel er yderst udbredt i Danmark, da det er noget nær umuligt at dække via kosten og fordi huden kun kan danne D-vitamin i Danmark fra april til september.

Et zinkindhold på 5 mg (Omnimini) og 8 mg (Spektro Kids) er helt og aldeles ufarligt. Det er tværtimod gavnligt, blandt andet fordi zink har betydning for optagelsen af fiskeolien og for en lang række enzymfunktioner. Derfor kan zinkmangel påvirke immunsystemet negativt.
Zink hører til blandt de mindst giftige sporstoffer. Vi skal op i nogle helt andre doser for at se risiko for skader.

Jern er lidt tricky. Både mangler og overdosering er noget skidt. Selv marginale mangler på jern kan give nedsat immunfunktion. Omvendt er for meget jern giftigt. Både Omnimini og Spektro Kids indeholder 10 mg jern i form af ferrofumerat, hvilket er i den høje ende, men ikke per automatik farligt.

Igen er det vigtigt at der er tilstrækkelig tilførsel af zink.

Spektro Barne Multi indeholder 214 mcg folsyre, hvilket anføres som problematisk og at det overskrider sikkerhedsgrænserne TÆNK skriver: ”Solray Barne-Multi og Vita-Kids overskrider sikkerhedsgrænsen for både de 1-3-årige og de 4-6 årige og ligger på grænsen for 7-10 årige, når det gælder indholdet af folsyre.”

Folinsyre er imidlertid meget vanskeligt at overdosere. Hvis man isoleret set tager for meget folinsyre, kan det maskere en B12-mangel, som TÆNK også anfører. Men det løses ved at tage tilskud af B12-vitamin, hvilket også er indeholdt i for eksempl Omnimini og Spektro Kids. Det er næsten kun hos veganere, at B12-vitamin er aktuelt. B-vitaminerne har en kompleks indbyrdes balance.

Derfor er det som hovedregel altid vigtigt at tage et B-vitaminkompleks, hvis der er behov for at give specifikke B-vitaminer som for eksempel folsyre. Også B12-vitamin er yderst veltolereret og meget vanskelig at overdosere.

TÆNK påpeger, at nogle af indholdsstoffer ligger på grænsen for de famøse sikkerhedsgrænser for 1-3 årige. Men ud over, at disse grænser er meget omdiskuterede, så betyder det jo ikke, at vitaminpillerne er farlige med farligt på for større børn. Denne nuancering mangler dog.

Når TÆNK skriver, at ”Spiser dit barn en Solray Spektro Kidz-pille, får det mere end den anbefalede daglige mængde af vitaminerne; A, B1,B2, B6, B12, C, E, biotin, folsyre, niacin og pantothensyre. Pillen indeholder mere end den anbefalede tilførsel af mineralerne; jern, chrom, magnesium og kobber.” – så vil jeg sige; det var da godt! Netop fordi ADT’erne er så lave.

Det er for øvrigt værd at bemærke, at til børn, som ikke indtager mælkeprodukter, eller i en begrænset mængde, er det vigtigere at være opmærksom på mangel på jod og B12-vitamin frem for et ensidigt fokus på calcium (kalk). Det er nemlig hverken komælk eller kalk, som giver stærke knogler. Det er derimod kombinationen af calcium, magnesium, D-vitamin, K-vitamin (især fra grønne grøntsager), et begrænset indtag af sukker samt – ikke mindst – vægtbærende motion, især i præpuberteten.

Der er tilstrækkeligt med B12-vitamin og jod i for eksempel Spektro Kids og Omnimini (men ikke i Spektro Barne Multi, som er ret lav på mineralfronten, hvorfor jeg normalt ikke anbefaler den).

Der er ikke videnskabeligt belæg for, at indtag af komælksprodukter giver stærkere knogler.
Det er ikke ligegyldigt, hviket calcium- og magnesiumtilskud, man vælger. Jeg vil henvise til min bog BABY for en udtømmende beskrivelse af fordele og ulemper ved komælk samt en komplet vejledning til mælkefri eller mælkereduceret kost til småbørn.

Læs også ph.d. i miljømedicin Maja Kirkegaards blogindlæg som en fin og tankevækkende kommentar til den aktuelle debat.

Hvis man endelig skal tale om risikofaktorer i forhold til børns ernæring, så vil jeg finde det langt mere relevant at kigge på forhold som

– PFC’er i mademballage. Disse stoffer har netop vist sig at nedsætte børns immunforsvar, påvirke vacciners effekt, virke hormonforstyrrende, ophobes i kroppens organer. Der er ingen lovgivning på området. Måske skulle man lægge kræfterne her i stedet!

– kviksølv i tunfisk. Indholdet af kviksølv i tunfisk overskrider grænseværdierne i hver 10. Dåse tun og hver 5. Tunbøf og sushitun. Og grænseværdierne er i forvejen dobbelt så høje som for andre fisk, da det ellers ville være ulovligt at sælge tun (!). Kviksølv er en nervegift, og nyere forskning tyder på, at det ikke er muligt at sætte en laveste grænseværdi – så skadeligt er kviksølv.

– mange børn er kræsne og spiser ensidigt, især ”hvide kulhydrater” som hvedebrød, pasta og mad med sukker i. Det er derfor de færreste børn, som får dækket deres behov for næringsstoffer fuldt ud, hvis man tager udgangspunkt i en Optimal Daglig Dosis (ODA). Det kræver en meget varieret kost og en god appetit. Jeg vil mene at en vitaminpille er med til at styrke disse børns helbred – ikke det modsatte! Og så har vi slet ikke snakket om behovet for essentielle fedtsyrer, blandt andet omega-3 fra fiskeolie, og fedstof i god kvalitet. 

Derfor er det fortsat min standardanbefaling, at du giver dit barn fra 1 år 2-4 stk. Omnimini, afhængig af alder, eller 2 stk. Spektro Kids til børn fra 6 år. Når jeg fremhæver disse to er det, fordi de er med organiske vitamin- og mineralkilder, modsat de fleste andre (og derfor billigere) vitaminpiller, som kan købes i supermarkedet, apoteket og hos Matas.

Du finder mine grundige og detaljerede anbefalinger om kosttilskud til børn i min bog “Dit sunde barn – sådan!” og inde på min inspirationsportal Grøn Stue, hvor du har fri adgang til personlig rådgivning, f.eks. om kosttilskud til netop dit barn. 

Lad os håbe, at de kommende nye nordiske næringsstofanbefalinger er visionære og tager udgangspunkt et behov, der skaber velvære og sundhed for alle befolkningsgrupper!

Tak fordi du nåede helt til bunds i dette indlæg …

PS
Blev du oplyst? Så del det gerne – tusind tak!

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.