Kålrabi – min nye kærlighed
Jeg er endelig blevet pot og pande med kålrabi, efter at have gået venligt, men bestemt uden om den i mange herrens år.
Synd, for den er tætpakket med C-vitamin og masser af mad for pengene. Den er billig, den er dansk, den er fiberrig, den er klimavenlig, den er….. rabi!
Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle stille op med den.
Men hittet er simpelthen en ærke klassiker; mos af kartofler og kålrabi. Lidt mere kartoffel end kålrabi, og så godt med salt, peber og SMØR! (ja, nogle retter kalder så ubetinget på smør).
Husk, at det er en dødssynd at blende kartoffelmos, det bliver slemt slimet. Nej, kog det hele godt mørt, og mos så derudaf med en gaffel eller et kartoffelmos-jern.
Den gør sig også godt som ovnfritter, mums!
Hvad bruger du kålrabi til? Har du nogle tips til RÅ kålrabi, så del dem endelig!
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
I Norge, er det tradition med “kålrabi stappe”, altså mos 🙂 Det serveres til “pinnekjøtt”, som er dampet saltede ribben fra lam/får. Det smager helt fantastisk med kålrabi, til noget salt kød.
Jeg spiser kålrabi rå, som snack! Jeg kutter opp passelige biter og har i vann i kjøleskapet. Når jeg vil ha noe å tygge på tar jeg et par biter. Nam!
@Therese, det lyder dejligt – hvis man altså spiser kød 😉
Har du norske aner?
kh Rose
@Mint, tak, det må jeg prøve, det lyder jo temmelig enkelt!
kh Rose
Endelig er der en, udover mig selv, som elsker kålrabi! 🙂 Og det ser ud at der er flere! Selv bruger kålrabi alle de steder jeg ellers ville bruge kartofler- ovnfritter, mos, i suppe, som røsti, i ovnen sammen med andre rodfrugter. Og så min yndlings vinterspise- råkost med revet kålrabi, æble og gulerod med lidt olivenolie og evt. også lidt æblecideredikke. Man skal bare huske, hvis man koger (laver i ovnen) den sammen med andre rodfrugter, at den skal være i lidt mindre stykker end det andet, da kålrabi tager lidt længere tid til at blive mør.
Vi bruger den primært i ovnen som “fritter” sammen med andre rodfrugter eller i supper :). Den har lidt en skarp/pebret smag (synes jeg), som er rigtig fin i supper.
@ Aldona, tak for tip til nem råkost!
@ Nadia, ja, den er nemlig lidt pebret i smagen. Tror ikke jeg har haft den i suppen, ender med den famøse mos altid. Det må prøves ved lejlighed.
kh Rose
Min mand og jeg er vild med kålrabi “fritter” lavet i ovnen og jubler altid når det er den tid på året 🙂 Så købte lige en øko kålrabi på torvet igår, som jeg GLÆDER mig til at lave. Aldonas i ide med den revet som råkost skal da også helt klart prøves af 🙂
Kh Heidi