Smykker med mening
Kender du det; at du ser et stykke tøj, en ting, et smykke, (oh skræk, et par SKO) i en butik – du lader fornuftigt være med at købe det – men du bliver ved med at vende tilbage til det i tankerne?
Som regel glemmer man jo lykkeligt sin momentane materialistiske forelskelse i endnu en dims, endnu et stykke tøj. Men af og til er det en varig….. tilknytning? Behov? Menneskeligt og, host, kvindeligt (politisk ukorrekt, men nok relativt realistisk) ikke mindst. Også hos mig. Mit begær gik på en halskæde. Ikke en hvilken som helst halskæde. Næh, lige præcis den halskæde jeg havde lånt fra Sungifu (læs min blog fra i går), da vi skulle tage billeder til min kommende bog BABY.
Jeg har længe ønsket mig en lang halskæde i naturmaterialer. Den lyse halskæde, som du ser på billedet, boede bare så godt på mig. Men den var dyr. For dyr til mit budget i hvert fald.
Jeg har ledt alle mulige steder efter noget, der lignede, bare billigere. Eller i det mindste noget, der kunne bruges. Men nej. Og så ER det vel bedre at købe lidt, men godt, frem for noget billigt bras, der kun holder en sæson eller to – ik’?
Summa summarum, alle dårlige undskyldninger adderet; nu har jeg købt den! Og jeg er glad. Glad i åbningstiden. Og nu har jeg fundet ud af, hvorfor jeg måtte eje den. Den er nemlig med mening i! Trådene er håndfarvet økologisk bomuld fra Gotland. Stofstykkerne er vintage fra thailandske nomader. Stenene er jade. Den er unika, den har sågar et navn, en dedikation, en blessing og en historie. Slå lige den!
Hvis du trænger til at flænse dankortet, så finder du halskæderne her hos Temple of Spirited Livng. Priserne er i svenske kroner, hvis de kan være til trøst.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Skønt foto iøvrigt, hvor er du smuk og sikke nogle smukke smykker! Dejligt dejligt dejligt!
TAK (rødme-rødme).
Sikke et fantastisk billede. Og jeg kan godt forstå du faldt for halskæden, den passer så godt til dig. (Og nogle gange skal man altså bare slå til :))
Tak Dorte 🙂
Jeps – jeg har haft den på lige siden (næææsten også om natten…..)