skip to Main Content

Onsdags-urten: Ramsløg

Onsdags-urten: Ramsløg

Ramsløg – hvidløgsurten

Selv om himlen er ualmindelig misfornøjet GRÅ, så bugner skovbunden og de små haver af grønt!
Urter, spirer, vækster, græsser, planter og skud.
Og grønt er ikke kun godt for øjnene.
Det er så tiltrængt et pift i køkkenet.

Derfor går jeg i luften med et nyt tiltag på bloggen, nemlig Onsdags-urten.
Hver onsdag kan du møde en ny urt, spire eller spiselig blomst og få tips til, hvordan du bruger den i familiens mad.

Lige nu myldrer ramsløget op af skovbunden.
Ikke i alle skove, men man har sine “steder”, præcis som kantarelplukkerne har deres hemmelige spots.

Ramsløg er dog svær at skjule, for den lugter umiskendeligt af løg.
Derfor kaldes den også for vild hvidløg.

Riis Skov ved Århus er også en ramsløgoase.
Heldigvis finder du ramsløg masser af andre steder.
Dem i Botanisk Have i København ville jeg holde mig fra, de er alt for loadede med trafik-kemi.

ramsløg
Et strejf af NOMA

Ramsløg giver din mad et touch af NOMA.

Blade og blomster bruges f.eks. til supper, omelet (virkelig godt!), pesto, olier, kryddersmør, vendt med skyr (tyk yoghurt) til urtecreme, i gryderetter, til wok og meget mere.
De er stærke, så brug dem med respekt i rå form.

I dag koger vi en kæmpe gryde kikærter.
De har stået i blød natten over, og en stor del af dem ryger i fryseren i fryseposer, lige klar til at tage op på en travl dag.
Det er, skulle jeg hilse og sige, mange gange billigere end at købe dem på dåse.

Så hvad er mere oplagt end at lave:

HUMMUS MED MILD SMAG AF RAMSLØG

Ingredienser
En håndfuld ramsløg
Ca. 300 g kogte kikærter
Saft af 1 citron
Et godt skvæt Tamari (japansk sojasovs)
En stor spsk. tahin (sesampasta)
En gavmildt drys knust spidskommen
Et lille drys fint salt, f.eks. Himalayasalt
Friskkværnet peber
1 dl ekstra jomfruolivenolie
Vand – ca. 1 dl

Sådan gør du

  • Hak ramsløgsbladene meget fint .
  • Blend resten af ingredienserne.
  • Vend ramsløget i.
  • Smag til! – måske skal der lidt salt i.


Roses fif
Hummus smager dejligt på (ristet) rugbrød, i veggie-sandwich, som dip til gulerods- og agurkehapsere og som tilbehør til aftensmaden.
Du kan også blende ramsløget med, men så bliver din hummus meget stærk på den hvidløgsagtige måde!

Hvad er dit forhold til ramsløg?

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 10 Comments
  1. Uh jeg elsker dem også og plukker dem, som du foreslår, i Risskov. Jeg laver dem til pestoer der kan tage pippet fra alt og de er helt vidunderlige. Mine naboer både tørrer dem og fryser dem friske og bruger dem hele vinteren. I Risskov kan man plukke alt det man orker, der er oceaner af dem. Meget meget dejligt. Er det egentligt ikke ved at være tid til brændenælder nu?

  2. God idé med at tørre og fryse, tak for den reminder.
    Jo – det er brændenældetid! Der er MASSER af dem i vores have – hæ hæ.
    Det må snart være tid til den årlige, rituelle brændenældesupper – fortsættelse følger!

  3. De småger skønt og jeg synes de kan bruges alle steder hvor man ellers ville have brugt hvidløg:)

    Vi fik pasta vendt med brændenælde-svalderkålspesto (de nævnte urter blendet med olivenolie, mandler og lidt salt) i aftes – MUMS!

  4. Elsker hummus – og vil forsøge at lave det med ramsløg … hvis jeg finder nogen her ude i den vestjyske muld. Ellers må jeg til lommerne, for det lyder lækkert.
    Tak for inspirationen.

  5. Mums mums mums! Jeg har i den forgangene weekend tilbragt en dejlig weekend i sommerhus på Samsø, hvor der også blev plukket ramsløg til den store guldmedalje.
    Jeg har prøvet din hummusopskrift og den får fem stjerner af både min kæreste og mig. Vi lavede lakrids-chilimarineret kylling og en frisk grønkåls-gulerodssalt til, det smagte bare så skønt. Tak for opskriften!

  6. @Dorthe – tak for din skønne kommentar, det lyder som en helt igennem herlig menu! Det gælder mig, at du kunne bruge opskriften og den faldt i god jord hos din kæreste. Kærligst R

  7. Jeg bruger også ramsløg til olie: Blend 3 dl. olivenolie + 1 dl. avocado-olie med så mange hele ramsløg, du kan holde stramt i hånden. Hygge sig natten over i køleskab og si i en finmasket si næste dag. Det giver mig STOR glæde at dryppe den max grønne olie ud over næsten al slags mad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top