skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 15

Spørgsmål
Kære Rose.
Jeg har med min datter fravalgt vaccination helt. Min store dreng er vaccineret de første gange. Nu er jeg gravid igen, og tankerne omkring vaccination dukker op igen.
Har du nogle tanker, du vil dele omkring dette enme?
Kærlig hilsen S

Svar
Kære S
Tak for dit spørgsmål. Hvis du vidste, hvor meget jeg selv har grublet over vaccination! Det er en sindssygt svær beslutning synes jeg, og jeg må indrømme, at jeg personligt også er meget i tvivl. Jeg har fuld respekt for dem, der vælger hele vaccinationsprogrammet til. Det samme gælder dem, som vælger det helt fra, og dem, som vælger en forsinket eller delvis vaccination. Derfor vil jeg faktisk meget nødig komme med en definitiv udmelding.

Det ideelle for mig i forhold til mine egne børn har været at lave en individuel vurdering. Det er begge gange endt op med en delvis og forskudt vaccination. Det betyder, at mine børn har fået nogle af vaccinerne. De har fået dem senere end det almindelige vaccinationsprogram, og de har fået dem seperat.

På den ene side kan man sige, at vaccination giver en (delvis) beskyttelse mod nogle (potentielt) farlige sygdomme. Hvis man vælger ikke at vaccinere sine børn, skal man vide, at andre særligt sarte børn kan blive meget alvorligt syge af de sygdomme, som ens eget barn kan være smittebærer af. De særligt sarte børn er altså ikke beskyttet af denne flokimmunitet, hvis mange fravælger vaccinerne.

Omvendt er der også betænkeligheder ved vaccination. Den vigtigste for mig har været, at man ikke kender sammenhængen mellem vaccination og risiko for allergi og andre autoimmune sygdomme senere i livet. Min mavefornemmelse omkring at sprøjte en cocktail af vaccinere med dertil hørende konserveringsmidler, antibiotika, hønseprotein m.m. direkte ind i en ganske lille baby – den er bare ikke god. Man må også tænke på, at nogle af sygdommene normalt ikke er farlige for almindeligt raske børn. At børn, som skal ud og rejse, kræver andre valg mht. vaccination. At nogle børn kan reagere meget kraftigt på vaccination – men vaccinationsskader er et meget kontroversielt område! At nogle af de sygdomme, man vaccinerer imod, ikke længere ses i Danmark.

MEN: Hvordan vil man som forældre kunne bære, at ens barn fik varige mén af en sygdom, som der kunne have været vaccineret imod? Eller hvordan vil man som forældre kunne bære, at ens barn – direkte eller indirekte – fik varige mén pga. en vaccination? Jeg har ikke dit svar, desværre.

Jeg har mange tanker og overvejelser omkring vaccination og har snakket med mange fagfolk, både fortalere og modstandere. Det er alt for omfattende at skrive om det hele her, men jeg planlægger at skrive mere om det – når jeg får ordentlig tid!

I min bog BABY skriver jeg ganske kort om vaccination og kommer med et par fifs til optimal vaccination.

Jeg håber du finder den beslutning, som er rigtigst for dig og jer!

kærlig hilsen Rose

Hvad er dine tanker om vaccination? – del dem gerne med os andre her!

Vil du også spørge om noget? Skriv til min brevkasse – det er gratis.

PS: Har du set konkurrencen med de søde ugler? Husk der er tilmeldingsfrist i aften kl. 23!

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 6 Comments
  1. Uh det er så svært med vaccination. Min søn er ikke vaccineret og da jeg skulle vælge for ham havde jeg det som om valget var mellem pest eller kolera.

    Min søn er 11 år nu, og jeg tænker på om der er enkelte han måske skulle have her om ikke så længe. Men det er svært, fordi det er svært at få uvildig rådgivning om det. Jeg har dog haft stor glæde af foreningen Vaccinationsforum. Jeg ved stadig ikke om det var den rigtige beslutning jeg traf da jeg valgte dem fra, men jeg ved at det i mine øjne på det tidspunkt var bedre end at vælge dem til.

  2. Jeg er bosiddende i Italien, hvor vaccinationer mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hebatitis B obligatoriske – dvs. jeg har i realiteten ikke noget valg. Det er en meget skraemmende situation at staa i som snart mor til en lille purk!

    Grundlaeggende er jeg ikke imod vacciner, men jeg er imod at sproejte en cocktail af 5 vacciner og alle deres giftige hjaelpestoffer ind i mit barn. Jeg vil gerne have lov til at vaelge fra og til, dele op, udsaette og selv bestemme tid og sted.

    Forestil jer et system som kontrollerer og begraenser gravide, for derefter at give los paa en saadan maade.

    Det er skraemmende og trist, men har heldigvis giftet mig med en mand, som har det paa samme maade som mig.

    1. @Camilla, tak for din kommentar. Ui, jeg ville have det på samme måde som dig!
      OG det er jo kompliceret, for hvis det er hjælpestofferne m.m., som måske også/især er risikable, så er det heller ikke bare lige til at dele vaccinen for meget op.
      Det kan være rigtig svært at skulle vælge selv og beslutte – men dog alligevel at foretrække frem for tvang – synes jeg.
      KH Rose

  3. Kære Rose –

    Jeg er selv rigtig meget i tvivl ift. Vaccination af min lille dreng. Han er nu 4 måneder, så jeg har allerede skudt den lidt.. Egentlig vil jeg helst lade være med at lade ham vaccinere, men som du også beskriver er det et stort dilemma for os som forældre.
    Jeg er aldrig blevet vaccineret selv, men min kæreste har fået hele striben, so vores udgangspunt er meget forskelligt!

    Må jeg spørge hvordan du/I forskød vaccinerne og hvilke af dem I endte med at tage og hvorfor…

  4. Kære Caroline
    Tak for din kommentar. Ja, jeg forstår virkelig dilemmaet!
    Der er 10 år mellem mine børn; den ældste er 13 og den yngste er 3 år.
    Da den ældste var lille, havde jeg en anden viden og en anden livssituation, end jeg har i dag. Hun blev delvist vaccineret.
    Den yngste har indtil videre kun fået stivkrampe, og vi begyndte, da vi skulle på ferie et sted hen, hvor der ikke lige var hospital i nærheden. Jeg tror hun var omkring 1 år, men kan ikke huske det på stående fod.
    Jeg vil meget varmt anbefale dig at kigge ind i Klub Sunde Børn. Der er en “tråd” om vaccination, som har en usædvanlig nuanceret, åben og nysgerrig holdning til emnet. Der bliver IKKE slået nogen oven i hovedet, uanset hvad man har besluttet.
    Det er gratis at kigge indenfor den første måned, og der er ingen binding:
    http://rebeccapersson.com/klub-sunde-born-velkommen/

    KH Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top