skip to Main Content

Tud og tak

Visse dage er fulde af Kleenex og trøstechokolade. Også selv om solen skinner. Typisk.
Jeg har været ked af det, modløs, opgivende, surmulende og hele hormonellamøllen.
Vi springer detaljerne over.

Og så var det, at min store datter kom klokken fem minutter i sengetid og sagde de forløsende ord:
Husk taknemmelighedsbogen, mor!

Taknemmelighedsdagbogen
F*** hun er klog!
Her er den. Den hjerteformede notesbog (what else), hvor vi for ganske nylig er begyndt sammen hver aften inden sengetid at krybe over i sofaen og skrive fem ting hver i bogen, som vi har været taknemmelige for i dagens løb.
Det er jo en klassisk selvterapeutisk øvelse. Selvudvikling for begyndere. Men det virker!! Jeg nyder vores lille mor-datter åndehul, hvis jeg ellers giver mig tid og ro til at være nærværende i det og ikke har for travlt med at sige godnat og liste hen til min mac….

Og måske er det ekstra stort, fordi min datter i mange år slet ikke kunne læse eller skrive noget som helst. Men det er en anden historie, fra tud til tak, et mirakel.

Hvad har du været glad for i dag?

This Post Has 4 Comments
  1. Hvor er det en fin idé! Den vil jeg fluks kopiere!

    Lige præcis 5 ting jeg har været glad for i dag;
    1) min nye veninde (fra mødregruppen) (1,5)) bor på samme Ø som mig og vi har trillet i det
    2) smukke vejr, mens
    3) min (smukke) datter sover igen i dag som hun skal og
    4) hun er en dejlig nem og GLAD lille skat, der nu kan vende sig +
    5) min søster ringede og fortalte, at vandet var gået…. !!!!!

    Så en, synes jeg, dejlig dag i dag!! Og tænk, jeg skal være moster igen lige om lidt! 😀

    Dejlig aften til alle –

    Kh
    S

  2. Kære Sara
    Wuhuu, snart dobbeltmoster – allerede! Krydser fingre for din søster og den lille ny!
    Det lyder som en smuk dag 🙂
    Tak for din dejlige kommentar
    kh Rose

  3. Hvor er det bare en dejlig idé. Glæder mig til Thilde bliver så stor at vi kan gøre det sammen 🙂

  4. @ Mette, ja, det er dejligt! Og sjovt at se, hvad der giver ens barn livskvalitet… nogle gange ret pudsigt, sjovt, overraskende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top