Raw Juletærte og Tips til Grøn Jul
Jeg har bagt en raw juletærte i fryseren og spist den (tærten, altså) med skyr og tranebærtopping.
Du kan finde min opskrift her.
Og mens vi er ved reklameindslagene, så tjek også min juleblog fra sidste december. Den er fuld af tips til en bæredygtig jul. For hånden på honninghjertet; hvor mange lyskæder har du EGENTLIG brug for? Og hvad er det bedste julesul?
Sidste år gik julen op i gylp og griller, så jeg fik ikke købt noget juletræ. For jeg VILLE have et økologisk juletræ, og det var ikke til at opdrive på Midtsjælland. Jeg savnede det. Men i år skulle det være, så det blev leveret i søndags af de sødeste fynske folk herfra. Statskontrolleret økologisk und alles. Hvorfor nu det – selv om 3/4 af familien herhjemme er vegetarer, skal vi vel ikke ligefrem SPISE juletræet. Nej – men juletræer sprøjtes som død og kritte, læs selv mere nederst på siden her hvor der bl.a. står:
“Grunden er netop, at juletræer ikke spises. Juletræer er ikke en fødevare og derfor har vi accepteret en produktion med brug af kemikalier som aldrig var blevet accepteret, hvis der havde været tale om fødevareproduktion. Det sidste område, hvor DDT stadig var tilladt, var til små juletræsplanter, og sprøjtningen af juletræer er stadig intensiv.”
I’m Dreaming of a Green Christmas…..
Hvor er den flot din kage.
Tror du at man kan bruge noget andet en paranødder???
Jeg spiser aldrig paranødder da jeg en gang er blvet hundesyg af dem
( Nok forgiftet af aflatoksin ??? ) og har efterfølgende altid undgået dem
( Ikke mindst fordi Camilla Plum ikke mener der er egnet til menneskeføde 😉 )
Du kan sagtens bruge andre nødder! Anything goes, tror jeg.
Og nu opdagede jeg lige, at Urtekrams sætternisse har spist 3 dl valnødder fra opskriften! Håber de smagte…. så jeg poster lige den rigtige opskrift her på bloggen.
Ja, aflatoxiner (mycotoxiner – svampegifte – som kan være kræftfremkaldende)…. det er mest et problem med uafskallede paranødder, som derfor er ulovlige. Aflatoxiner kan også findes i jordnød, hasselnød, figner, pistacie samt korn (som de fleste jo spiser i større mængder). Omvendt er paranød rig på selen og gode fedtstoffer m.m. Hvis man er særlig sart, allergisk eller har dårligt fungerende tarmsystem er det måske en god idé at holde sig væk. Men ligefrem at gøre dem (de afskallede) uegnede til menneskeføde er måske at skyde gråspurve med kanoner? Jeg så en test fra 2005 fra Fødevarestyrelsen, hvor der var aflatoxin over grænseværdien i 4 ud af 18 hasselnødprøver men ikke i de 4 paranødprøver, der var testet.
Interesssant
– jeg har det heller ikke vildt godt med hasselnødder- spiser faktisk kun dem friske i efteråret fra haven. ( Men jeg reagerer så også på pollen fra hassel.
Måske skulle jeg prøve paranødderne igen – blev bare så forskrækket.
Men den lyder rigtig dejlig og så er den MEGET smuk 😉
@ Iben, ja det er måske snarere en allergisk krydsreaktion – hvem ved?
Granatæbler gør stort set al mad smukt, synes jeg. Bare det ikke tog så langt tid at pille dem…..