skip to Main Content

BABY-bogen kommer!

Måske har du det ligesom mig. Du vil selvfølgelig gerne gøre det bedste for din baby. Samtidig ønsker du at give kloden en grøn hjælpende hånd. Men på jagt efter superfood til baby og produkter uden skodkemi bliver du alligevel i tvivl … hvad skal du vælge? Og hvordan var det nu liiiiige med den der komælk?

Derfor har jeg skrevet bogen BABY – 100% naturlig uden tilsætning. Bogen er en komplet og brugervenlig guide til supersund mad, kosttilskud, udstyr og tøj til baby. Det hele er økologisk og uden problemkemi.

BABY udkommer på Politikens Forlag d. 5. april 2011.

BABY’s bagside står der:

BABY – supersund med grøn livsstil er din ultimative guide til bæredygtig og optimal babyhelse. Kapitlerne følger din guldklump fra første skrig til første skridt, og bogen er sprængfyldt med tips til, hvordan du træffer ultraøkologiske luksusvalg – uden at flænse dankortet.

Med BABY i hånden får du:

  • nemme aldersopdelte køreplaner til babys spisekammer
  • opskrifter på topsund mad til småfolk – med eller uden komælk
  • præcis oversigt med de ultimative kosttilskud til din baby
  • overblik til at styre uden om skodprodukter og klam kemi
  • fyldt medicinskabet med naturlig førstehjælp til skrantende småfolk
  • indkøbsguide fra A-Å med det lækreste øko-babyudstyr på nettet 

BABY er specialdesignet til dig, der ikke vil nøjes med oldnordisk vitaminforskrækkelse og løftede pegefingre. Bogens forfatter, Rose Maimonide, er mor til to skønne økounger, som trods alle odds er sluppet for astma, allergi, eksem og overfølsomhed. I denne bog har hun samlet sine mange års bundsolid erfaring og de bedste sundhedseksperters up to date-anbefalinger til en supersund unge uden snotnæse og skodkemi.

Alle bogens anbefalinger er godkendt af læge Irene Hage, der har en treårig overbygningsuddannelse i komplementær medicin fra Bastyr University i Seattle, og Maja Kirkegaard, der er uddannet biolog med en ph.d. om hormonforstyrrende stoffers virkning på kroppens vitaminer og hormoner.

BABY kan forudbestilles allerede nu.

Mit dreamteam i BABY er:
Torben Skjoldborg er projektleder.
Gudrun Kragelund er redaktør.
Dasrotesrabbit laver grafik.
Line Klein tager fotos.

This Post Has 6 Comments
  1. STORT tillykke. Jeg glæder mig også som et lille barn til at have den bog i hænderne 🙂 Den er tiltrængt!

    Kh.

  2. Jaaaa hvor fedt Rose! Hurra for dig! Den glæder jeg mig til at læse, og til at give videre til alle de mødre jeg kender der spørger efter hjælp, men ikke kan finde den nogen steder. Skønt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top