Sundt fedt og god olie til gravide
Derfor har du brug for sundt fedt, når du er gravid
Alle har brug for sundt fedt, men det er ekstra vigtigt for dig, som er gravid.
Fedt indgår i cellemembranerne – ikke mindst i hjernen.
Hvis membranen er bygget af dårligt fedt, fungerer den ikke så godt, og cellerne får ikke, hvad de har brug for – og måske kommer der noget ind i cellen, som slet ikke burde få adgang.
Især fra 9. fostermåned og frem til omkring 7-års alderen dannes flere og flere forbindelser (synapser) mellem cellerne i hjernen.
Forbindelsesledningerne mellem hjernecellerne er omgivet af et fedtlag, som kaldes myelin.
Myeliniseringen tager især fart fra 30. fosteruge.
Myelin bygges blandt andet af fedtsyren DHA, som findes i fiskeolie og levertran.
Mangel på essentielle fedtsyrer påvirker hjernens funktion negativt.
Både mættet fedt (smør osv.) og kolesterol er i øvrigt også nødvendige, for at hjernen fungerer, som den skal.
Både organerne, kredsløbet, hormonerne og nervesystemet er helt afhængige af de såkaldt essentielle fedtsyrer.
Det betyder, at også immunsystemet lider under mangel på sundt fedt.
Når du som gravid indtager levertran, er der større sandsynlighed for, at dit barn opnår en forøget fødselsvægt.
Denne sammenhæng er uafhængig af andre forhold.
Fødevarer med naturligt indhold af animalsk fedt vil også bidrage til, at du som gravid får nok A, D- og K2-vitamin.
For ja, det kan du faktisk nemt komme til at mangle, og det kan have store helbredsmæssige konsekvenser for dit ufødte barn.
Olie til gravide – hvad skal du vælge?
Vælg ekstra jomfruolivenolie i økologisk kvalitet.
Dine celler kan ikke få bedre guf.
Undgå til gengæld raffinerede olier, harske planteolier, fastfood og transfedt.
Jeg fraråder også smørbare blandingsprodukter.
De indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, der er behandlet ved høj varme.
På den måde kan der dannes skadelige stoffer, og en del af oliens sunde naturlige forbindelser fordufter.
Desuden er der ofte i processen tilsat kemikalier, så man ikke kan lugte, at fedtstofferne er blevet harske.
Harske fedtstoffer skader cellerne, da alle celler indeholder fedtstoffer.
Koldpressede ubehandlede olier er langt sundere for cellerne.
Og så er der smør, som er sundere end sit rygte.
Lad os se lidt nærmere på de forskellige gode olier til gravide.
Olivenolie
Olivenolie bør være din vigtigste fedtkilde.
Olivenolie tåler fint stegning, forudsat at den er i ekstra jomfru-kvalitet.
Den giver dig vigtige monoumættede fedtsyrer og kan godt tåle at stå fremme på køkkenbordet.
Smør
Smør er meget bedre end det har ry for!
Det er rigt på den sunde fedtsyre smørsyre, som bl.a. gør godt for tarmfloraen og dermed for immunsystemet.
Smør indeholder også relativt meget af det supervigtige mineral selen, som ellers ofte mangler i en gennemsnitskost, samt palmitolsyre, som har en beskyttende effekt i forhold til infektioner.
Smør indeholder K2-vitamin, som ellers er svært at få og helt afgørende for at have stærke knogler og for balancen med A- og D-vitamin.
Økologisk og især biodynamisk sensommersmør indeholder sundt omega-3, fordi økokøer går på græs.
Økologisk smør er for øvrigt blødere ved stuetemperatur end konventionelt smør, så det er udmærket smørbart.
Ghee
Ghee er klaret smør.
Det er næsten uden kasein og laktose og derfor særligt godt for dig, som ikke trives godt med mejeriprodukter – med mindre du reagerer allergisk på selv små mængder kasein eller laktose.
Ghee indeholder små mængder af den gode laurinsyre, som findes i rigt mål i kokosolie.
Dagligt indtag af fedtstoffer til gravide
Her er en vejledende oversigt med de sunde olier og fedt, som du som minimum bør indtage hver dag, hvis du er gravid.
Dertil kommer evt. fedt fra kød, mejeriprodukter, avocado, oliven m.m.
Hvad med hørfrø og hørfrøolie?
Hvis du tager levertran som anbefalet, er du godt dækket ind med Omega-3.
Det er en mere direkte kilde til EPA og DHA end hørfrø og hørfrøolie.
Mange hørfrøolier er harske allerede når du køber dem.
Gravide frarådes faktisk ligefrem hørfrø og hørfrøolie.
De bedste venner til det sunde fedt
For at kunne få nytte af de essentielle fedtsyrer, skal du have nok zink og magnesium fra din kost og eventuelt kosttilskud.
De fleste mennesker får imidlertid ikke nok fra kosten og har god gavn af tilskud.
Du har også brug for B3- og B6-vitamin.
Du skal også spise rigeligt med frugt og grønt, så der er nok antioxidanter i kroppen til at beskytte det sunde fedt mod frie radikaler.
I min bestsellerbog BABY kan du læse meget mere om kosttilskud og olier til ammende og baby.
Der kan du bl.a. læse om den særlige olie, som du bør være ekstra obs. på, hvis du ammer.
Hvis du som gravid har kvalme, så tjek de gode råd i disse to blogindlæg.
Alt hvad du skal vide – samlet ét sted
I mit store onlineunivers Grøn Stue finder du alt, hvad du skal vide om kosttilskud og sund næringsrig kost til gravide.
Du får en komplet pakkeløsning med oversigt over præcist de kosttilskud, du skal tage inkl. doser og tidspunkt på dagen.
Nemmere og tryggere bliver det ikke!
Anbefalingerne er langt mere grundige og differentierede end de standardanbefalinger, du ellers måtte møde.
Og selvfølgelig helt uden økonomisk interesse.
Du kan også læse mere om, hvordan du får nok af det vigtige A-, D- og K2-vitamin.
Og du får adgang til et væld af shoppeguides, så du nemt kan vælge rene produkter uden kemiske stoffer, der kan skade dig og dit ufødte barn.
Som medlem af Grøn Stue har du ubegrænset adgang til personlig rådgivning på medlemssiderne fra mig og mit team, som bl.a. består af en erfaren privatpraktiserende jordemoder.
Det bedste af det hele er, at du kan få det hele for under 5 kroner om dagen (!)
Klik her og læs mere om, hvordan Grøn Stue kan gøre din graviditet tryg og sund.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.