skip to Main Content

Tør hud baby

Tør Hud Baby

Mange småfolk har tør hud, og det kan have mange årsager.

Hvis dit barn har børneeksem, så skal der nogle flere/andre tiltag på banen.

Disclaimer: Mine anbefalinger er aldrig sponsorerede!

Rådene i denne artikel er gode ved tør hud hos små børn.

Senest opdateret november 2023.

 

tør hud baby

 

OMEGA-MASSAGE TIL TØR HUD BABY

Massér først og fremmest din baby med økologisk kæmpenatlysolie dér, hvor huden er tyndest, for eksempel på maven, så optages olien rigtig fint.
Det hjælper erfaringsmæssigt mange børn med tør hud og eksem.

Kæmpenatlysolie indeholder den vigtige fedtsyre GLA, som mange babyer mangler, enten fordi de får modermælkserstatning eller fordi ammemælken ikke indeholder nok.

Når babyer får nok GLA, det vil sige cirka 1 tsk. dagligt, enten via massage eller optimal modermælk, har de bedre mulighed for at udvikle et sundt immunsystem, undgå “tør hud baby” og tendens til infektioner.

Jeg anbefaler ikke oralt tilskud af kæmpenatlysolie til mindre børn.

 

BAD OG PLEJE

Et bad hver dag kan give tør hud og er ofte ikke nødvendigt.
Undgå brug af sæbe, undtagen hvis en ble-lækage har sneget sig helt op i nakken.

Kom evt. et par dråber olie i badevandet. Det kan f.eks. være økologisk mandelolie.

Undgå helt og aldeles plejeprodukter, som indeholder parfume.
Parfume kan enten være syntetisk eller æteriske olier (for eksempel lavendel eller citrus) – og de æteriske kan være mindst lige så slemme som de syntetiske.

Tjek selv efter, mange såkaldt ‘naturlige’ og økologiske plejeprodukter – også til babyer – indeholder parfume, blandt andet Weledas.
Svanemærkede plejeprodukter til børn indeholder aldrig parfume.

 

MÆLK

Til babyer 0-6 måneder anbefaler jeg udelukkende højt hydrolyseret modermælkserstatning fra apoteket, såfremt amning ikke er muligt.
Dvs. Nutramigen 1 DHA, Pepticate eller Althera.

Det er number one, hvis amning ikke er muligt, da proteinerne er spaltet for at mindske allergirisiko og forbedre optagelsen.
De er desværre ret dyre.

Det gælder, uanset om dit barn har tør hud eller ej.

Hvis du ammer, så prøv i en periode på mindst 6 uger konsekvent at undlade samtlige mælkeprodukter fra din kost.
Det gælder også laktosefri produkter, smør, gede- og fåreoste, mælkeprodukter i færdigmad, når du spiser ude m.m.

Dette råd er mest relevant, hvis dit barn har udpræget tør hud, som de øvrige råd i denne artikel ikke afhjælper, eller hvis dit barn har eksem.

tør hud baby

 

KOSTTILSKUD

Giv gerne din baby probiotika dagligt.

Probiotika er specielle mælkesyrebakterier i frysetørret form.
Du kan gøre din baby mere modstandsdygtig over for dårlige bakterier og optimere en god tarmfunktion ved at give helt særlige typer probiotika.

Jeg anbefaler forskellige produkter i henhold til dit barns alder, opdelt måned for måned.
I anbefalingerne tager jeg også højde for, om dit barn er født ved kejsersnit eller får flaske.

Du finder mine anbefalinger om probiotika til babyer i min bog BABY – 100 % naturlig eller i mit onlineunivers Grøn Stue.

Jeg vil også varmt anbefale levertran til baby.
Klik på linket og se, hvad du skal vælge, og hvor meget du skal give.

Hvis du ammer, kan du gøre meget for at optimere din kost, få nok cellefedt og gode kosttilskud, men det bliver lidt for omfattende at komme ind på her.
Også det kan du læse meget mere om i BABY eller på Grøn Stue.

 

CREME

Ikke mindst den tørre vinterkulde udtørrer huden.
Til tørre kinder kan du f.eks. bruge Kraes Glade Kinder.
Til rødme omkring munden kan du vælge en vandafvisende salve som Olivias Tryllesalve eller Derma ECO Baby Salve.

Til hele kroppen kan du f.eks. vælge Urtekram No Perfume Baby BodyLotion eller Minirisk 365 Bodylotion – men der er mange gode valg!
Gå efter noget, som både har Svanemærket og et allergimærke.

Til det helt knastørre og ømme kinder kan du bruge Lansinoh (oprenset lanolin), som bl.a. fås på apoteket.
Ren sheasmør fungerer også rigtig godt.

Og til tørre hænder er Bettes Hand & Foot Balm fantastisk.

Du kan købe alle produkterne online med fast rabat på 10 – 15 %, hvis du er medlem af mit onlineunivers Grøn Stue.

BABY-bogen

I min bestsellerbog BABY – 100% naturlig (Politikens Forlag, 2020) bliver du guidet gennem babys første år, måned for måned, med alt hvad du skal vide om sund økologisk babymad, optimale kosttilskud og bæredygtigt tøj og udstyr uden skjult kemi.

Med BABY i baghånden kan du opbygge babys spisekammer trin for trin, så fødevarerne bliver introduceret i den bedst mulige og blideste rækkefølge.
Det giver sundere og gladere børn.

Klik her og læs mere om BABY – og bestil dit eksemplar

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Hej,

    Vores datter (født 33+5) kan desværre kun amme delvist. Vi giver hende Althera modermælkserstatning, som du anbefaler. Vi skal på sommerferie hvor hun første gang er 6 måneder (korrigeret 4,5 måned). Vi skal flyve og jeg tænker derfor det vil være nemmest for os at have noget færdigblandet MME med på turen derned/hjem så vi ikke er afhængige af kogt vand. Vil det være OK eller kan det ødelægge den gode fordøjelse med et enkelt måltid? Hvilket mærke kan du anbefale af de færdigblandede.

    Vh Anne

    1. @Anne – tak for din kommentar. Man kan ikke sige, at det vil ‘ødelægge den gode fordøjelse’ med et enkelt måltid, men man kan omvendt heller ikke vide, om hun får en reaktion på en ny mme eller vil acceptere smagen.
      Jeg har ikke nogen anbefalinger af færdigblandet mme.
      Jeg ville selv bare tage kogt varmt vand og kogt afkølet vand med på turen – det fungerede fint for os.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top