skip to Main Content

Sådan får dit barn et sundt forhold til mad

Sådan Får Dit Barn Et Sundt Forhold Til Mad

Mange forældre står med spørgsmål som disse:

  • Hvordan kan jeg lære mit barn at spise sukker på en balanceret måde? 
  • Skal jeg egentlig blande mig i, hvad mit barn spiser? 
  • Hvordan får jeg mit “kræsne” barn i at spise mere varieret?
  • Mit barn får stort set kun hvidt brød, pasta, frugt og kage i institutionen – hvad skal jeg gøre?
  • Hvordan siger jeg nej til sukker uden at gøre det forkert eller forbudt?

Og så er der jo ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man egentlig SELV får et sundt forhold til mad.
Medlemmerne i mit onlineunivers Grøn Stue har efterspurgt et tema, som kunne hjælpe med at give svar på disse vigtige spørgsmål.

Derfor har jeg allieret mig med en af de bedste eksperter på området, nemlig Anette Sams.

Det er blevet til et spændende tema “Giv dit barn et sundt forhold til mad“, som udkom her 1. november på Grøn Stue.

 

Sådan får dit barn et sundt forhold til mad

 

Om Anette Sams

Temaet rummer et videointerview på 1 time og 15 minutter med Anette Sams.
Emnet for interviewet er: Sådan får dit barn et sundt forhold til mad.

Hun har netop udgivet bogen SukkerSmarte børn, som du også får et eksklusivt uddrag af i temaet.

Anette er farmaceut og ph.d. fra Københavns Universitet.
Hun er tidligere diabetes- og kredsløbsforsker, forandringsleder og director i Novo Nordisk A/S. Anette er aktuelt seniorforsker, tilknyttet en forskningsenhed på Rigshospitalet.

Efter 20 år som lægemiddelforsker i metaboliske sygdomme og kredsløbssygdomme skiftede hun fra fokus på sygdom til fokus på oversete sundhedsmuligheder.
Hun er desuden en aktiv foredragsholder for både skoler, foreninger og virksomheder.

Hun er forfatter til flere bøger om sundhed, herunder bestselleren “Sandheden om sukker” og den yderst vigtige bog “Ud af diabetes 2”.

sådan får dit barn et sundt forhold til mad

 

SukkerSmarte børn

Anettes nyeste bog SukkerSmarte børn giver inspiration til, hvordan man kan give sit barn sunde madvaner og et sundt forhold til mad og krop.

Jeg kan absolut tilslutte mig bogens grundholdning omkring at give børn en stærk sundhedsintegritet.
Altså respekten omkring barnet med afsæt i, at barnet faktisk også ønsker det bedste for sig selv og sin krop.

Dermed kommer bevidstheden om mad til at have fokus på valg og fravalg i stedet for sundt og usundt, “må” og “må ikke” eller ligefrem “forbudt”.

I bogen understreges også, at en vigtig del af fundamentet er, hvad vi selv gør som voksne. At vi skal være rollemodeller.

Jeg er stor fan af bogens mange refleksionsøvelser, som giver den enkelte familie mulighed for at mærke ind i, hvad der giver mening for netop dem.

Bogen rummer også en masse viden om kroppens biologi og kroppens egne sundhedsmekanismer.
Det giver både børn og voksne bedre mulighed for at forstå, hvordan deres krop fungerer, og hvordan det, vi spiser, påvirker vores krop, vores energiniveau, vores modstandskraft og vores trivsel.
I bogen er der særligt fokus på forståelse af blodsukkeret.

Det hele er baseret på en solid faglig ballast og erfaring og meget engageret formidlet.

Jeg vil varmt anbefale bogen både til forældre og til alle, som arbejder professionelt med børn som f.eks. pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, skolelærere m.m.

Bogen fås i alle boghandler – men netop nu er den til en virkelig fin pris her på gucca.dk.
(Som altid er mine links ikke sponsorerede!)

 

Hvis du vil vide mere om emnet “Sådan får dit barn et sundt forhold til mad”

Du finder temaet “Giv dit barn et sundt forhold til mad” i mit onlineunivers Grøn Stue.

Som medlem har du udgang til samtlige mine e-guides.
Jeg har lavet en hver måned siden november 2011, så det er et gigantisk materiale, som du nemt kan søge i og få svar.
Du er hjertelig velkommen!

Klik her for at høre mere om Grøn Stue.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top