Når vi gør andre forkerte

Når vi gør andre forkerte

Hvorfor har mange mennesker egentlig så travlt med at kritisere andre?
Hvorfor fylder kritik, bebrejdelser og sladder så meget i f.eks. vores relationer, i den politiske debat, i tv-programmer og på sociale medier?

Det er der en simpel emotionel mekanisme bag.

Hvis man dybest set føler sig forkert, usikker og skamfuld over den måde, man er på som mennesker, så føles det ret ubehageligt.

Det er ikke en følelse, man har lyst til at mærke og rumme.
Og hvad gør man så?

Svaret er: Man prøver at få det lidt bedre ved at fokusere på at kritisere og bebrejde andre.

På den måde føler man sig nemlig lidt bedre end dem, man kritiserer.
Og det føles en smule bedre at føle sig forkert.

Nuvel, lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det føles nemlig ikke specielt nærende eller opløftende at kritisere andre.
Men alligevel.

Mange har derfor travlt med at nedgøre hinanden.
Særligt når det er sårbare områder som f.eks. vores måde at være forældre på eller vores måde at spise på.

Det kan du minde dig selv om, næste gang du møder kritik.

Enten når andre kritiserer dig, eller når du føler trang til at kritisere dem.

I de situationer tænker jeg selv:
”Ahhh, h*n prøver at få det lidt bedre. H*n må have det lidt svært.”

Det behøver selvfølgelig ikke at betyde, at vi skal lade andre kaste uhæmmet op på vores banehalvdel.
Vi behøver heller ikke at gå til modangreb.
Faktisk har vi slet ikke pligt til at gå ind i dramaet og svare på kritikken.
Den strategi fører sjældent til konstruktiv dialog.

Pointen er; vær den forandring, du ønsker at se i verden.

Frem for at skyde din holdning (med spredehagl) ud i verden.
Det ville være den vildeste frigivelse af konstruktiv energi og skaberkraft.

Det kan du høre mere om i ugens lille video “Når vi gør andre forkerte”  fra Modul 3 på Familie Master Uddannelsen: