skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 18 – 2016: økologisk modermælkserstatning

Økologisk modermælkserstatning

SPØRGSMÅL

Hej Rose,

jeg har haft så svært ved at bestille Holle gedemælk som jeg gerne vil give til mine tvillinger, nu at de er blevet ammet i 10 måneder (føler mig lidt slidt nu).

Til vores store datter brugte jeg faktisk Nannycare mælk. Det er ikke økologisk, men kommer fra geder som græsser på store arealer i New Zealand. Den er heller ikke helt nemt at få fat i. Eftersom jeg er hollænder fik jeg fat i den gennem en hollandsk hjemmeside.

P

 

SVAR

Kære P

Tak for dit spørgsmål om økologisk modermælkserstatning eller tilskudsblanding baseret på gedemælk.

Først; thumbs up for at du har ammet dine tvillinger så længe. Det synes jeg er vildt sejt!

Jeg tænker, at du har læst i min bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning, at jeg anbefaler gedemælksbaseret modermælkserstatning eller tilskudsblanding som en mulighed til babyer fra 6 måneder, som ikke ammes (fuldt ud).

Du kan købe Holle 2 gedemælksbaseret tilskudsblanding f.eks. hos ulula.co.uk eller hos biologisch24.com.

Fordelene er, at den er økologisk og uden komælk, da den er baseret på gedemælk. Det tåles erfaringsmæssigt bedre end komælk af dem, som trives dårligt med komælk. Børn med konstateret komælksallergi kan dog som regel ikke tåle gedemælk.

Ulemperne er, at den ikke kan købes i Danmark. Proteinerne er ikke hydrolyserede, dvs. helt eller delvist spaltet. Til babyer under 6 måneder anbefaler jeg højt hydrolyseret modermælkserstatning (fås på apoteket), da disse fordøjes nemmere.

I mange lande kan man købe modermælkserstatning lavet på gedemælk. Holle laver en økologisk variant, som danske forbrugere fuldt lovligt kan købe i udlandet.

Sammensætningen af proteiner (amino acid pattern) i den slags modermælkserstatninger er godkendt af EFSA, som er EU’s sundhedsstyrelse. Hvis man sammenligner næringsindholdet i gedemodermælkserstatning med almindelig modermælkserstatning, kan man se, at de er stort set ens. Det betyder, at baby får de nødvendige kalorier, fedt, protein, kulhydrat, vitaminer og mineraler.

I nogle lande, f.eks. Canada, må der kun sælges modermælkserstatninger, som er helt eller delvist hydrolyserede. De mest gængse danske modermælkserstatninger fra supermarkederne som eksempelvis Nan 1 og 2, Beauvais 1 og Allomin samt de økologiske er derimod ikke hydrolyserede.

Jeg har ingen økonomiske interesser ifht. at anbefale eller linke til produkter og producenter.

Jeg håber, at dette svar har gjort det nemmere for dig og andre at købe økologisk modermælkserstatning og tilskudsblanding baseret på gedemælk.

 

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top