skip to Main Content

Probiotika for begyndere

Probiotika For Begyndere

Dette indlæg er senest opdateret maj 2024.

I dette blogindlæg lærer du, hvordan du nemt kan styrke dit barns immmunforsvar og forebygge sygdomme.
Først skal vi lige på et lille besøg i tarmsystemet!

Nøglen er i tarmen

Probiotika er specialiserede bakterier, som er guld værd for immunforsvaret og fordøjelsen.
Du finder probiotika i fermenterede fødevarer som surkål og kefir.
De kan også købes som kosttilskud.

Sammensætningen af bakterier i tarmene har stor betydning for bevarelse af et sundt immunsystem.
Hvis balancen og sammensætningen ikke er i orden, vil tarmen blive overbefolket af dårlige bakterier.
Det kan gøre immunforsvaret slapt og gøre det sværere at optage alt det sunde fra maden og vitaminpillerne.
En sund tarmslimhinde danner en fysisk barriere mod uønskede organismer.

Tarmen kan blive ”utæt” og reagere hyperaktivt på f.eks. proteinstoffer i maden.
Resultat: fødevareintolerance.
Det kan heldigvis ofte repareres.
I modsat fald vil de dårlige bakterier blomstre op.
Det kan påvirke hjerne- og hormonkemien, og i værste fald kan der dannes kræftfremkaldende stoffer.

 

Probiotika for begyndere

 

Prebiotika

Prebiotika er det, som de probiotiske bakterier lever af i tarmen.
Der er særligt meget prebiotika i de rå grøntsager, men også en del tilbage, når de opvarmes.

Du kommer langt med en sund og varieret kost baseret på rene råvarer, helst økologiske.

Sprøjtegifte og raffinerede fødevarer (sukker, hvidt mel, færdigmad, raffinerede olier m.m.) smadrer nemlig tarmfloraen.

Syrnede mælkeprodukter, mælkesyregærede grøntsager, kefir, kombucha, langtidshævet brød, iblødsat grød og korn samt fermenterede sojaprodukter som tamari (japansk sojasovs) og miso (sojapasta) er også guf for de gode tarmbakterier.

 

Tilbage til fremtiden med surkål!

Fermenterede grøntsager som f.eks. surkål er ren og budgetvenlig superfood og kan bruges i stedet for at købe probiotika i pilleform (og er oven i købet bedre).

Det kan du lære meget mere om i min e-guide Sund Familie med Superfood til Immunforsvaret.

 

Probiotika for begyndere

 

Probiotika for begyndere til børn fra 1 år

De bedste og mest varierede probiotiske bakterier får man fra fermenterede fødevarer.
Men hvis det er svært at få på menuen, eller dit barn har særlige behov, kan du give probiotika som kosttilskud.

I denne oversigt kan du se nogle gode bud på probiotiske produkter til børn fra 1 år.
Der er også andre velegnede produkter end de her nævnte.
Det er en god idé at veksle mellem disse typer, så dit barn får så mange forskellige slags gode bakterier indenbords som muligt.

Oversigten er fra min bog Dit sunde barn – sådan!

Probiotika for begyndere

 

Probiotika for begyndere til babyer (0-12 måneder)

Hvis du ammer, er det klogest, at du selv indtager probiotika dagligt det første halve år, hvor fuldamning anbefales.

Ny forskning tyder på, at børn, som får probiotika i de første halve leveår, har nedsat risiko for at udvikle neuropsykologiske forstyrrelser senere i barndommen

Til babyer fra 2 uger kan du give 6 dråber Duolac Duo D-dråber eller 5 dråber “BioGaia D-vitamindråber” fra Semper.
Trap gerne op over et par uger fra 1 dråbe til fuld dosis.

Bemærk, at dråberne indeholder D-vitamin, så det skal du ikke give mere af!

Fra 4 måneder har jeg særlige anbefalinger til børn, som er født ved kejsersnit og til børn, som ikke fuldammes.

Disse mere detaljerede anbefalinger finder du i mit onlineunivers Grøn Stue.

Der får du også anbefalinger om kosttilskud til ammende mor, herunder probiotika, samt anbefalinger af alternativer til de nævnte dråber.

 

Probiotika for begyndere

 

Hvor meget og hvor ofte?

Generelt skal du følge dosis på pakken.
Tag probiotika hver dag under sygdom og cirka tre uger efter.
Desuden tages det forebyggende et par gange om ugen – vælg et par faste dage, så husker du det!

 

Sådan tages probiotika

Probiotika tages gerne lige inden et måltid.
Nye studier viser, at probiotika skubbes længere ned i tarmen, hvis det tages sådan.

Hvis man er voksen/stort barn, er pilleform muligvis at foretrække, fordi pilleform beskytter bakterierne en smule bedre på vej ned igennem mavesyre sammenlignet med pulverform.

Probiotika i pulverform skal opløses i lidt vand min. 10 minutter (op til maks. 6 timer).

Da forskning i virkning, indtag, opbevaring mv. er meget ny, kan disse anbefalinger muligvis ændres med tiden.

Probiotika må ikke blandes i juice, da det er for surt.
De fleste typer saft og yoghurt er ofte okay.

 

Hvordan serveres probiotika til en baby?

Som nævnt er det mest optimalt, at probiotikaen opløses i lidt væske og henstår i ca. 10 minutter, inden den indtages.

Til det lille barn, der ammes, kan du f.eks. servere den med en engangssprøjte, på en teske eller i en kop eller et snapseglas.

Hvis det ikke fungerer, kan du med fordel smøre probiotikaen på brystvorten.

Til babyer, der får flaske, kan probiotikaen opløses i modermælkserstatningen.
Også her bør den først henstå i ca. 10 minutter.

 

Probiotika for begyndere

 

Når du starter op med probiotika

Det er normalt at få luft i maven eller lidt hovedpine i den første tid, når man begynder på probiotika.
Det er et harmløst midlertidigt symptom, som går over igen, som regel efter 1-2 uger.

Probiotika vil fortrænge og slå nogle andre bakterier ihjel.
Når de dør, kan danne små mængder toxiner, og det kan give lidt ubehag.
Derfor er det en god idé at starte ud med en lille dosis, hvis man har helbredsproblemer i forvejen.

 

Førstehjælp efter antibiotika

Efter et sygdomsforløb skal tarmfloraen introduceres for mange forskellige typer af bakterier igen for at blive god og varieret.
Det gøres nemmest og billigst ved at spise fermenterede grøntsager.
Visse typer probiotika som kosttilskud er også en mulighed.

Efter en antibiotikakur er tarmfloraen skidtmads, fordi dens gode bakteriekolonier har fået en ordentligt én over nakken.
Tarmfloraen formår simpelthen ikke at holde kroppen og fordøjelsen sund og velfungerende i den tilstand, og en ond cirkel med mere sygdom, mere antibiotika osv. kan begynde.

I mit onlineunivers Grøn Stue finder du en mere detaljeret guide om probiotika, som specifikt egner sig til at tage i forbindelse med en antibiotikakur.

 

Probiotika fra A til Å

Der findes særlige probiotiske stammer, som målrettet hjælper ved alverdens sygdomme, lidelser og tilstande.
F.eks. ved eksem, graviditet, brystbetændelse, fordøjelsesproblemer, svamp, vægtproblemer m.m.

Inde på Grøn Stue finder du en guide, hvor du nemt kan slå op under alle mulige sygdomme og symptomer og se, hvilke typer probiotika, der vil være et godt valg.
Du kan også se, hvor de kan købes, og hvad dosis er.
Nemmere bliver det vist ikke.

Kunne du bruge denne guide om Probiotika for begyndere?
Så del den i dit netværk, så andre forældre kan hjælpe deres børn til et sund start på livet.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 9 Comments
  1. Er lidt i tvivl om du mener baby skal have probiotika hver dag eller kun et par gange om ugen, eller er det mor du mener? Når man ser på pakken står der jo hver dag..

    1. @Maria – tak for din kommentar. Jeg anbefaler det, som står i blogindlægget her. Også selv om der måske står noget andet på pakken.
      Kærligst
      Rose

  2. Tak for intro 🙂 Kan det tages sammen med flydende fiskeolie..? Starter nemlig dagen med et juice-shot med fiskeolie – men overvejer om jeg kan udskifte juice med eks. vita biosa

    1. @Camilla – selv tak, og tak for din kommentar. Probiotika bør ikke tages sammen med juice. Det kan godt tages samtidig med fiskeolie.
      Kærligst
      Rose

      1. Ok – så tror jeg kaster mig ud i at prøve om at kan få fiskeolie blandet med Biosa i mig selv og mine børn 😉

  3. Hej Rose,
    Kan man opløse probiotika i grød? Får ikke min datter på 8 til at drikke det…
    Kh. Nina

    1. @Nina – tak for din kommentar.
      Det er mest optimalt at opløse og udbløde de fleste former for probiotika i vand i 5-15 min.
      Det kan om nødvendigt blandes i kold/tempereret mad eller drikke, dog ikke i juice.
      Kærligst
      Rose

  4. Kære Rose
    I den nyeste bog Baby, anbefaler du duolac duo+ d dråber – dem har vi netop fået hjem! Jeg dobbelttjekker ingredienserne og ser at de er med Kokosolie – netop det mange børn får ondt i maven af.. ÆV! Jeg får søgt frem til, at der findes 2 slags med samme indhold, men med forskellige olier – den anden er med palmekerneolie og jeg håber det er den du anbefaler? Jeg vil blot gøre dig OBS på denne problemstilling da man hurtigt kan komme galt i byen!
    Venligst Christina.

    1. @Christina – tak for din kommentar.

      Det er ikke korrekt, at Duolac Duo + D-dråber er med kokosolie. De er med palmekerneolie.
      https://duolac.dk/produkter/duolac-duo-d-draaber/

      Jeg skriver meget udførligt om Duolac Duo+ D-dråber og Sempers BioGaia-dråber og de olier, de er baserede på, i BABY på s. 98. Det vil jeg anbefale dig at læse.
      Det kan du også læse om alternativer.

      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top