Lever du dine værdier?

Fordi jeg er visionær, er jeg ret pjattet med nytårets energi.
Nytårsforsætter har en tendens til at emme af knokleri og pligt for mig.
Derfor fokuserer jeg mere på værdier og intentioner og summer på, hvad der ville nære mig i det nye år.
I 2018 har jeg bl.a. intentioner om …
- mere dans i hverdagen
- en lang, tør og solvarm sommerferie
- mere hjælp i dagligdagen i min business
- morgener uden mails og sociale medier
Vi har løbende snakke her i familien om vores værdier og intentioner.
Men visioner er jo gratis …
Pointen er at begynde at realisere sin drømme.
Det tager jeg ret seriøst.
Blandt andet ved at sætte intentionerne et selvkærligt sted, som jeg kan matche.
Værdier i familien
I mange familier er det en stor udfordring og smerte, at det liv, vi lever, ikke er i overensstemmelse med vores værdier.
Det føles rigtig skidt at have nogle værdier omkring f.eks. frihed, nærvær og eventyr, og så bare føle, at man er fanget i sit hamsterhjul.
Så er man ude af integritet og fjernt fra sit livsformål.
Det er nok 99 % af alle.
Mange sætter nærvær højt på familiens værdiliste.
Men de oplever reelt, at nærværet drukner i arbejde, praktiske opgaver og transport.
Eller man har måske tiden til nærvær, men tjekker ud hele tiden … på sociale medier eller i tankerne.
I ugens lille video fra Modul 2 på Familie Master Uddannelsen fortæller Magnus og jeg mere om, hvordan du kan blive klar på dine og familiens værdier og begynde at leve dem.