Er du en redder?
Rigtig mange mødre havner i rollen som martyr derhjemme.
Og det er slet ikke bæredygtigt. Ikke for en selv og på den lange bane heller ikke for ens omgivelser.
Man kunne også kalde en martyr for en Redder. Eller Hjælper.
En redder er sådan en type, der rigtig gerne vil hjælpe.
Også hjælpe dem, der ikke har bedt om det.
Man har meget travlt med at redde og hjælpe alt og alle.
For at være en redder, er man nødt til at overskride sine egne grænser og overhøre sine egne behov.
Det giver problemer i længden (hovedpine, udbrændthed, indestængte følelser, bebrejdelser, kritik, suk, smerter osv. osv.)
Man er som Redder til gengæld hyper opmærksom på, hvad de andre har brug for.
I en grad, så det bliver opslidende og dermed ubæredygtigt.
En redder har ofte en frygtbaseret overbevisning om, at ”Hvis jeg ikke gør det her, så ender det galt”.
Derfor kommer man på heftigt overarbejde. Det er heller ikke bæredygtigt.
Som martyr føler man ikke, at man er god nok, bare fordi man er.
Derfor knokler man rundt og gør alt muligt.
Man håber så i sit stille sind, at nogen en dag klapper i hænderne, siger tak og ”Hey, du gør det godt.”
Hvilket sjældent sker.
Den dybeste årsag til at være redder er, at man er bange for sin essens, sit store jeg.
Så man futter alt sit krudt og sit lyv af ovre i andre mennesker eller andre projekter, hvor man mener, at nogen eller noget skal reddes.
Men det er lidt af en misforståelse.
Det fortæller jeg mere om i ugens lille video:
På Familie Master Uddannelsen lærer du at tage respektfuldt lederskab som forælder.
Du undgår at blive hverken redder, krænker eller offer, og viser dermed din partner og din børn vejen ud af dramaerne.
