[Afsnit 3] Den perfekte opdragelse?
Afsnit 3 Den perfekte opdragelse?
Vi er nået til tredje afsnit af ”Den perfekte opdragelse” på TV2.
Umiddelbart efter hvert af de seks programmer udgiver jeg et indlæg her på bloggen, hvor jeg uddyber det, som dagens program har fokus på.
Her vil du også kunne kommentere på programmerne.
Jeg kommer kun til at skrive om det, som vedrører vores egen familie.
I dette indlæg fortalte jeg lidt om, hvorfor vi valgte at takke ja til invitationen om at deltage.
I dette blogindlæg kan du læse om afsnit 1, og her kan du læse om afsnit 2.
Det er klart, at når man optager hos en familie fra morgen til aften i 5 dage, så bliver det færdige resultat præget af den vinkling, som TV-selskabet har ønsket.
Ikke den endegyldige sandhed eller den fulde sandhed.
At tage den med ro. Helt ro.
I begyndelsen af afsnit 3 hører du, at vi er flyttet på landet for at slippe for storbyens stress og jag.
Og at vi har besluttet at tage os god tid til alting.
Det er ganske vist.
Ro er en af vores kerneværdier.
I mine år som enlig mor og studerende hang jeg kronisk i en klokkestreng.
Jeg gik i seng over midnat, stod op kl. 6 og kørte på med multitasking hele dagen.
Jeg skyndte meget på Anastasia, især om morgenen, og blev sur, hvis hun var såkaldt langsom. Ikke nogen nem opgave, hendes hjerneskade og sygdom taget i betragtning (læs evt. mere her.)
Det var f.eks. normalt for mig at spise frokost, mens jeg cyklede til mit studie, samtidig med, at jeg havde musik i ørerne, så jeg kunne øve mig på nye sange (jeg var sanger og studerede sang dengang).
Ret smart, syntes jeg dengang.
Ret usmart, syntes mit nervesystem.
Jeg var to millimeter fra at gå ned med stress, inden jeg formåede at vende skuden.
I dag ved jeg, at stress ikke nærer hverken mig eller min familie.
Så det har jeg taget ud af min hverdag.
Samtidig med at jeg er selvstændig og omsætter for over 1 million årligt.
Det kan man nemlig godt.
”Sov dig salig og sund …”
Jeg ved, at alle børnefamilier vil kunne nikke genkendende til en eller anden variant af de klassiske situationer:
1. Barn skal puttes.
2. Barn vil ikke sove.
De har det med at optræde synkront …
I det hele taget er det en aften fuld af fis og ballade.
Ikke helt unormalt på vores matrikel.
(Og jeg har nu lært, at morgenhår kan være charmerende i det virkelige liv, men fremstår lidt for crazy på TV … argh!)
Mirjam på 7 år (nu 8) tager sig god tid.
Rigtig god tid.
Det ved hun godt.
Børn hader at skynde sig.
De bliver langsommere af det.
Magnus svinger med agurken, Mirjam vil bare gerne lege og drive gæk, og jeg forsøger standhaftigt at holde fokus på at putte Mirjam med venlighed.
Jeg er egentlig splittet i min energi, fordi jeg på den ene side gerne vil putte hende, og på den anden side gerne vil hygge videre sammen.
Den slags splittet energi fanger børn intuitivt med det samme.
Mirjam sidder i det efterfølgende interview med sindig, ja nærmest stoisk ro og forklarer nok så pædagogisk:
”Jeg tager det stille og roligt.
Og det prøver jeg også at lære min mor og Magnus, når de siger, at nu har vi lidt travlt.
(lang pause)
Så siger jeg bare: Nej. Det har vi ikke.”
Vi var flade af grin, da vi så det første gang!
Jeg er så glad for, at vi i dette afsnit får den nuancerede snak om det med at vælge sine kampe med omhu.
Om hvorfor det sommetider et fint at vende tingene lidt på hovedet.
Det er et princip, vi hylder meget.
Nemlig ikke at blive for fastlåst i sine principper.
PS
I dag er sidste dag, hvor du kan spare 6.795 kr. ved at melde dig til Familie Master Uddannelsen til early bird-pris.
Uddannelsen er for dig, som gerne vil skabe et harmonisk familieliv med plads til alle.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.