skip to Main Content

Modul 1 Mothering Circle 1

Modul 1 Mothering Circle 1

Modul 1 Mothering Circle 1

I går var startskuddet til mit mentorforløb Mothering Circle 1.

En gruppe af skønne damer har signet op til et forløb med fokus på glæde, nydelse og ro.
Helt derind, hvor det kan mærkes i cellerne og i hverdagen.

 

modul 1 Mothering Circle

 

Energien i lokalet var sprød af forventning.

Samtidig var der en følelse af lettelse hos både mig og flere af deltagerne.
Lettelse er altid et godt tegn på, at et ægte behov er opfyldt.

Det er lige som den følelse man ofte har, inden man bliver mor for første gang.
Man kan læse om, hvordan det er, og prøve at forestille sig det … måske også ville planlægge det.
Men vi ved inderst inde godt, at det kun kan erfares og læres, når vi først er midt i det.

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville have sovet dårligt natten inden, været meget nervøs og rimelig rundforvirret.
Måske også have rodet mig ud i forskellige varianter af selvsabotage.

Men i stedet jeg mærkede en dejlig ro og følelse af at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

 

modul 1 Mothering Circle

 

Jeg glæder mig stort over at have damerne under mine vinger og til den transformerende rejse og samskabelse, vi sammen skal ud på det næste halve år.

Præsentationsrunden berørte mig blidt og mindede mig om, hvor vilde omveje vi som mennesker kan tage for at komme hjem til os selv.

På modul 1 rettede jeg lyskeglen mod emnet Glæde.

Som jeg ser det, er glæde formålet med livet.
Ikke en bonus, som vi tror indtræffer, når vi er i såkaldt mål eller måske ved pensionsalderen.
Men derimod  en grundtone i livet, også på en vindkold onsdag i januar.

Jeg er stadig komplet høj og let forunderet over at have lukket så smukke og rare omgivelser ind på Hotel Babette Guldsmeden i det indre København.

Serviceniveauet er så hjerteligt og over alt forventning.
Det er nyt og stort for mig at være omgivet af så mange dygtige hjælpere, især min fantastiske “kan-alt-assistent” Camille, og jeg elsker alt ved det!

 

modul 1 Mothering Circle

 

Mothering Circle er åben for tilmelding frem til modul 2 d. 7. februar 2017.
Du kan deltage live.
Eller du kan være med som onlinedeltager for i alt 1.800 kr.
Læs mere om forløbet her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top