Fredagsbrevkassen uge 37 – 2015
SPØRGSMÅL
Hej. Jeg har to dejlige døtre på hhv 4 mdr og knap 4 år. Den yngste fuldammer jeg.
Jeg og min ældste datter tager hver morgen en skefuld hampefrøolie, men jeg er blevet i tvivl, om det er gavnligt pga det høje GLA indhold. En sundhedsplejerske har sagt til mig, at det kan være skadeligt for min baby, da GLA går i modermælken, og man ikke kender virkningen af det. Hun sagde, at baby så kunne være i højrere risiko for at udvikle allergi senere. Er du enig i det?
Og er det godt for min datter på knap 4 eller skal jeg hellere vælge en anden type fedtstof?
På forhånd tak for dit svar.
Mvh Marie
SVAR
Kære Marie
Tak for dit spørgsmål om sunde fedtstoffer til børn og ammende kvinder.
Babyer har brug for de allerbedste fedtstoffer. Det er rigtigt, at ammende mors indtag af fedt afspejles direkte i modermælken.
Når babyer får nok GLA, det vil sige cirka 1 tsk. dagligt, enten vi massage eller optimal modermælk, har de bedre mulighed for at udvikle et sundt immunsystem, undgå tør hud og tendens til infektioner. Jeg kan ikke genkende påstanden om, at GLA skulle give højere risiko for allergi.
Flaskebabyer mangler næsten både omega-3 og omega-6. Omega-3 kan man give via levertran, og omega-6 via massage med ren økologisk kæmpenatlysolie, som indeholder 10 % GLA.
Ammebabyer er bedre stillet, for modermælk indeholder ca. 40 g fedt pr. liter, heraf idéelt set 150-200 mg GLA, svarende til ca. 1 tsk. kæmpenatlysolie. Hvis du som ammende mor spiser fantastisk sundt, er massage med kæmpenatlysolie ikke så vigtig.
For at GLA kan optages bedst muligt i kroppen, er det vigtigt, at man også har nok af fedtsyren EPA. Det er en faktor, som mange overser, når de taler om, at GLA er ”farlig”. Men jeg anbefaler netop, at babyer får levertran, og at børn og voksne får fiskeolie. Levertran og fiskeolie indeholder EPA og DHA. Man er nødt til at se på helheden.
Hvis man vil læse mere om kompleksiteten ved GLA, er denne artikel fra helseklinikken-agersted.dk rigtig fin.
Til ammende kvinder anbefaler jeg følgende sunde fede menu på daglig basis:
- 4 kapsler eller 1 tsk. Omega-3 fra Nordic Naturals.
Bemærk, at 1 tsk = 5 ml (stor teske). - 1-2 spsk. ekstra jomfruolivenolie, helst økologisk
- 2-3 spsk. uraffineret jomfrukokosolie (det er særligt for ammende), helt økologisk
- 1-2 spsk. Omega-6 fra sesamfrø, olivenolie, solsikkekerner, valnødder, græskarkerner, evt. kæmpenatlys og visse andre olier.
Sæt meget gerne nødder, mandler, frø og kerner i blød, så udnytter du meget bedre deres sunde egenskaber. Det kan du læse mere om i min e-guide Farvel Fytin!
Hampefrøolie og hampefrø har en fin balance af omega 3, 6 og 9. Men som med andre omega-3-olier som f.eks. hørfrøolie er både frø og olie ekstrem sarte og bliver meget hurtig harske. Egentlig burde de kun indtages, når frøene er helt friske, og når olien er helt friskpresset. Harske olier er usunde.
Med hørfrø er der yderligere den udfordring, at hørfrø (lige som soja i øvrigt) indeholder ret høje niveauer af phytoøstrogener, der er eller kan være hormonforstyrrende. Selv om disse phytoøstrogener er naturlige, er de lige så kraftfulde som kunstige østrogener. Særligt planteøstrogenerne i soja mistænkes for at kunne være skadelige. Et studie viser dog, at planteøstrogenerne i hørfrø er mere potente end tilsvarende i soja. Et andet studie viser, at indtag af hørfrøolie i 2. og 3. trimester hos gravide øger risikoen for at føde for tidligt. Phytoøstrogener kan også have gavnlige effekter i kroppen, så det er et meget komplekst område. Men hvis du får omega-3 fra fiskeolie i top kvalitet, kan jeg ikke rigtig se den store fordelen i at indtage hørfrø eller hørfrøolie – særligt ikke, da hørfrøolie så nemt bliver harsk.
Jeg vil derfor anbefale både dig og dine børn at fokusere på jomfrukokosolie, ekstra jomfruolivenolie, smør (hvis det tåles), fiskeolie i top kvalitet, fisk fra Fiskehitlisten, økologiske æg samt kød, vildt og indmad fra friland og endelig fornuftige mængder af iblødsatte mandler, nødder, frø og kerner. Det hele helst i økologisk kvalitet. På den måde er I optimalt dækket ind med sunde fedtstoffer i den bedste kvalitet.
Du kan læse meget mere om sunde fedtstoffer i min e-guide Fedt nok – hele livet! Der kommer jeg bl.a. ind på, hvilke fedstoffer, der er mest optimale til stegning, og uddyber omkring børns behov for fedt.
Kærligst
R.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Hvor købes jomfrukokosolie😉
I stort set alle supermarkedet og helsekostforretninger. Fx fra urtekram til en overskuelig pris😉
@Vinnie – præcis, som Johanna siger, tak. Jeg køber selv 6 glas fra Essential Organic ad gangen hos buywholefoodsonline.co.uk. De giver rabat til medlemmer af Grøn Stue (grønstue.dk), og på den måde lander vi på den laveste pris for økologisk jomfrukokosolie, som jeg er stødt på.
Kærligst
Rose