skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 34 – 2014: forkølelsessår

SPØRGSMÅL

Kære Rose,

jeg læser med på din blog og glæder mig altid til der er nye indlæg – også i fredagsbrevkassen. Nu håber jeg, at du kan hjælpe mig med mit spørgsmål.

Jeg kunne godt tænke mig et middel som fik has på herpes – jeg ved godt at det altid vil ligge latent i kroppen – men jeg har læst mig til at lysin måske kan hjælpe med at slå et udbrud hurtigere ned. Så det har jeg tænkt mig at prøve at tage. Jeg synes dog ikke, at jeg kan finde lysin i Danmark. Mit spørgsmål går derfor på, om der er noget man skal være særligt opmærksom på, når man bestiller kosttilskud i udlandet – og om der evt. er en side eller et mærke du kan anbefale.

Et andet spørgsmål er; kan det undgås at sygdommen overføres til fremtidige børn?

På forhånd tak.

 

SVAR

Kære T

Hvor er det dejligt at høre, at du følger med her på bloggen og har glæde af det, tak!

Også tak for dit spørgsmål ang. herpes på læberne, også kaldet forkølelsessår, som mange jo døjer med.

Først og fremmest vil jeg anbefale en sund og balanceret livsstil med nok søvn, hvile, ro og pauser og at undgå stress.
Spis sundt og varieret, undgå junkfood, og hold sukkerforbruget på et fornuftigt lavt leje.

Generelt anbefaler jeg at styrke immunforsvaret med sund kost, motion, søvn, hvile og relevante kosttilskud, bl.a. omega-3 fra fiskeolie, C-vitamin og zink. Probiotika fra mælkesyregærede grøntsager (sauerkraut) og/eller som kosttilskud er også super. Det er desuden vigtigt at få nok af de sunde fedtstoffer. Du kan bruge min e-guide ”Kosttilskud” til at sammensætte en pakke, som passer netop til dig.

Herpes er jo et virus. Det næres af aminosyren arginin og svækkes af aminosyren lysin. Arginin reducerer effekten af lysin.
Arginin findes i chokolade (sorry), nødder, mandler, appelsin, rosiner m.m.
Du kan godt investere i lysin som kosttilskud, men hvis du samtidig spiser store mængder fødevarer med arginin, har det muligvis ringe effekt.

Ved (optakt til) udbrud af herpes kan det muligvis forkorte udbruddet, hvis du så vidt muligt udelader fødevarer med højt indhold af arginin.

Hvis du mangler visse næringsstoffer eller ikke optager dem så godt, vil det være vanskeligt for kroppen at omsætte lysin. Derfor ville jeg nok fokusere på den sunde livsstil, en velfungerende fordøjelse og tarmflora samt en all round god dækning med vitaminer og mineraler, frem for at købe et dyrt kosttilskud, som muligvis ikke har den store effekt.

Vær opmærksom på, at sollys kan udløse forkølelsessår. Du kan f.eks. bruge Derma Solstift Høj SPF 50 på og omkring læberne for at beskytte.

Når du mærker den velkendte ”prikken” i huden, så anbefaler jeg, at du straks smører med Silicea Mundsår og Herpes Gel.
Din lokale helsekost kan få den hjem til dig.

De velkendte salver mm. fra apoteket kan også reducere udbruddet, igen, især hvis de benyttes, så snart du mærker optakten.

Der findes mange husråd som herpes, bl.a. at duppe med stærk citronmelisseudtræk eller stærk sort te.

Ren E-vitaminolie hjælper til at få såret til at heale hurtigere.

Mht. smitte mellem mor og barn, se f.eks. denne artikel, som er udmærket, selv om den er fra en producent af salve mod forkølelsessår …

Jeg håber, at disse tips kan hjælpe dig til at forebygge og lindre forkølelsessår.

Kærligst R.

 

PS. Jeg har ingen økonomiske interesser, affiliates el. lign. i forhold til de produkter og forhandlere, som jeg anbefaler eller linker til.

This Post Has One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top