skip to Main Content

Talende tavshed …

Jeg har mailet til en masse overtøjsproducenter for at invitere dem til at være med i min nye e-guide “Overtøj uden kemi for hele familien”, som udkom i søndags på Grøn Stue.

Kravet er, at at overtøjet skal være uden fluorstoffer og anden grim kemi. Det synes jeg er et rimelig krav.
Mange producenter har imidlertid slet ikke svaret. Og det er jo også en slags svar … 

Både jeg og de mange damer på Grøn Stue undrer os over, at så mange producenter vælger den talende tavshed. Ja – jeg er blev overrasket på flere måder i arbejdet med denne guide!

Ikke fordi deres produkter er ulovlige. De er fuldt legale. For lovgivningen på dette område er, set fra mit bord, langt fra ikke striks nok.

Men så meget desto mere grund til at fokusere på de overtøjsproducenter, som har de reneste mel i tekstilposen. De springer over, hvor gærdet er HØJEST, for at passe på din og min sundhed og vores fælles jord. 

hmprod-flyverdragt-large
Jeg tager også hatten af for de producenter, som melder ærligt ud om deres ufuldkommenhed. For eksempel Patagonia, som ærligt fortæller, at deres produkter ikke er helt fri for fluorstoffer, fordi det er en meget stor teknisk udfordring at gøre et stykke overtøj vandtæt uden at bruge fluorstoffer.
Men Patagonia er meget bevidste om at reducere indholdet af fluorstoffer samt at vælge de mindst skadelige. Deres politik er gennemsigtig, og det kan jeg forholde mig til.
Jeg har for øvrigt selv en drønende funktionel regnjakke fra Patagonia, og jeg er viiild med den.

Det ér dog muligt at finde overtøj uden kemi – oven i købet til en fair pris.

Der er faktisk et par producenter, som HELT har udfaset fluorstoffer og anden kedelig kemi i deres overtøj. De får den største applaus fra mig!
Du kan møde mine darlings i e-guiden “Overtøj uden kemi for hele familien”

 

regntoej-green-cotton-2013-large
PS
Er jeg ikke lidt hysterisk med de fluorstoffer?
Tjo – det kan man godt sige.
Generelt er jeg ret pragmatisk, fordi hverdagen og budgettet jo også skal hænge sammen. Det ved jeg alt om.
Men jeg mener det desværre helt alvorligt lige med de der fluorstoffer.
Et klogt sted at være hys.
Her forklarer jeg hvorfor.

 

This Post Has One Comment
  1. Det er sgu lidt skræmmende – Det ville være rart med en lovændring, så man kan se mængden at de forskellige stoffer og især fordi det er muligt at lave tøjet uden fluorstofferne…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top