Onsdags-urten: Timian #2
Egentlig ville jeg slet ikke have skrevet om timian igen. Men jeg er bare så glad i urtelåget over den dejlige dusk timian, som igen kom med Aarstides-dogme-kassen. Tænk, at virkelig gode, friske krydderuter kan gøre sådan en stor forskel.
Jeg burde dyrke nogle flere selv. Men lige i disse år vil jeg altså hellere skrive om dem end luge rundt om dem. Såden er det. Tid til at grifle og tid til at grave…..
Så vi springer direkte i suppegryden, hvor jordskok og timian i dag gik op i en højere enhed. Suppen smagte både af svampe, skovbund og fløde (piske!), og så var der endda ingen af delene i.
Jordskokkesuppe med frisk timian
Hovedret til tre sultne personer
Ingredienser
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 4 kartofler
- Ca. 250 g jordskokker
- 1 spsk smør
- 1 spsk olivenolie
- 1 håndfuld helt frisk timian (ikke tørret, så lav hellere en anden ret!)
- 2 laurbærblade
- 1 spsk Morga grøntsagsbouillon
- 1 spsk Tamari (japansk sojasovs)
- 1 knivspids fint sten-, hav-, Læsø Syde- eller Himalayasalt
- God med friskkværnet peber
Sådan gør du
- Rens løget, skræl kartoflerne og skrub jordskokkerne (skræl dem ikke, det er synd).
- Skær grøntsagerne i skiver.
- Smelt smørret i suppegryden sammen med olivenolien.
- Sautér (=steg) løget ved blid varme, tilsæt presset hvidløg.
- Tilsæt kartofler og jordskok, og sautér videre.
- Kog en kedel vand og hæld det over grøntsagerne, så det dækker.
- Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen saltet.
- Lad suppen simre et kvarters tid.
- Tag laurbærbladene op, og blend resten af suppen helt glat.
- Smag suppen til med salt, måske lidt mere peber.
- Servér og nyd.
Nå, nu kom det til at handle mere om jordskok end timian. Men det SKAL altså frisk timian i den suppe!
PS. Hvis du lover ikke at sige det til nogen; vi skulle have haft de der oliesyltede kantraller til suppen. Dem vi høstede til den vildeste overflod i sommers i Sverige. Rent svampeÅRgie. Se de vilde billeder her.
Nu har de stået der på hylden i fadeburet (jeps!) og kukkeluret i månedsvis og ventet på en særlig lejlighed. For eksempel en helt almindelig onsdag i november. Vi har sågar foræret to glas væk med stor andægtighed.
Jeg åbnede glasset og det sagde pænt flussssh som tegn på, at det har været behørligt vakkumlukket. Ingen tegn på mug – godt så.
Og så duftede vi forventningsfuldt ned i glasset.
Men hvis man endelig skulle beskrive lugten. Altså. Støn. Hvad der skulle have været en velsignet svampearoma var…… undskyld sammenligningen – men det mindede altså mest om en af min yngste datters bummelum-bleer. Gisp! Det var ikke gode tegn.Indholdet begynde at boble en smule, jo virkelig, men det kender jeg fra de fantastiske mælkesyregærede grøntsager, jeg af og til køber i helsebiksen.Så, trods bange anelser. Jeg var nødt til det alligevel. Jeg var nødt til at smage en lillebitte bid af en lillebitte kantarel.Jeg er ikke død endnu, som man siger (men hvis bloggen ligger brak de næste par dage, ved du hvorfor).Det smagte slet ikke af guddommelig smålandsk jordbund. Til gengæld sydede det lidt i munden. Lidt lige som danskvand. Sådan lidt syrligt. Ikke godt.
Nu har vi smidt glasset ud. Gode forklaringer modtages med kyshånd. Det er lige til at græde snot over. Alle de skønne svampe. Slut prut og lang næse. Nogen der har en tudekiks?
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Lyder som de har lavet en gang mælksyre gæring ….
Jeg tror ikke du dør men ville nok ikke spise dem 😉
Ikke for at gnide salt i såret;
jeg har taget hul på mit glas – hvor svampen var forkogt i lidt eddikes7salt vand først -og derefter overhældt med oliven olie-og de er fine. Det sammer e de skalotteløg jeg lavede på samme måde med timian.
kram
@Iben, du lykkelige kvinde 😉
Så ved jeg da, hvad vi skal gøre næste år, hvor det OGSÅ bliver svampeÅRgie – ik?
kh Rose (som stadig lever!)