skip to Main Content

Vidste du det om K-vitamin?

Vidste Du Det Om K-vitamin?

K-vitamin

Denne artikel er senest opdateret oktober 2023.

I disse dage deles flittigt på Facebook en artikel fra videnskab.dk med titlen “Forskere på sporet af spændende corona-hypotese: Hårdt ramte patienter mangler K-vitamin”.

I artiklen henvises til et hollandsk observationsstudie og et dansk observationsstudie, som viser, at lav K-vitaminstatus måske kan være medvirkende årsag til alvorligere Coronavirusforløb.
Det er ikke peer-reviewed studier, dvs. de kan ikke bruges til at drage konklusioner eller komme med officielle anbefalinger.
Men derfor har man jo lov til at bruge sin sunde fornuft.

Der skal nemlig ret store doser til for at overdosere K-vitamin, undtagen hvis man har kredsløbsproblemer.

K-vitamin får normalt ikke særlig meget bevågenhed, hvilket altid har undret mig.
I mine anbefalinger om ernæring og kosttilskud i mit onlineunivers Grøn Stue har K-vitamin derimod stor betydning.

K-vitamin er blandt meget andet helt nødvendigt for blodets evne til at størkne og for at kalk kan bygges ind i knoglerne.
Dets betydning for immunsystemet bør heller ikke komme som en overraskelse i sundhedsprofessionelle kredse, selv om det ser ud til at være det for mange.

K-vitamin har også betydning for forebyggelse af en lang række kroniske sygdomme, bl.a. hjerte-kar-sygdomme.
Studier tyder også på, at K-vitamin kan give forbedret insulinsensitivitet og således have betydning ved Diabetes-2.

Men den vigtigste pointe med K-vitamin er, at det findes i to former, og de fleste får for lidt af især den ene.
Det omtales slet ikke i artiklen på videnskab.dk.

Så det vil jeg fortælle om her!

K-vitamin

Der er to former for K-vitamin

Mange misser den meget vigtige pointe, at der findes to former for K-vitamin; K1, den vegetabilske (grønne grøntsager) og K2, den animalske.

K2 findes i flere former, hvoraf de vigtigste er MK-4 og MK-7.

Mennesker kan omdanne mindre mængder K1 til MK-4 i tarmen.
Men formentlig ikke nok.
Det afhænger af bakterierne i tarmen og kan derfor bl.a. påvirkes negativt af gentagne og/eller langvarige behandlinger med antibiotika.

Det er også årsagen til, at nyfødte (som ikke har tarmbakterier) rutinemæssigt gives K-vitamin.

Meget tyder på, at vi kun kan omsætte ca. 200 mcg K1 til K2 dagligt fra grøntsager.
Altså, uanset hvor mange grøntsager eller kosttilskud med K1-vitamin, vi indtager, kan du kun omsætte ca. 200 mcg dagligt.

Det kan du læse mere om her hos Weston A Price.

Ja, grøntsager er hammersunde og basis i din daglige kost.
Du kommer blot ikke i mål med K-vitamin bare ved at spise en masse (grønne) grøntsager.

Det er en af mange grunde til, at jeg anbefaler at inkludere udvalgte fede næringstætte animalske fødevarer i kosten.

K-vitamin

Sådan får du nok K2-vitamin

K2-vitamin findes i animalske fødevarer, især i fjerkrælever, men også i smør, oste og andre produkter fra græsfodrede dyr samt gåselever og æggeblomme.

Det er det vigtigste, du kan tage med dig fra dette blogindlæg – nemlig at lade ovennævnte fødevarer indgå i dit og dit barns daglige kost.

Det er så praktisk, at det er de samme fødevarer, som er rige på A- og D-vitamin.
K2-vitamin indgår nemlig i kroppen i tæt parløb med A- og D-vitamin.
Og med E-vitamin!
Mangel på E-vitamin øger risikoen for skadelige effekter fra K-vitamin.

Den fødevare, som har det suverænt højeste indhold af K2-vitamin (MK-7), er natto, som er en særlig japansk form for fermenterede sojabønner.
K2-vitaminer kommer i øvrigt fra bakterier, ikke fra sojabønnerne selv.
Japanere spiser traditionel en del natto, og det kan være en del af forklaringen på den lave forekomst af knogleskørhed i Japan.

Og hey, hvorfor har vi så ikke natto på skoleskemaet?!
Vel, det går for at have en særpræget lugt og smag.
Det kan man på en måde godt fornemme fra billedet her nedenunder …

Mange børn har sandsynligvis mangel på K2-vitamin, ikke mindst pga. fedtforskrækkelsen i både mors kost (som gravid og ammende) og i det lille barns kost.

Derfor er leverpostej faktisk en smart opfindelse, da det traditionel kombinerer lever (A-vitamin) med svinefedt (D-vitamin).
Det er et godt tip også at tilsætte smør (K2-vitamin) til leverpostejen.

En anden måde af få K2-vitamin på er ved at købe High Vitamin Butter Oil, som er en særlig form for klaret smør med højt indhold af vitaminer.
Vælg X-Factor Gold – High Vitamin Butter Oil fra Green Pastures.
Det fås bl.a. i den pålidelige hollandske webshop ergomax.nl som kapsler og som ”gel”.

Det er dog ret pebret i pris, så du kommer meget længere på budgettet med de her nævnte næringsspækkede animalske fødevarer.

Bemærk, mine links til kosttilskud er ALDRIG sponsorerede! 

Effekten af at indtage levertran (hvilket jeg anbefaler) øges i øvrigt markant, hvis du også får nok K2-vitamin.

Flere typer medicin, bl.a. syreneutraliserende medicin og antibiotika, nedsætter tarmens optag af K-vitamin.

natto

Den nemme vej til gode kosttilskud

For medlemmerne af mit onlineunivers Grøn Stue er der ikke så meget nyt under solen her.

Rigtig mange af medlemmerne følger nemlig mine pakkeløsninger med kosttilskud.

Anbefalingerne ligger på medlemssiderne, og er nøje sammensatte, så det tager højde for hele paletten af vitaminer og mineraler i god letoptagelig kvalitet og afstemt indbyrdes balance.
Der er pakkeløsninger til alle aldre, begge køn og en lang række livsvilkår (gravid, ammende, babymaking, vegetar, træt etc.).

I pakkeløsningen fortæller jeg, hvilke kosttilskud jeg anbefaler dig at købe.
Jeg sælger ikke kosttilskud og har ingen økonomiske interesser i de produkter, jeg foreslår.

På Grøn Stue får du også en masse nyttig og måske overraskende viden om næringstæt mad, suppleret af nemme familievenlige opskrifter.

Du finder guides til at styrke dit og dit barns immunforsvar og lindre sygdomme og symptomer på naturlig vis.
Og en masse andet, bl.a. shoppeguides til kemifri produkter og ubegrænset personlig rådgivning på medlemssiderne.

Du kan få det hele for under 5 kroner om dagen!

Klik her for at høre mere om alle dine fordele på Grøn Stue.

Referencer og videre læsning

Primær kilde:

On the Trail of the Elusive X-factor

Se også:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-paa-sporet-af-spaendende-corona-hypotese-haardt-ramte-patienter-mangler-k

https://ugeskriftet.dk/videnskab/k2-vitamin-har-betydning-ved-en-raekke-sygdomme

Vitamin K2 – måske et vaskeægte mirakelvitamin

http://wholehealthsource.blogspot.com/2008/06/vitamin-k2-menatetrenone-mk-4.html

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 5 Comments
  1. Hej Rose.
    Jeg synes på et tidspunkt, at du anbefalede Omnix i stedet for omnimin til voksne og større børn, fordi det var uden K-vitamin. Her skriver du, at det er rigtig vigtigt. Har jeg mon misforstået det?
    Vh
    Louise

    1. @Louise, det er rigtigt, jeg anbefaler bl.a. OmniX, og du har ikke misforstået noget.
      Men der indgår jo også andre produkter i mine pakkeløsninger.
      Kærligst
      Rose

  2. A pro pos K-vitamin og knogleskørhed:

    “Et dobbeltblindet [dansk] lodtrækningsstudie har vist, at vitamin K ikke har nogen effekt på knoglemineralindholdet. Ud fra studiets resultater anbefales det ikke, at bruge vitaminet til forebyggelse af osteoporose.” (08.10.2020)

    Det kunne jo være interessant at høre forskernes bud på evt. “fejlkilder” og mulige veje frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top