UV-filtre i solcreme

Take Home Messages om UV-filtre i solcreme

• DnHexP er et reproduktionsskadeligt ftalat, som kan forekomme som en utilsigtet forurening i produktionen af UV-filteret DHHB.
  Det tilsættes ikke med vilje.
• Jeg finder ikke de dokumenterede niveauer af ftalatet DnHexP i solcreme sundhedsmæssigt bekymrende.
  Du kan derfor fortsat trygt vælge solcreme fra min Solcremeguide.
• De mængder DnHexP, der aktuelt er dokumenteret i solcreme, ligger langt under de niveauer, som uafhængige myndigheder vurderer som sundhedsmæssigt problematiske.
• “Forbudt stof fundet” er ikke det samme som “farligt produkt”.
  Risiko afhænger også af mængde, eksponering og optagelse.
• DnHexP er fundet i urin hos børn, men de målte niveauer ligger under de grænseværdier, hvor uafhængige myndigheder forventer sundhedsskadelige effekter.
• Organiske (kemiske) UV-filtre er ikke én samlet gruppe.
  Nogle er problematiske, mens andre er godkendt til svanemærkede solcremer og lever op til både miljø- og sundhedskrav.
• Cocktaileffekten er ikke et frikort til at se bort fra dosis eller kontekst.
  Den handler om samlet eksponering fra stoffer med relevante fælles effekter – ikke om, at ethvert spor af et uønsket stof udgør en sundhedsrisiko.
• Hvis du ønsker at reducere familiens samlede udsættelse for ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer, findes der andre kilder i hverdagen, som det giver bedre mening at fokusere på end spor af DnHexP i solcreme.

 

Skal vi være nu bange for ftalater i solcremen?

Da Forbrugerrådet Tænk i fredags lancerede deres nyeste test af solcremer, opstod der på sociale medier en bekymring omkring et bestemt ftalat i solcreme.

‘Skurken’, som hedder DnHexP, er hormonforstyrrende (reproduktionsskadeligt) og derfor forbudt at tilsætte kosmetiske produkter i EU.

Dette ftalat kan opstå som et utilsigtet biprodukt under fremstillingen af det organiske – også kaldet kemiske – UV-filter DHHB (Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate).
Det bliver altså ikke tilsat ‘med vilje’.

DHHB er ikke hormonforstyrrende og forekommer i stort set alle svanemærkede solcremer.

Hvor meget DnHexP må solcreme indeholde?

Kosmetiske produkter, der er fremstillet i EU efter 1. januar 2027, må kun indeholde 10 ppm af ftalatet DnHexP i UV-filtret DHHB.
Det betyder, at for hvert 1 kg DHHB-råvare må der højst være 10 mg DnHexP.

Bemærk, at 10 ppm-grænsen gælder DHHB-råvaren, altså selve UV-filtret.
I EU må en solcreme maks. indeholder 10 % DHHB.
Det betyder, at der maks må være 1 ppm DnHexP i færdig solcreme.

Derfor er producenterne af DHHB allerede nu ved at optimere, så indholdet er så lavt som muligt.
Det er teknisk er muligt at fremstille solcremer med DHHB, hvor DnHexP ikke kan påvises.
Kilde

Hvor meget DnHexP er der i de danske solcremer, man kan købe i år?

En stor del af de svanemærkede solcremer på det danske marked produceres af det danske firma DermaPharm, bl.a. Coop 365 Minirisk, Änglamark, Matas, Rudolph Care, Salling Fri, og selvfølgelig Derma.
Det kan man se her på svanemærket.dk.

DermaPharm har oplyst til Tænk, at forureningen af UV-lfilteret DHHB med ftalaten DnHexP er under 1 ppm.
Jeg har kontaktet DermaPharm for at høre, om de vil dele dokumentationen, hvilket de ikke ønsker, da det er ‘fortrolig virksomhedsinformation’.

Når DHHB-råvaren ligger under 1 ppm DnHexP, vil den færdige solcreme højst indeholde under 0,1 ppm DnHexP, selv hvis solcremen bruger den maksimalt tilladte mængde DHHB på 10 %.

SCCS er EU-Kommissionens uafhængige videnskabelige komité for forbrugersikkerhed.
De har i 2025 vurderet 260 ppm som det maksimalt sikre niveau for DnHexP i DHHB-råvaren, hvis DHHB bruges op til 10 % i produktet.

Men fordi der findes produktionsmetoder, hvor DnHexP kan komme ned på 1 ppm, mener SCCS, at industrien bør sigte efter 1 ppm – ikke bare læne sig op ad det sundhedsmæssige maksimum.
Kilde

Men for at sætte de faktiske mængder af DnHexP i solcreme i perspektiv, er det værd at notere sig, at SCCS vurderer 260 ppm som et sikkert niveau.

Hvor meget DnHexP er der i generelt i solcreme?

I 2024 undersøgte tyske CVUA Rheinland 69 prøver af solcremer med DHHB.
CVUA er et uafhængigt offentligt myndighedslaboratorium.
Kilde

DnHexP blev ikke påvist i 46 ud af 69 prøver, mens 20 prøver havde niveauer på mindst 2 mg/kg.
Det højeste målte niveau i færdige produkter var 17 mg/kg.

Det tyske institut for risikovurdering, BfR vurderede i 2024, at man ikke kunne forvente sundhedsskadelige efffekter fra de niveuaer af MnHexP, som man målte i urin og de dengang rapporterede DnHexP-niveauer i solcremer.

DnHexP er stoffet, man udsættes for.
MnHexP er en såkaldt metabolit (nedbrydningsstof), altså det, man måler i urinen bagefter.

Vurderingen bygger på de målte mængder og en tolerabel daglig optagelse (TD) af DnHexP på 63 µg pr. kg kropsvægt pr. dag.

Og nu skal vi lige have den lille matematiker frem:

1 ppm = 1 mg/kg = 1 µg/g

Så, f.eks. kan et barn på 10 kg tåle en daglig optagelse af DnHexP på 10 kg x 63 µg/kg/dag, altså 630 µg pr. dag.

I de fleste svanemærkede solcremer, som du kan købe i Danmark, er indholdet af DnHexP maks 0,1 ppm, dvs. 0,1 µg pr gram.

Man anbefaler en mængde solcreme svarende til en håndfuld.
Et barn på 10 kg er et lille barn, så 15 ml er et realistisk bud til hele kroppen.
Det svarer ca.til 15 gram.

Dvs. 15 gram x 0,1 µg/gram = 1,5 µg DnHexP, som teoretisk set kan forekomme i den mængde solcreme, som barnet smøres ind i.

Nu er det jo ikke sikkert, at der er 10 % DHHB i – måske er der mindre.
Og det er heller ikke sådan, at barnet optager alle de 1,5 µg.

Men pointen er, at det er et faktum, at der er ret langt fra 1,5 µg til barnets tolerable daglige optagelse på 630 µg.

Min hensigt med alt regneriet er at vise, at selvom mange tror det, så betyder “forbudt stof fundet” ikke nødvendigvis “farligt produkt”.

Det er jo helelr ikke det, BfR konkluderede.
De vurderede, at de målte niveauer gav en betydelig sikkerhedsmargin.

Bemærk, at der også findes ældre tyske målinger med højere niveauer af DnHexP, som viser, at forureningen har været et reelt problem.
Men de afspejler ikke de nuværende standarder for produktion af DHHB og dermed de niveauer af DnHexP, som kan finde i de solcremer, der er på markedet i dag.

Men man har jo fundet ftalat i urin hos børn?

Blot fordi bestemte stoffer kan måles i urin, siger det ikke i sig selv noget om den umiddelbare sundhedsrisiko.
At et stof findes, betyder ikke automatisk, at det er skadeligt.

DnHexP er reproduktionsskadeligt, og vi udsættes for mange reproduktionsskadelige stoffer samtidig.
Men det er ikke ensbetydende med, at den konkrete eksponering fra DnHexP i solcreme er problematisk.

BfR har vurderet, om forekomsten af DnHexP i urinprøver fra børn udgør en sundhedsmæssig risiko.
Kilde

Husk her, at BfR er et uafhængigt institut, hvor der er mennesker ansat, der er specialiserede i at læse forskning – og ikke skal sælge noget.

De vurderer, at sundhedsskadelige effekter fra de målte niveauer af DnHexP er usandsynlige.
Det skyldes bl.a., at UV-filteret højst må bruges i en koncentration på 10 % i solcremer, og at beregninger viser, at optagelsen gennem huden er meget lav.

BfR skriver:

“Den 21. marts 2024 fastsatte BfR en foreløbig tolerabel daglig indtagelse (TDI) for det mulige kildestof DnHexP. TDI angiver den mængde af et stof, som kan indtages dagligt gennem hele livet uden forventede sundhedsskadelige effekter.

Beregningerne viste, at de personer, hvor MnHexP blev fundet, kun udnyttede en meget lille del af den foreløbige TDI. Derfor vurderer BfR, at sundhedsskadelige effekter i disse tilfælde er meget usandsynlige. De målte koncentrationer ligger desuden på et niveau, som også er set for andre ftalater i tilsvarende befolkningsundersøgelser.

(…)
DnHexP er forbudt som ingrediens i kosmetik, men kan forekomme som en utilsigtet forurening af råvarer, der anvendes i produkterne. BfR vurderer dog, at sundhedsskadelige effekter ved brug af sådanne produkter er usandsynlige.

(…)
Den tyske HBM-kommission under UBA fastsatte den 22. marts 2024 en vejledende grænseværdi (HBM-I-værdi) for MnHexP i urin. Hvis koncentrationen ligger under denne værdi, forventes der ifølge den nuværende viden ikke sundhedsskadelige effekter. Alle de cirka 1.000 urinprøver, der indtil videre er blevet vurderet, lå under den nye grænseværdi.”

Men er hormonforstyrrende stoffer ikke farlige, uanset hvor lille mængden er?

Både ja og nej.

Det er rigtigt, at vi i den ideelle verden gerne helt vil undgå hormonforstyrrende stoffer.
Men det er umuligt.

Vi fødes med hormonforstyrrende stoffer i kroppen, og vi udsættes for dem hver dag.
Noget af eksponeringen kan vi begrænse selv, bl.a. via de produkter, vi bruger.
Andet kan vi vanskeligt gøre noget ved, f.eks. det, vi udsættes for fra luften.

Men det betyder ikke, at man skal eller kan undgå produkter med selv minimale mængder hormonforstyrrende stoffer.
Vi kan i dag måle så lave niveauer af visse stoffer, at det ikke vurderes at have sundhedsmæssig betydning.

Og nultolerance er ikke praktisk muligt.

Hvis man virkelig ville undgå hormonforstyrrende stoffer i sine plejeprodukter, så skulle man forholde sig til, at der kan være andre uønskede sporstoffer, som ikke fremgår af INCI’en, men som kan komme som utilsigtet forurening fra emballage, låg, trykfarver, lim, lak, produktionsudstyr, smøremidler eller anden procesforurening.

Et studie fra 2023 af almindelig kosmetikemballage af PET, HDPE, LDPE, PP og SAN fandt 165 migrerende kemikalier, hvoraf 43 havde mulig østrogen eller antiandrogen (dvs. hormonforstyrrende) aktivitet.

Miljøstyrelsens rapport fra 2021 om plastemballage til kosmetik fandt også migration af flere relevante stoffer i mg/kg-niveauer, bl.a. benzophenone, BHT, 2,4-di-tert-butylphenol og ftalater:

Hvis man som producent problematiserer spor af DnHexP i solcreme, vil det være inkonsevkent, hvis man ikke måler for uønsket forurening af tilsvarende mængder af andre hormonforstyrrende stoffer i sine produkter.

Relevante kilder til problematiske UV-filtre og ftalater

Der findes langt værre og mere relevante kilder til UV-filtre og ftalater end DnHexP i solcreme.

Ftalater og UV-filtre tilsættes bl.a. boligtekstiler, byggematerialer, badegrej, solstole, havemøbler og legetøj.

Eksponeringen ved at lade et barn lege med en bold, der indeholder 33 % ftalater (ja, det findes – se denne test hos Tænk), vil alt andet lige være langt større end eksponeringen fra at få smurt hele kroppen ind i en svanemærket solcreme med f.eks. 3 µg DnHexP.

EU-grænsen for de syv regulerede ftalater i legetøj er 0,1 vægtprocent.
Det er 10.000 gange højere koncentration end de tilladte 0,1 ppm DnHexP i solcreme.

Og indholdet i den pågældende bold er 3,3 millioner gange højere end 0,1 ppm.

Det betyder naturligvis ikke, at risikoen nødvendigvis er 3,3 millioner gange større – stofferne er forskellige, eksponeringen er forskellig osv.
Men rent koncentrationsmæssigt er der tale om enorme forskelle i størrelsesorden.

Pointen er, at der er meget stor forskel på sporforurening og bevidst tilsatte mængder.

I dette studie fra 2013 er konklusionen, at ftalater i indeluft og støv kan bidrage betydeligt til børns samlede eksponering for visse ftalater – og at eksponering fra indeklimaet alene i nogle tilfælde kan være nok til at overskride de gældende grænseværdier.

Ifølge BfR udsættes mennesker primært for ftalater gennem kosten.
Små børn får dog også en større del af deres eksponering fra husstøv og fra ting, de putter i munden.

UV-filtre i solcreme er faktisk virkelig godt reguleret sammenlignet med en del andre kilder til UV-filtre.
Her tænker jeg især på boligtekstiler; møbler, gardiner osv.
I den type produkter bliver et stof først begrænset eller forbudt, når det er identificeret og reguleret som problemstof.
Den identificering og regulering er meget svær at opnå og omfatter kun en meget lille del af alle de industrikemikalier, der anvendes.

Hvilken type UV-filter er bedst i solcreme?

Det afhænger nok af, hvem du spørger.
Men måske skal vi ikke blindt sætte vores lid til dem, der har økonomiske interesser i solcreme, men kigge på forskningen.

Først – det med navnene.

‘Kemiske filtre’ lyder farligt, og giver unødigt misforståelse om, at kemiske filtre er ‘grim kemi’.

Modsat kan ‘mineralske filtre’ nemt få os til at tænke på noget, vi har gavn af at tage i form af kosttilskud – som dermed lyder mere uskyldigt, end det nødvendigvis er.

De kemiske filtre bør kaldes organiske filtre, fordi de er kulstofbaserede, dvs. baseret på organiske materialer.
Alle levende organismer indeholder kulstof.
I Svanemærkets kriterier for kosmetiske produkter kaldes de også for organiske.

De mineralske filtre kan tilsvarende kaldes uorganiske.

Uorganiske UV-filtre er ikke bare hevet op af jorden

De uorganiske UV-filtre i solcreme er titandioxid (TiO2) og zinkoxid.
De findes begge i nanoform og non-nanoform.

I den seneste version 4.7 af kriteriedokumenterne for svanemærkede kosmetiske produkter fremgår det, at:
“Nano UV-filtre, med undtagelse fra nano TiO2, er forbudt i svanemærkede produkter.”

Zinkoxid er ikke eksplicit nævnt i kriterierne.
Men zinkoxid har klassificeringen H410, dvs. ‘meget giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger’.

Der kan det i praksis ikke anvendes som UV-filter i svanemærkede solcremer.
Det gælder både nano og non-nano zinkoxid.

Zinkoxid er godkendt til kosmetik i EU og er ikke sundhedsskadeligt.

Mange tror, at de uorganiske UV-filtre bare ‘ligger oven på huden’ og ikke optages, i modsætning til de organiske.
Men det er en misforståelse.
De uorganiske filtre fungerer primært gennem absorption ligesom de organiske filtre.
De har også refleksion, dvs. at de lægger en hinde på huden og reflekterer eller ‘spreder’ solens stråler.

Uorganiske filtre er kemisk processerede og har forskellige hjælpestoffer på deres overflade for at blive brugbare.
De er ikke bare ‘hevet op af jorden’ og rørt i solcremen – heller ikke selv om de er mærket “100 % natural origin”.
Det betyder bare, at det oprindelige stof er naturligt forekommende.
Derfor kan det godt være bearbejdet efterfølgende.
Lidt lige som f.eks. bomuld.

Uorganiske UV-filtre, som ikke er på nanoform, er ofte coated, dvs. belagt med forskellige kemiske stoffer, som bl.a. kan indeholde aluminium og silikone.
Formålet er at optimere deres performance på huden.

Hvis man udelukkende bruger uorganiske filtre, kan man højst opnå en SPF på 30.

Det mig bekendt nyeste review på området (maj 2026) konkluderer, at der ikke er væsentlige forskelle i den økotoksikologiske adfærd mellem nano- og non-nano-zinkoxid, og at den primære toksicitetsmekanisme er frigivelse af Zn2+-ioner, som forekommer ved begge former.
Eller sagt mere ligetil: Det er ikke klart dokumenteret, at non-nano zinkoxid skulle være mindre miljøbelastende end zinkoxid på nanoform.

Der er stor forskel på organiske UV-filtre

De organiske filtre optages i det yderste hudlag, hvor UV-molekylet absorberer solens stråler og laver det om til varme.

Ud over miljøhensyn stiller Svanemærket skrappe krav til kemikaliernes sundhedsmæssige egenskaber.
Visse organiske UV-filtre er ud fra et miljøhensyn godkendte til svanemærkede solcremer.
De er ikke hormonforstyrrende og har begrænset hudoptag.

De skal leve op til disse kriterier:

“Alle organiske UV-filtre i produktet skal enten ikke være:
• bioakkumulerende i overensstemmelse med testmetoderne i Appendix 7 med en BCF < 500 eller log Kow < 4

eller skal have:
• en laveste toksicitet med NOEC/ECx > 0,1 mg/l eller EC/LC50 > 10,0 mg/l.”

Kilde

I formidlingen omkring UV-filtre er der mange, som blander de organiske UV-filtre sammen i en stor pærevælling.
Der findes problematiske og hormonforstyrrende organiske UV-filtre.
De bør undgås og er ikke tilladt i svanemærket solcreme.

Men man kan ikke bruge det til at sige noget fornuftigt om andre organiske UV-filtre.
Det ville svare til at sige, at jern er megagiftigt, bare fordi det er et metal ligesom kviksølv.

Hvilken slags UV-filter skal man så vælge?

Da jeg jo ikke sælger solcreme og ikke har nogen økonomiske interesser omkring mine anbefalinger, er jeg uafhængig i min vurdering.
Derfor anbefaler jeg ikke et enten organiske eller uorganiske filtre, men et både-og.

Dvs. at man veksler mellem de forskellige typer UV-filtre, så man ‘spreder den potentielle risiko’ og får fordele og ulemper fra forskellige typer.

Det kan du læse meget mere om i min frit tilgængelige Solcremeguide.

Men hvad med cocktaileffekten?

Nogle fraråder generelt alle organiske UV-filtre ved at ‘trække cocktaileffekt-kortet’.
Men gør man det, har man ikke rigtig forstået, hvad begrebet cocktaileffekt betyder.

Cocktaileffekten betyder effekten på sundheden af vores samlede udsættelse for uønskede kemikalier.
Det gælder især stoffer, der har samme eller lignende biologiske virkning, f.eks. hormonforstyrrende stoffer.
Kilde

Man kan derfor ikke blot henvise til cocktaileffekten som dokumentation for, at et bestemt stof eller en bestemt stofgruppe er problematisk.
Hvis man vil bruge cocktaileffekten som argument mod et stof eller en gruppe stoffer, må man først sandsynliggøre, at det/de bidrager relevant til den type effekt, man taler om.

De organiske UV-filtre, der er tilladt i svanemærket solcreme, er ikke klassificerede som hormonforstyrrende eller sundhedsskadelige i de tilladte mængder.

Cocktaileffekter indgår i moderne risikovurdering.
BfR, EFSA, ECHA og andre myndigheder arbejder i stigende grad netop med kumulative vurderinger for ftalater.

Cocktaileffekten er ikke et frikort til at se bort fra dosis.
Den handler netop om samlet eksponering fra stoffer med relevante fælles effekter – ikke om, at ethvert spor af et uønsket stof automatisk bliver sundhedsmæssigt relevant.

 

Epilog: Da jeg stillede spørgsmål

Den danske hudplejeproducent Kraes rejste i fredags d. 12. juni 2026 på deres Instagramprofil en skarp kritik af Forbrugerrådet Tænk for ikke selv at have testet solcremerne for DnHexP, men valgt at stole på producenternes oplysninger.

Den tillid har Tænk ikke i forhold til solcremernes SPF.
Der laver de kontrol og finder ofte solcremer, der ikke lever op til den anførte SPF.
I 2024 dumpede de af den grund tre børnesolcremer, bl.a. en fra … Kraes.
Kilde

Det skal siges, at den type tests er svære at reproducere og kan falde forskelligt ud. Så der er en vis usikkerhed.

Kraes kritiserer også, at Tænk giver A-kolbe (dvs. den bedste vurdering) til to solcremer fra producenter, som ikke har oplyst om indholdet af DnHexP.

Man høster, som man sår ..?

Om aftenen d. 15. juni 2026 stillede jeg en række spørgsmål til Kraes i kommentarsporene på deres Instagramprofil vedrørende dokumentationen bag konklusionerne i to af opslagene om emnet.

Min motivation var, at jeg har det stramt med, at man fremsætter videnskabeligt klingende påstande, hvis dokumentationen efter min vurdering ikke bærer dem.

Jeg var meget bevidst om at være saglig, fokusere på det faglige og ikke gå i debat om motiver.
Jeg nævnte hverken mig selv, mine egne produkter eller noget andet, der kunne opfattes som reklame.

Mine kommentarer var lange, tekniske og fulde af fagord og henvisninger til studier.
Ikke den slags, der normalt får folk til at strømme til ens profil …

Næste morgen var jeg blokeret fra profilen.
Jeg erfarede, at begrundelsen var denne:

Jeg kan ikke få øje på, hvad konkret i mine kommentarer de opfatter som et forsøg på at “høste følgere”.

Jeg kan heller ikke spørge dem, da de har blokeret mig.
Det er deres ret.
Men når man offentligt begrunder en blokering med et motiv, som man ikke dokumenterer, så bevæger man sig væk fra det faglige og over i personvurderinger.

Det skal bemærkes, at de har slettet deres kommentar om at ‘høste følgere’ i forbindelse med, at de også blokerede hende, der spurgte.
Det skete, da der begyndte at komme yderligere kritiske kommentarer …

Her kan du se det meste af min dialog med Kraes, som jeg nåede at gemme.
Så kan du selv vurdere.

 

 

 

 

Jeg ville også gerne have stillet disse spørgsmål til Kraes

1) I skriver, at zinkoxid er “et af de mest gennemtestede stoffer, vi har”?
Hvilke kriterier og data ligger til grund for det?

2) I skriver, at zinkoxid har været “Brugt i over 100 år”.
Men der findes også problematiske stoffer, f.eks. arsen, som har været anvendt historisk i meget lang tid.
Hvilken sikkerhedsmæssig vægt tillægger I den lange anvendelseshistorik?

3) Hvorfor er det sikkerhedsmæssigt relevant, at et UV-filter kan fås som “100 % natural origin”, altså at det fremstilles fra naturligt forekommende mineraler.

Hvilken sikkerhedsmæssig relevans tillægger I det?
Naturlig oprindelse siger vel ikke i sig selv noget om toksikologi, hudoptagelse eller miljøpåvirkning.
Arsen, bly og asbest er f.eks. også naturligt forekommende.

4) I bruger cocktaileffekten som et argument for at foretrække zinkoxid frem for ‘moderne’ organiske filtre, som I beskriver som stoffer med “rene papirer”, uden hormonforstyrrende klassificering og med begrænset hudoptagelse.
Hvilke data peger på, at netop disse filtre udgør et relevant bidrag til den cocktailbelastning, I omtaler?
Og hvis jeres fortolkning af cocktaileffekten skal bruges konsekvent, bør det vel også gælde zinkoxid, jf. stoffets miljøklassificering?

5) Hvilke kriterier lægger I til grund, når I vurderer non-nano zinkoxid som “det filter, vi anbefaler forældre at vælge”?
Jeg spørger, fordi opslaget både omtaler sundhed, miljø, hormonforstyrrende effekter, cocktaileffekter og regulering, og jeg er derfor nysgerrig på, hvordan I vægter de forskellige hensyn i forhold til hinanden.

 

Tak

Afslutningsvis vil jeg bare sige stor TAK til medlemmerne af Grøn Stue.

Det er takket være jer, at jeg har kunnet sætte flere dage af til at fordybe mig i sagen og UV-filtre i solcreme.
Hvis jeg ikke havde jeres trofaste kontingenter som løn, kunne det ikke lade sig gøre.

Jeg har valgt at dele det hele med alle frit her på bloggen, fordi det hører tæt sammen med min Solcremeguide, som jeg har delt gratis og opdateret siden 2012.

Tak fordi du læste med.

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.