Fredagsbrevkassen uge 25 – 2017: Er D-vitaminkapsler farlige?

Er D-vitaminkapsler Farlige?

Er D-vitaminkapsler farlige?

SPØRGSMÅL

Kære Rose

Er du bekendt med denne?

Er D-vitaminkapsler farlige?

 

Det undrer mig utrolig meget – især fordi D-pearls mig bekendt ikke findes i 30 mikrogram men udelukkende i 20 eller 38?

Jeg har til begge mine babyer givet den med 20 mikrogram og næsten hver dag fra de var 14 dage og til 2 år. Ændrer dette din anbefaling?

Mange hilsner

Nicola

 

SVAR

Kære Nicola

Tak for dit spørgsmål om emnet: Er D-vitaminkapsler farlige?

Jeg har brugt adskillige dage på at researche på dit spørgsmål, som du ikke er den eneste, der har stillet.

Det er blevet det længste brevkassesvar, jeg nogensinde har givet, da spørgsmålet er af stor principiel interesse og relevans.

Jeg blev bekendt med sagen samme dag brevet, som du har vedhæftet, blev sendt ud til landets ledende sundhedsplejersker.

Sagen har vakt stor undren hos mig og er stadig til dels uafklaret.

Inden jeg kaster mig ud i de nørdede detaljer, vil jeg opridse min konklusion:

 

Konklusion

Jeg anbefaler fortsat tilskud af D-vitamin til børn fra 2 uger i form af 1 stk. D-pearl 20 mcg hver dag.
Når man klemmer indholdet ud af kapslen, får barnet reelt ca. 15 mcg.
En forsigtigere tilgang vil være at give ½ D-pearl 20 mcg dagligt.

Alternativt kan man give ½ – 1 tsk. Arctic-D Cod Liver Oil (levertran) fra Nordic Naturals til børn fra 4 uger. Dette dækker behovet for D-vitamin.
Det svarer til den officielle velunderbyggede anbefaling fra den norske sundhedsstyrelse.

D-vitamin fra apoteket er baseret på kokosolie. Nogle børn får ondt i maven af den, sikkert på grund af de kemikalier, som gør kokosolien flydende ved stuetemperatur.

Til børn fra 1 år anbefaler jeg i stedet Omega-3 (fiskeolie) fra Nordic Naturals. Dette produkt indeholder ikke D-vitamin. Derfor anbefaler jeg, at børn fra 1 år får ekstra tilskud af D-vitamin, såfremt deres multivitamin (hvilket jeg også anbefaler) ikke dækker behovet. Anbefalingerne har afhænger af, hvilken multivitamin, der anvendes. Mine specifikke anbefalinger til børn fra 1 år findes i min bog Dit sunde barn – sådan!

Det er vigtigt at vide, at indholdet af D-vitamin i produkterne kan variere. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at nogle ganske få mennesker af forskellige årsager kan være disponerede for forhøjede D-vitaminniveauer.

Man kan få målt sit D-vitaminniveau via blodprøve hos egen læge.

 

Hvorfor er tilskud af D-vitamin nødvendigt?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn, som er født til tiden, får 10 mcg D-vitamin dagligt, fra de er 2 uger til 2 år.

D-vitamin er ikke et klassisk fedtopløseligt vitamin som f.eks. A-vitamin. Det er derimod et ”semi-hormon”.

D-vitamin er nødvendigt for at aktivere de celler, som bekæmper infektioner i kroppen. Det har også afgørende betydning for mineraliseringen af knoglerne.

Det er nærmest umuligt at få nok D-vitamin fra solen og kosten, så hele familien Danmark kunne spare sig selv for mange sygedage ved at tage D-vitamin året rundt. I Danmark kan huden kun danne D- vitamin fra april til september. Solcreme og tildækning af huden kan blokere for en stor del af hudens dannelse af D-vitamin. Børn under 1 år skal helst undgå direkte sollys.

Det må således stærkt frarådes blot at lade være med at give sit barn tilskud af D-vitamin.

 

Hvor meget D-vitamin er passende?

Der er meget delte meninger om, hvad den optimale dosis D-vitamin for småbørn er.
De officielle danske anbefalinger på 10 mcg til børn 0-2 år er absolut i den lave ende.

Harvard School of Public Health anbefaler 20-25 mcg til børn under 1 år. Det gør førende speciallæger i knogleskørhed på Danmarks store hospitaler også, ligesom den amerikanske organisation Vitamin D-Council.

Bemærk, at indholdet af D-vitamin i gelatinekapsler har en tendens til at variere fra det pålydende. Variantionsgraden vil typisk være op til ca. 20 %.

 

Hvad handler sagen om?

Jeg har søgt og fået aktindsigt hos både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen med intentionen om at komme til bunds i sagen.
Desværre bød aktindsigterne ikke på tilstrækkelig mange oplysninger til at jeg kan komme med et sikkert svar på, hvorfor den pågældende D-vitaminforgiftning er opstået.

Der står intetsteds, at der var tale om D-pearls. Det skyldes såmænd, at barnet ikke fik D-pearls. Så det må bero på en misforståelse.

Sagen handler om et barn på 2 år, som har fået D-vitaminforgiftning. Barnet fik 1 stk. hver tredje dag af produktet D-vitamin 30 mcg fra Solaray.
Det giver på papiret i gennemsnit 10 mcg dagligt, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Det pågældende eksemplar af produktet er undersøgt. Reelt var indholdet 24 mcg gennemsnitligt pr. kapsel – det fremgår af akterne.

Det burde på ingen måde kunne føre til D-vitaminforgiftning.
Det er slet ikke kendt i litteraturen.

Det er normalt umuligt at få D-vitamin forgiftning af 24 mcg (pålydende 30) D-vitamin hver 3. dag, når man er 2 år.

 

Hvad er de officielle maksimumgrænser?

Af et review fremgår, at over 20 mcg pr. dag anses for at være den øvre grænse for normalvægtige nyfødte.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3979050/

Bemærk også dette:

“Continued ingestion of 50,000 units or more daily by a person with normal parathyroid function and sensitivity to vitamin D may result in poisoning (8). VDT occurs over days of ingesting thousands of international units of vitamin D; therefore, it is unlikely that patients will show overt manifestations of VDT with continued ingestion of vitamin D at doses available in multivitamin pills”
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4004887/

Her er det godt at vide, at 1 IU D-vitamin svarer til 0.025 mcg D-vitamin. 10 mcg D-vitamin er således 400 IU.

Fødevarestyrelsen skriver:
“D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og man kan derfor få for meget D-vitamin. D-vitaminforgiftning ses dog først ved meget store doser – flere hundrede mikrogram. Da det ikke kan udelukkes, at der kan være negative effekter af lavere doser, er der fastsat en øvre maksimumsgrænse for dagligt indtag i kosttilskudsreglerne:

For voksne og børn over 11 år er maksimumsgrænsen 91,4 mikrogram pr. anbefalet daglig dosis.
For børn fra 1 til 10 år er maksimumsgrænsen 18 mikrogram.
Højere doser kan tolereres i kortere tid, hvis det anbefales af lægen med henblik på behandling af D-vitamin mangel.”

Kilde: http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/vitaminer-og-mineraler/d-vitamin/kan-man-faa-for-meget-d-vitamin/

Fødevarestyrelsen angiver således 18 mcg som maksimumgrænse til børn 1-10 år (og det er meget forsigtige her).

Normalt kan et barn på 2 år på ingen måde få D-vitaminforgiftning af 30 mcg hver 3. dag. Der skal langt større doser til.

Der er mig bekendt ingen kendte fortilfælde af D-vitaminforgiftning ved 30 mcg hver 3. dag (i praksis var det faktisk 24 mcg hver 3. dag, som det pågældende barn fik). Det kan simpelthen ikke skyldes produktet, men særlige forhold hos barnet. Normalt skal der langt, langt, langt større doser D-vitamin til, før man ser forgiftning.

”Two randomized dose-escalating trials used vitamin D3doses up to 1600 IU/d in full-term healthy infants and documented a dose-dependent rise in 25OHD concentrations with increasing vitamin D supplementation (56, 59).
The first one, a short-term study of 3 months that involved 113 newborns, showed no case of vitamin D excess and associated hypercalcemia or hypercalciuria (56).
The second included 132 1-month-old term infants randomized to receive vitamin D3 at 400, 800, 1200, and 1600 IU/d for 11 months. Again, no harm was documented (59).
High doses at 1600 IU/d did not result in improved skeletal outcomes despite mean 25OHD concentrations of 72 ng/mL (measured by liquid chromatography tandem mass spectrometry). Of interest, 25OHD concentrations were also measured for safety purposes during the course of the trial by an immunoassay, which provided readings frequently above 100 ng/mL resulting in premature discontinuation of this arm (59).
These events underscore the variability among vitamin D assays. The authors concluded that the dose of 1600 IU/d “exceeded the healthy population target range of 50 ng/mL” without extra benefits.”

Kilde: https://academic.oup.com/jcem/article-lookup/doi/10.1210/jc.2013-3655

 

Hvad er D-vitaminforgiftning?

Alt for store doser D-vitamin kan få kalkstofskiftet til at gå agurk, hvilket igen på kort sigt kan påvirke puls, nyre, hjertet, kramper, spændinger m.m. og på længere sigt forkalkning. Der skal virkelig meget D-vitamin til!
Så forhøjet D-vitaminniveau sammen med forhøjet calcium og forstyrret nyrefunktion er problematisk.

Det er uklart, hvad der definerer en D-vitaminforgiftning. Det toksiske niveau defineres ved over 200 nmol/l.

Spørgsmålet er, om forhøjet D-vitamin kan karakteriseres som D-vitaminforgiftning, når der – som i det aktuelle tilfælde – ikke er tale om forhøjet calcium.
Måleværdierne fremgår imidlertid ikke af aktindsigten. Der står blot, at blodniveauerne hos barnet var så høje, at de ikke kunne måles af hospitalets laboratorium (!).

Det fremgår dog heldigvis også, at barnet nu har det godt.

Begge forhold er en kilde til undren og rejser mange spørgsmål:

Hvordan kan 24 mcg hver 3. dag give så høje blodniveauer, at det sprænger skalaen?
Hvordan kan barnet have så høje D-vitaminniveauer uden at have forhøjet calcium?
Hvad er årsagen til de abnormt høje D-vitaminniveauer?
Hvad var calciumniveauet?
Hvordan kan det gå til, er barnet så hurtigt har det godt igen?

 

Hvad sagen førte til

I 2015 ændrede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger, så oliebaserede D-vitaminkapsler blev nævnt som et brugbart alternativ til D-vitamindråber.

På baggrund af denne enkeltstående sag anbefaler Sundhedsstyrelsen imidlertid ikke længere D-vitaminkapsler.
Det er yderst usædvanligt, at anbefalinger ændres på baggrund af et enkeltstående tilfælde, og det er mig lidt en gåde, hvorfor man har valgt et så drastisk tiltag.
Det må karakteriseres som et forsigtighedsstatement og ikke noget, som er baseret på evidens.

Blot fordi et produkt ikke er formelt godkendt til børn, behøver det jo ikke at betyde, at det er farligt for børn.

For mig at se er det langt mere interessant at dykke ned i, hvorfor en dosis på 24 mcg (pålydende 30 mcg) hver 3. dag kan føre til D-vitaminforgiftning.
Det er et abnormt usædvanligt tilfælde.

Ifølge Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger kan man give 70 mcg som en enkeltdosis til et barn på 0-2 år.

“Efter en uges pause med D-vitamindråber gives en hel uges D-vitamindråber (10 μg x 7 = 70 μg) på en ske som engangsdosis. Får barnet ingen mavegener, fortsættes D-vitamindråberne herefter som anbefalet med 10 μg dagligt.”

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at hvis de almindelige D-vitamindråber giver mavekneb, kan man anvende D-vitamintabletter på 10 mcg.

“Har forældrene fortsat mistanke om, at D-vitamintilskuddet giver mavekneb, skiftes til 1 tablet D-vitamin á 10 μg, der knuses meget fint, indholdet blandes med nogle dråber modermælk og gives på en ske.”

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

Men tabletterne er, lige som gelatinekapslerne, ikke anbefalet til små børn. De har samme pligtpåskrift, nemlig “Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide og børn under 11 år.”

Jeg kan ikke se logikken i, at tabletter er okay som alternativ, mens gelatinekapsler på baggrund af ét helt ekstraordinært tilfælde dømmes ud.

Jeg har så svært ved at se, at alene det, at D-vitaminet har befundet sig i olie kan være den udløsende faktor for D-vitaminforgiftningen.

Doseringen af D-vitamin forekommer mig mere relevant end produktets bærestof.

Min største undren er dog i virkeligheden, at hverken Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen eller børnelægen tilsyneladende har interesseret sig for at finde årsagen til denne abnorme D-vitaminforgiftning.

Derfor har jeg forsøgt at fremkomme med et par teorier.

 

K2-vitamin og probiotika

D-vitamin, A-vitamin og K2-vitamin indgår i et kompliceret samspil i kroppen.
De fleste både børn og voksne har for lave niveauer af K2-vitamin. Det fører til, at D-vitamin ikke optages hensigtsmæssigt.

”Vitamin D enhances the absorption of calcium into the body. But, when there is no K2 to activate the proteins that send calcium to the bones, the calcium settles in our soft tissues.  This is associated with vascular calcification and kidney stones. ”
Kilde: http://www.lindsayrusk.ca/blog/the-danger-of-supplementing-vitamin-d-without-vitamin-k2

Dette kan dog stadig ikke forklare en D-vitaminforgiftning hos en 2-årig via 24 (pålydende: 30) mcg hver 3. dag.

Jeg vil også nævne, at nyere undersøgelser viser, at indtag af særlige probiotiske stammer, nærmere bestemt Lactobacillus reuteri, kan føre til op til 25 % øgede niveauer af D-vitamin.

Kilde: http://mobile.nutraingredients-usa.com/Research/Probiotic-may-boost-vitamin-D-levels-First-human-data

Netop produktet Bio-Gaia Semper Dråber indeholder kun Lactobacillus reuteri. Det er et produkt, som er godkendt til børn fra 2 uger, og som jeg anbefaler til nyfødte (ikke til børn på 2 år).

Så forklaringen kan næppe heller findes (udelukkende her).

 

Genetisk disposition

Man kunne forestille sig, at det pågældende barn har en sygdom eller genfejl, der forårsager de forhøjede D-vitaminniveauer.

Det kan tænkes, at nogle mennesker ophober D-vitamin pga. en særlig genetisk disposition.

Det mest grundige review på området er dette fra 2014;
”Vitamin D Supplementation and Risk of Toxicity in Pediatrics: A Review of Current Literature”.
Link: https://academic.oup.com/jcem/article-lookup/doi/10.1210/jc.2013-3655

Heraf fremgår:
”Polymorphisms in genes that regulate the synthesis and hydroxylation of vitamin D as well as the synthesis of DBP have been shown to influence circulating 25OHD levels (83–85).”

”However, some of these cases are now attributed to other disorders, such as Williams syndrome or IIH caused by CYP24A1 mutations (86–89).”

”Affected individuals manifest increased sensitivity to vitamin D and may develop severe hypercalcemia and hypercalciuria, even with small vitamin D doses. Although this syndrome is rare, it exemplifies the role of genotype on vitamin D metabolism and response to supplementation.
It also raises the question whether genetics should be taken into account when prescribing vitamin D, a subject that warrants further studies (90).
Although we hope to have these answers in the future, at the moment the data support special consideration and evaluation of individual cases who respond to vitamin D supplementation in an unorthodox way.”

”Reports on vitamin D intoxication in infants and young children (24–35) typically describe cases that received extremely large doses, in the range of 240 000 to 4 500 000 IU, or approximately 40 000 to 560 000 IU/kg.”

Jeg er med på, at dette lange skriv nok har rejst flere spørgsmål end svar.

Personligt er jeg ikke færdig med at fordybe mig i sagen. Jeg håber dog, at det har givet en vis form for afklaring. Om ikke andet, så en forvirring på højere plan.

Hvis du kunne bruge mit indlæg, er du meget velkommen til at dele det.
Husk copyright.

Kærligst

Rose

PS
Fredagsbrevkassen holder sommerferie nu og er tilbage fredag d. 11. august 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *