Bedste Modermælkserstatning

Bedste modermælkserstatning

SPØRGSMÅL

Hej

Nu kan jeg læse du skriver og anbefaler højt hydroliseret mælkeerstatning til de små, min dreng kan desværre ikke li den jeg hr købt Althera og profylac.

Kan du anbefale en der er god i smagen? Han får lige pt det jeg malker ud suppleret med allomin syrnet da han er helt vild med syrnet allomin.
Ville så gerne give ham den til allergikere da jeg selv har eksem men han ville ikke have de 2 jeg introducerede ham for.

Sundhedsplejersken ved ingenting om dem og sygehuset anbefalede heller ikke nogen bestemt, ved du noget om smagen i dem?
Er der en der minder om den syrnet allomin?

Desværre er det blevet sådan at han skal have min modermælk opblandet med den syrnet allomin, for han vil heller ikke have min modermælk ren??
Vildt mærkeligt når man tænker på det er lavet til ham.

Mvh
S.

SVAR

Kære S.

Tak for dine spørgsmål om den bedste modermælkserstatning.

Hvis amning er muligt, vil jeg anse det for mest optimalt.
Men det er jo ikke altid muligt. I så fald anbefaler jeg, at børn under 1 år får modermælkserstatning.

I de højt hydrolyserede modermælkserstatninger er proteinerne fra komælk spaltet, så der er ingen allergirisiko. De er desuden blidere ved babys umodne tarmsystem end almindelig modermælkserstatning.

Det har du sikkert læst om i min bog BABY.

Nogle babyer reagerer på almindelig modermælkserstatning med symptomer som forstoppelse, ondt i maven, udslæt og øreproblemer.

De fleste synes, at Althera og Pepticate er de mest velsmagende. Det skyldes, at de indeholder laktose (mælkesukker), modsat Nutramigen og Profylac.

Hvis det lille barn ikke vil tage den højt hydrolyserede modermælkserstatning, anbefaler jeg, at du i en overgangsperiode søder den med en smule sukker. Så lidt som muligt og kun nok til, at smagen accepteres. Herfra trapper du meget langsomt sukkermængden ud, indtil du til sidst slet ikke behøver at søde. Det kan måske tage op til et par uger alt i alt.

Alternativt kan du i dette tilfælde give dit barn syrnet allomin blandet med en smule højt hydrolyserede modermælkserstatning. F.eks. 9 dele syrnet allomin og 1 del højt hydrolyserede modermælkserstatning.
Så kan du gradvist ændre blandingsforholdet. Igen, lad det ske langsomt, f.eks. over et par uger.

Ifht. smagsnuancerne af de forskellige modermælkserstatninger er der et simpelt råd; smag på dem!

Du skriver, at dit barn ikke vil have din modermælk rent. Det står ikke klart for mig, om der er tale om en afvisning af brystet eller om det er udmalket modermælk. Mit svar vil afhænge af det.
I begge situationer vil der være meget, som kan gøres for at hjælpe.
Så jeg vil her anbefale dig at søge vejledning hos Ammenet, f.eks. i deres facebookgruppe.

Jeg kan også rådgive dig nærmere inde på Grøn Stue, hvor vi har en del meget ammekyndige og hjælpsomme mødre, bl.a. uddannede ammerådgivere.

Jeg håber, at du har fået gode tips omkring bedste modermælkserstatning til dit barn.

Kærligst

Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *