Sådan undgår du flammehæmmere

DR Kontant satte for nyligt fokus på flammehæmmere. Det er der god grund til!
Flammehæmmere kan være både bromerede og, hvad de fleste ikke er klar over; fluorerede – og det er faktisk endnu værre.
Flammehæmmere tilsættes især møbler, madrasser, tæpper, maling på legetøj, elektronik og den slags, så det ikke bryder i brand med det vons.
Flammehæmmere afdamper stille og roligt, indåndes og lægger sig til rette i fedtvæv, blod og modermælk.
I dyreforsøg kan flammehæmmere skade fostre, nedsætte fertiliteten, give kræft og nerveskader og påvirke hormonerne. Mor vil ikke have flammehæmmere!
Når flammehæmmere fordufter fra indeklimaet, lægger de sig i støvet.
Som vi går og indånder. Små størrelser i familier kravler også rundt i gulvhøjde og sutter på alting.
Hvis man lavede en blodprøve på dig eller mig eller et af vores børn, så er det næsten givet på forhånd, at man ville finde bromerede flammehæmmere.
Et foster, som udsættes for bromerede flammehæmmere, har øget risiko for hjerneskade.
Sådan undgår du flammehæmmere
Derfor er det vigtigste for at undgå flammehæmmere …
* Luft ud to gange dagligt, støvsug og støv af mindst en gang om ugen.
* Undgå så vidt muligt at købe produkter, som indeholder flammehæmmere.
Indeklima
Det første punkt er simpelt at forstå og kan gøres ganske gratis, men måske udfordrende at få integreret i hverdagen.
Du kan også tænke over at undgå (eller i hvert fald begrænse) mængden af elektronik der, hvor du og dit barn sover. Dvs. ingen TV, tæpper, computer osv. i soveværelset!
Vær ekstra obs på at støve af på fjernsyn, computer og lign. elektronisk udstyr, der står og bliver varmt. Du støver af med fugtig køkkenrulle eller vådservietter, som efterfølgende smides i skraldespanden. På den måde havner kemien fra støvet ikke i vandmiljøet, så det ER den mest miljøvenlige måde at gøre det på!
Vælg helst en støvsuger med HEPA-filter.
En mulighed er også at optimere indeklimaet en luftrenser med “Smokestopfilter” eller andre former for kemikaliefjernende filtre. Men – den støjer. Og den bliver jo også selv varm (!).
I “Top Ti til God Kemi” går jeg mere i dybden med, hvor du kan sætte ind, så du mest effektivt under kedelig kemi i hverdagen.
Det vigtigste råd (vigtigere end økologisk mad!) er som sagt: Luft ud og støv af. Det kan du jo starte med …
Det hjælper i øvrigt også at vaske hænder hyppigt, husk det også på små børn.
Produkter
Den andet punkt er lidt mere speget. For HVOR er de gode clean produkter uden flammehæmmere og andet crap? Og hvad er vigtigst at prioritere? Her får du en miniguide. Køb brugt, hvor det er muligt og giver mening (det gør det f.eks. ikke med madrasser og autostole). Når du køber brugt, er en del af overfladekemien jo allerede dampet af – dét er smart. Samtidig er genbrug både bæredygtigt og meget billigere.
* Gulvtæpper er svær. Det bedste råd er at undgå tæpper, især væg-til-væg! Alternativt; vælg tæpper af behandlet uld eller kludetæpper/bomuldstæpper, som kan vaskes i vaskemaskinen.
* Elektronik. Det er jo en bred kategori! Fjernsyn; vælg et med Svane- eller Blomstermærket. Spørg din forhandler, der er mange på markedet efterhånden. Nyere fjernsyn indeholder ofte færre flammehæmmere end gamle. LED-fjernsyn har ikke så stort behov for flammehæmmere, fordi de ikke bliver så varme. En babyalarm kan også indeholde flammehæmmere, så placér den så langt væk fra baby som muligt, og brug den ikke mere end nødvendigt. Neonate babyalarm er et godt bud.
* Legetøj – her er især tekstillegetøj (bamser m.m.) og malet legetøj en udfordring, men også hård plast samt PE-kugler og PE-skum kan indeholde flammehæmmere. Det er et kæmpe emne, så jeg henviser til min e-guide “Legetøj uden kemi“, hvis du vil fordybe dig.
* Møbler – her skal du især være obs på sækkestole, sofaer og andre møbler med syntetisk overflade, f.eks. af nylon eller kunstig læder. Alt hvad der markedsføres som “ildafvisende”, “smudsafvisende” og den slags bør få de kemiske alarmklokker til at ringe – desværre. Vær også obs på polstrede møbler.
* Madrasser – et sikkert valg er madrasser af ubehandlede naturmaterialer som f.eks. kapok (set hos naturebaby.dk), Prolana fra f.eks. ecoego.dk eller futonmadras DW Bio Comfort fra f.eks. bluemoon.dk. Skum og skumplast indeholder ofte flammehæmmere.
* Barnevognen kan også indeholde flammehæmmere. Det eneste, som jeg kender, der er uden flammehæmmere, er Naturkind.
* Rullegardiner, især mørklægnings – so sorry. Jeg har ikke fundet nogle konkrete produkter i denne kategorie, som garntrisse er uden flammehæmmere – indrømmet, men hvis du kender til dem, så send mig gerne en besked!
Gardiner kan du få eller sy af helt almindelig bomuld, gerne økologisk, eller andre naturfibre, som ikke er kemisk behandlede.
* Autostolen. TÆNK tester jævnligt autostole og finder ofte masser af skadelig kemi i dem – æv. Så hold øje med de nyeste tests. Vask, vask, vask betrækket, inden autostolen tages i brug, og lad den gerne dampe af udendørs en uges tid eller to.
Hvis du vil gå helt grøn produkt-amok, så tag et kik på min e-guide “Den Lille Grønne til Hus og Hjem“.
Du kan altid spørge en producent, om et produkt indeholder flammehæmmere. Husk at spørge til “flammehæmmere”, for der findes mange typer, ikke kun de bromerede. Miljømærkede produkter er fri for de fleste flammehæmmere.
PS
Jeg vil rigtig gerne høre fra dig. Du er velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har spørgsmål eller forslag til produkter. Dog; hvis du på nogen måde har økonomiske interesser i det, som du skriver om, så skal du i stedet benytte min kontaktformular. Tak.

Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Så nu er IKEAs mørklægningsgardiner dømt ude? Jeg troede de var ok?
@Lisbeth – tak for din kommentar. Jeg mener ikke at huske at jeg skulle have blåstemplet Ikeas mørklægningsrullegardiner (?)
Rullegardiner er et kompliceret område. De kan indeholde ftalater, flammehæmmere og fluorstoffer – især mørklægningsrullegardiner er mistænkte. Jeg siger ikke, at de absolut gør det, men der er en risiko. Nogle mørklægningsgardiner fra f.eks. Velux er behandlede med Teflon (fluorkemi) for at blive smudsafvisende; det må jeg på alle måder fraråde. Der findes Oeko-Texmærkede rullegardiner, men det er ikke nogen garanti, det kan stadig indeholde f.eks. fluorstoffer. Så – desværre. Man har altid lov til at sende en mail til producenten og spørge til de nævnte stoffer.
Kærligst R
Kære Rose. I din bog Baby skriver du, at madrasser (Lift og Vugge) fra Jysk er uden de værste stoffer. Gælder det også madrasser til tremmesengen (60×120)? De økologiske kapok madrasser er nemlig ret så dyre, så jeg håber, at nogle af dem fra Jysk eller fx Babysam er ok. Mange hilsener og tak for en god bog.
@Sara, jeg har ikke undersøgt de pågældende madrasser. Hvis en madras i naturmaterialer ikke er muligt, så ville jeg nok gå i Ikea … deres madrasser kan dog stadig indeholde formaldehyd, så det er altid en god idé at lade en nyindkøbt madras gasse af udenfor. Jeg fraråder at købe brugte madrasser fordi de kan indeholde væggelus – med mindre du kender og stoler på vedkommende, som du køber af eller arver fra. Kærligst R
Kære Rose. Mange tak for dit svar. Med hensyn til Ikeas madrasser, ville du foretrække koldskum eller latex? På forhånd tak – hvor er det dejligt, at du har så meget viden – et helt leksikon 🙂 Mange hilsener, Sara.
@Sara – det ved jeg faktisk ikke. Du kan evt. prøve at spørge Maja i hendes brevkasse inde på Grøn Stue (grønstue.dk), hun har rimelig godt styr på madrasser og er også opdateret omkring flammehæmmer-problematik i madrasser (det er kompliceret).
Kærligst R
Kære Rose, tak for dit svar – det vil jeg gøre 🙂
Jeg håber alle så udsendelsen igår (7/3) on hvordan vores generelle intelligens var dalende pga jod mangel og Bromides indflydelse fordi der dannedes forbindelser som fik kroppen til at danne forkerte forbindelser ( gjaldt også andre stoffer i den gruppe).
De stoffer skal forbydes og det kan ikke gå hurtigt nok. I visse områder skal folk have jodtilskud ligesom i gamle dage.
Hvordan får vi indflydelse på politikerne?
@Jens, tak for din kommentar. Ja, det er en omfattende problematik. Jeg tænker, at man kan engagere sig og gøre en forskel på mange planer. For mig giver det mening at begynde i min egen husholdning/familie og derfra kunne inspirere andre.
Kærligst
Rose
Hej
Skal det forståes som at et brugt “almindeligt” møbel er bedre end/ligeså godt som et møbel købt uden flammehæmmere? Jeg skal nemlig købe sofa og de mærker der laver uden flammehæmmere er enormt dyre, så hvis man bare kan købe brugt vil jeg foretrække det 😊
Nej det hjælper ikke nødvendigvis at købe gamle møbler med mindre de er meget gamle. Der er blevet tilsat flammehæmmere i mange år. ( jeg tror allerede i 1980-1990) , men der er forskellige flammehæmmere , i dansk producerede møbler*) skulle der ikke være Bromider som er de mest skadelige.
Faktisk er det er skandale at bromider ikke er blevet forbudt. Der er ingen tvivl om at det skader børn.
Læs
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2014/mar/stikproeve-af-moebler-paa-det-danske-marked-ingen-spor-af-bromerede-flammehaemmere/