Fredagsbrevkassen uge 36 – 2017: Atopisk eksem

Atopisk Eksem

Atopisk eksem

SPØRGSMÅL

Kære Rose

Min dreng på 15 mdr har børneeksem.
Vi har brugt en creme fra lægen, som desværre er en hormoncreme.
Jeg synes egentligt ikke den har den store effekt og jeg vil meget gerne slippe for at bruge den.
Kan du hjælpe os med at andet alternativ?

Mvh
Marlene

 

SVAR

Kære Marlene

Tak for din spørgsmål om børneeksem (atopisk eksem).

Det er rigtig godt, at du tænker i alternativer til hormoncreme.
På den måde kan du få blik for og tage hånd om årsagen til eksemet frem for blot at symptombehandle den med hormonsalve og dennes mulige bivirkninger.

Eksem hænger nemlig ofte sammen med en hærget tarmflora, f.eks. efter gentagne antibiotikabehandlinger og/eller uhensigtsmæssig kost.
Det handler derfor om at styrke og opbygge tarmfloraen, dels med støttende kost og kosttilskud, dels ved at udelade det, som man evt. ikke kan tåle (også selv om man ikke er decideret ”klassisk allergisk”).

For at ridse kort op, så vil jeg anbefale flg. tre punkter som det vigtigste til dit 1-årige barn:

Drop mælken

Udelad alle mælkeprodukter konsekvent fra dit barns kost.

Hvis dit barn får modermælkserstatning, så vælg den højt hydrolyserede fra apoteket.
Hvis du stadig ammer (hvilket jeg varmt anbefaler), så udeluk alle mælkeprodukter fra din kost også.

Diæten behøver absolut ikke være for evigt, men i en periode, hvor tarmen kommer på fode.
Før nøje dagbog over dit barns indtag og evt. symptomer og bedringer, så længe eliminationsdiæten står på.
Når dit barn er i systematisk udredning for fødevareintolerance, skal dit barns institution respektere diæten

Giv dagligt sundt fedt

Giv ham dagligt 1 tsk. Omega-3 fiskeolie fra Nordic Naturals.
Brug ekstra jomfrukokosolie og ekstra jomfruolivenolie i hans kost – så meget som muligt!
Massér ham også gerne dagligt med økologisk ren kæmpenatlysolie.

Du kan også smøre med kokosolie, som faktisk kan være ret effektivt, og/eller Olivias Tryllesalve.

Giv probiotika

Giv ham probiotika dagligt, dvs. gavnlige bakterier til at opbygge en stærk tarmflora.

Vælg 1 stk. dagligt af Udo’s Choice Super Infant.
Alternativt kan du give ½ tsk. NDS Probiotic Classic 10 hver anden dag.
Trap langsomt op til den dosis, som jeg anbefaler.

Du kan også vælge produktet Bio-Kult (den almindelige med ”gul blomst” på), som til et barn på 1 år doseres med ½ kapsel 2 gange om ugen.

Andre tiltag

Andre kosttilskud vil også være yderst relevante, men fiskeolien og probiotika er det vigtigste her og nu.

Der kan være små skævheder i ryggen, spændinger i tarmene m.m. som forstyrrer fordøjelsen. Det kan derfor være en god idé at få dit barn tjekket af en erfaren blid kiropraktor, osteopat eller kraniosakralterapeut.

Jeg vil også varmt anbefale dig at kigge ind på Grøn Stue.
Som medlem kan du stille mig uddybende spørgsmål – jeg svarer inden for 1-2 hverdage.

På Grøn Stue har du adgang til samtlige mine e-bøger og e-guides.
Der vil du kunne fordybe dig i alt omkring ernæring og kosttilskud til børn samt finde yderligere råd om lindring af børneeksem.

Jeg har ret gode erfaringer med at hjælpe børn til at slippe atopisk eksem.

Kærligst
Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *