skip to Main Content

Tandpasta uden kemi

“Hvilken tandpasta er bedst til store og små?”

“Hvordan finder jeg en tandpasta uden skadelige stoffer?”

Dét burde jo være lige til at gå til.

Men sådan er det ikke.

Faktisk må jeg med det samme fortælle, at jeg ikke kan finde én eneste tandpasta, som er helt uden skadelige stoffer. Men nogle er bedre end andre. 

De gode valg findes heldigvis. 

tandpasta uden kemi
Hvorfor en guide?

Der er sket meget på tandpastaområdet det sidste års tid. Ny viden om indholdsstoffer gør, at anbefalinger må ændres. Visse produkter er udgået, og andre er kommet til.

Derfor har det været nødvendigt at lave denne guide. Samtidig udgår mine tidligere anbefalinger om tandpasta.

Du kan bruge guiden som en hurtig slå-op-guide. 

Jeg uddyber også, hvad der er problematisk ved de forskellige stoffer i tandpasta. På den måde kan du bedre selv vurdere, hvordan du vil prioritere.

Særligt for dig, som er gravid, er det vigtigt at vide, hvilke stoffer, som er klogt at undgå i tandpasta. 

Og hvordan er det nu lige med at børste tænder på små børn … Har de egentlig brug for fluor? Hvornår bør man starte på tandbørstningen?

 

tandpasta uden kemi
Hvad er problemet?

For nu at nævne et par af de vigtigste …

FLUOR
Tandpasta tilsættes fluor, eller mere præcist; natriumfluorid, fordi det menes at forebygger huller i tænderne. Hullerne opstår, sådan lidt forenklet sagt, fordi vi indtager sukker i forskellige former.

“Den type fluor, som bruges i tandpasta, er i en undersøgelse kædet sammen med nedsat intelligens hos børn. En teori er, at fluor i graviditeten påvirker et hormonniveau på en måde, som man ved sænker fostrets intelligens. Påvirkningen er størst i graviditeten, men muligvis også de første få babyår, hvor hjernen udvikles.”
Citat Maja Kirkegaard, ph.d. i miljømedicin, fra min bog BABY.

Nyere forskning viser, at en hjerne i vækst desværre kan være sensitiv for selv ultra små mængder kemi, hvis den møder dem på det forkerte tidspunkt.

Natriumfluorid fra tandpasta kan også hæmme spyttets naturlige enzymer, som beskytter tænderne. 

 

CARVONE
Carvone er en komponent i myntearoma. Den findes i rigtig mange tandpastaer. Det mistænkes for at være hormonforstyrrende (se evt. her).
Desuden er det et parfumestof, som kan give allergi.

Det helt store problem med carvone er imidlertid, at det ikke skal stå på indholdsdeklarationen!

Derfor har jeg undersøgt en række tandpastaer for indhold af carvone, blandt andet dem, som (paradoksalt nok!) på det seneste har været testvindere hos Informationscenter for Miljø og Sundhed og hos TÆNK.

En del af testvinderne er udgået af produktion. Og ALLE de resterende testvinderne indeholder carvone!

I guiden viser jeg dig, hvilke alternativer uden carvone, som jeg kan anbefale! Der er mig bekendt ikke andre undersøgelser af tandpasta, som tager seriøst højde for carvoneproblematikken.

 

PARABENER
Parabener er hormonforstyrrende eller mistænkes for at være det. I Informationscenter for Miljø & Sundheds tandpastatest fra december 2012 fandt de parabener i hver femte danske tandpasta!

 

TRICLOSAN
Triclosan er en miljøgift, som bruges i visse rengøringsmidler. Den er stærkt antibakteriel, men ligner desværre andre hormonforstyrrende stoffer skræmmende meget. Triclosan er også kendt for at give problemer med resistens over for bakterier på hospitaler. Aboslut ikke et stof, som hører hjemme i tandpasta!  Danske Tandplejere og Tandlægeforeningen fraråder samstemmende triclosan i tandpasta og fraråder derfor Colgates tandpastaer, som af uransagelige grunde stadig indeholder triclosan!

 

MILJØBELASTENDE STOFFER
Rigtig mange tandpastaer (noget i retning af 4 ud af 5) indeholder miljøbelastende stoffer. Det er værd at vide, at mange økologiske tandpastaer indeholder parfumestoffet limonene. Ud over at kunne give allergi er det også et stof, som er meget miljøbelastende. Det er nemlig meget giftigt for dyr og planter i vandmiljøet. Ja, faktisk må en tandpasta med miljømærket Svanen også indeholde miljøbelastende stoffer, omend i begrænset mængde.

Derfor er det altså ikke nogen garanti for en “grøn” tandpasta, at den er økologisk eller svanemærket. Desværre.

 

PARFUME
Parfume kan give allergi. Det er ikke muligt at købe færdiglavet tandpasta uden parfume. I en tandpasta hedder parfume som regel “aroma” eller “flavour”. Men det er altså stadig parfume …
En del tandpastaer, bl.a. de fleste økologiske, indeholder en eller flere af de 26 særligt allergene parfumestoffer.

 

foto hjemmelavet tandpasta

Alternativer

I e-guiden får du konkrete tips, gode links og brugbar viden om …

  • tandpasta uden kedelige stoffer
  • specifikke råd om tandpasta til forskellige aldre og livsvilkår
  • gode råd om tandbørstning
  • fordele og ulemper ved fluor
  • sådan bruger du fluortandpasta korrekt
  • holistiske tips til et stærke bisser og nul huller
  • sunde alternativer til mundskyl
  • ingredienser og opskrift til hjemmelavet tandpasta

Sådan får du fat i guiden …

TANDPASTA UDEN KEMI er en online guide, som du finder i mit onlineuivers Grøn Stue.

Guidens værdi er 135 kroner inkl. moms.

Som medlem af Grøn Stue får du adgang til TANDPASTA UDEN KEMI og alle mine andre e-guides, e-bøger og ca. 150 opskrifter til en samlet værdi over 30.000,00 kroner.

Samtidig får du adgang til en lang række favorable faste rabatter på alverdens økologiske varer.
Det koster kun fra under 5 kroner om dagen at være medlem af Grøn Stue.

Jeg forkæler også alle mine op til 500 medlemmer med ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig og mit fagteam på medlemssiderne.

Ja, tak!

Jeg vil gerne være medlem af GRØN STUE

Er du blevet nysgerrig, men vil gerne vide mere om GRØN STUE?
Så klik her og læs mere!

Back To Top