skip to Main Content

Mothering Circle

Mothering Circle

Mothering Circle

Drømmer du om et familieliv med mere tid, ro og nærvær?
Savner du et opløftende netværk af kvinder, som ligner dig?
Har du svært ved at give dig selv nærende omsorg?
Længes du efter mere glæde og nydelse i hverdagen?
Har du en tendens til altid at udskyde dine egne behov?

Mothering … hva’ for en fisk?

Hvis du er som de fleste mødre, er du temmelig god til at give dine børn omsorg og gøre dit yderste for at give dem den bedste start på livet.

Men du giver ikke dig selv omsorg, opløftende pauser, kærlighed, nydelsesfulde oplevelser og støttende relationer. Alt det, som kan kaldes ”Mothering”.
Du får simpelthen ikke ladt dine batterier (nok) op.

Det gør dig træt med træt på, bekymret, utålmodig og frustreret.
Du ender ofte med at skælde ud på dine børn, hakke på din partner og føle dig forkert.
Du bliver kort sagt familiens kontroltårn og knoklemaskine.

Eller måske tumler du med en diffus følelse af at sidde fast i et leverpostejsfarvet hamsterhjul, hvor gnisten, meningen og passionen stødt og roligt siver ud?

Denne følelse kan dulmes kortvarigt med sukker, kaffe, træning, arbejde, alkohol m.m.

Men ikke på den lange bane.

Det er en livsform, som man bliver gammel, udslukt, overvægtig, stresset, deprimeret, syg og skilt af.

Og det er alt andet end bæredygtigt.

Jeg vil gerne invitere dig til et udviklende forløb, hvor du får indsigt, inspiration og støtte til at slippe det, der dræner dig, og skabe en nærende hverdag.

Når du er en ”god mor” for dig selv, bliver du en bedre ressource i alle dine relationer.

Også i forhold til dine (kommende) børn.

Se video om forløbet

Mothering Circle er for dig, som …

Mothering Circle er for kvinder i alle aldre.
Alle er hjertelig velkomne, og forløbet kræver ingen forudsætninger.

Mothering Circle

Et transformerende forløb

Mothering Circle er mit nye liveforløb for kvinder, som gerne vil skabe en mere nærende hverdag for sig selv og deres familier.

Indholdet på vores livemøder vil i høj grad forme sig løbende efter holdets behov, spørgsmål, udfordringer og ønsker.

Vi kan f.eks. komme ind på emner som relationer, work-life-balance, kropsbevidsthed, opdragelse, grænser, parforhold, passion, frygt, kommunikation, behov og penge.

Jeg holder lyset for, at dit liv kan blive kendetegnet af glæde i hverdagen.

Det handler ikke om at komme først eller størst i mål, men om at finde mening og lykke ved de små skridt, som tilsammen udgør livets rejse.

På forløbet vil du via Mothering Circle Metoden skridt for skridt skabe et nærende liv, der giver dig glæde.

Metoden er specialdesignet til kvinder, der har en travl hverdag, ofte med både børn og arbejde.

Derfor er der ikke noget på forløbet, som du skal præstere, leve op til eller knokle med.
Fokus er derimod på at finde blidt men effektivt tilbage til dig selv og det, som rocker netop din lykkebåd.

Med Mothering Cirlce Metoden har jeg selv transformeret et ekstremt stresset og ulykkeligt liv som enlig mor til en meget smuk hverdag, hvor jeg lever godt af det, jeg elsker, sammen med mine kære.

Et liv med lykkebrus helt ned i storetåen – også på en almindelig onsdag morgen.

Til livemøderne vil jeg dele mine erfaringer, teori og indsigter. Jeg deler også åbent autentiske eksempler fra den vilde transformation og rejse, jeg selv har taget.

Der vil være små øvelser undervejs og rig lejlighed til at stille spørgsmål og få min mentoring på dine udfordringer på alle livets områder.

Du har mulighed for at få min sparring under livemøderne og at snakke fortroligt med mig og de andre deltagere i loungen efter hvert møde.

Under hele forløbet bidrager jeg også gerne med mine indsigter inde på Mothering Circles lukkede facebookgruppe.

Min særlige kompetence som mentor og menneske er, at jeg meget præcist spotter dine blinde vinkler samtidig med, at jeg emmer af en powerfuld blidhed og høj vibration, som vil give dig et stort løft.

Den særlige gave ved forløbet bliver dog den samskabelse og transformation, som kun sker i grupper ved det autentiske møde mellem mennesker.

Formålet med livemøderne er at give dig erkendelser og værktøjer, som du kan bruge til at skabe en positiv og mærkbar forandring i dit eget liv.

Mothering Circle

Som deltager på Mothering Circle får du …

  • 6 livemøder med mentoring i smukke opløftende rammer på Hotel Babette Guldsmeden.
  • Tid og rum til at skabe meningsfulde netværk med andre kvinder, både live og virtuelt.
  • Adgang til et online læringsrum, hvor du kan se, høre og downloade optagelser på lyd og video af alle møderne.
  • Støtte, inspiration og sparring i en lukket facebookgruppe kun for deltagere på Mothering Circle.
  • Erkendelser og værktøjer via Mothering Circle Metoden, som du med garanti kan bruge til at skabe en mere nærende hverdag med tid, ro og glæde.

De smukkeste rammer

Smukke og opløftende rammer er vigtige for min egen trivsel og vækst. 

Jeg næres dybt af skønhed, blomster og grønne planter, bløde sofaer, god service, varmt lys og lækker økologisk mad.

Det har derfor været naturligt for mig at vælge den mest optimale lokation til Mothering Circle, nemlig Hotel Babette Guldsmeden i indre København, som emmer af casual bæredygtig luksus.
Det er et sted, hvor jeg føler mig velkommen og holder meget af at være.

Mødedatoer

Vi mødes disse 6 dage på Hotel Babette Guldsmeden:

  • Tirsdag d. 10. januar 2017 kl. 14-17
  • Tirsdag d. 7. februar 2017 kl. 14-17
  • Torsdag d. 9. marts 2017 kl. 14-17
  • Tirsdag d. 4. april 2017 kl. 14-17
  • Torsdag d. 4. maj 2017 kl. 14-17
  • Torsdag d. 8. juni 2017 kl. 14-17

Du får optagelser på video og lyd af samtlige møder. 
Derfor kan du deltage på Mothering Circle med stort udbytte, selv om du ikke kan være med til alle møderne.

Du er også velkommen til at deltage kun online til reduceret pris.

Forplejning

Under mødet er der vand, kaffe, te og frugt til fri afbenyttelse. 
Vi holder en lille midtvejspause, hvor du bliver tilbudt en lækker treat. Det hele er økologisk, naturligvis.

Efter mødet kan vi hænge ud i det smukke orangeri eller synke ned i bløde sofaer i den hyggelige lounge, som bl.a. tilbyder lette retter, juices og cocktails med eller uden alkohol.

I tilknytning til mødedatoerne tilbyder Hotel Babette Guldsmeden gode priser på overnatning.
Som deltager i Mothering Circle kan du også købe adgang til hotellets spa med smuk udsigt over byens tårne og tage.

Mothering Circle

Din investering

Forløbet koster 1.355 kr. pr. måned i 6 måneder.

Du kan vælge at fordele betalingen over et helt år på 12 rater á 685 kr.
På den måde forfalder din sidste rate først i december 2017.

Priserne er inkl. moms.

Der er et begrænset antal pladser på forløbet.
Jeg lukker for tilmeldinger, når holdet er fyldt.
Sidste frist for tilmelding er d. 6. februar 2017.

Mothering Circle ONLINE

Du kan deltage 100 % online på Mothering Circle.

Onlineversionen er for dig, som f.eks. udfordres af økonomi, geografi eller tid.

Som onlinedeltager får du det hele undtagen deltagelse i livemøderne.

Du modtager optagelser på video og lyd fra alle møderne.

Og du har fuld adgang til støtte, inspiration og min mentoring i den lukkede facebookgruppe under hele forløbet.

Din investering for Mothering Circle ONLINE er 1.800 kr. inkl. moms.

Beløbet fordeles over 6 rater á 300 kr.

Første rate betales ved din tilmelding.
De næste rater forfalder følgende dage i 2017:
7.2, 9.3, 4.4, 4.5 og 8.6.

Tilmelding til onlineversionen er åben til og med
d. 6. februar 2017.

Mothering Circle

Det med småt

Din tilmelding er gyldig, når du har betalt første rate – det sker automatisk ved din tilmelding.

Hvis du betaler i 6 rater, forfalder de næste rater på de resterende mødedatoer (7.2, 9.3, 4.4, 4.5 og 8.6). Raterne trækkes automatisk på dit betalingskort.

Hvis du betaler i 12 rater (kun for livedeltagelse), forfalder de næste rater på følgende dage: 7.2, 9.3, 4.4, 4.5, 8.6, 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11 og 1.12

Du tilmelder dig hele forløbet og er forpligtet til at betale alle rater. 
Det er ikke muligt kun at tilmelde sig forløbet delvist, og betalingen refunderes ikke, selv om du er forhindret i fysisk fremmøde.

Som selvstændig kan du sandsynligvis trække udgifterne til forløbet fra i moms og skat. Du modtager en faktura for hver ratebetaling.
Der gives ikke Grøn Stue-rabat til forløbet.

Det praktiske

Adresse: Hotel Babette Guldsmeden, Bredgade 78, 1260 København K.

Som deltagere får du nærmere information om, hvilket lokale, vi skal være i, så du nemt kan finde det.

Hotellet ligger på hjørnet af Bredgade og Esplanaden, lige ud til Kastellet og tæt på Langelinie.

Østerport Station ligger 700 meter fra Hotel Babette Guldsmeden.
Der er et kvarters gang til Metrostation Kgs. Nytorv.
Bus 1A kører til døren.

Hvis du har praktiske spørgsmål omkring Mothering Circle, så tøv ikke med at kontakte min assistent Camille på info@rosemaimonide.com.
Alle spørgsmål er hjertelig velkomne.

Hvis du overvejer at melde dig til Mothering Circle, men er i tvivl om din beslutning, kan du booke en gratis afklarende telefonsamtale med mig.
Skriv direkte til mig på rose@rosemaimonide.com, så finder vi en tid, der passer dig.
Samtalen varer et kvarters tid og er helt uforpligtende.
Uanset hvad vil jeg glæde mig over at snakke med dig.

Jeg glæder mig uendelig meget til at løfte og inspirere dig!

Kærligst
Rose

Back To Top