skip to Main Content

Ramt!

Jeg er blevet ramt. Helt bogstaveligt ramt af Real Life.

Sidste mandag, på vej hjem fra en lille ferie i det svenske, blev vi påkørt bagfra af en meget travl og meget uopmærksom mand i en meget (meget!) tung her-kommer-jeg-Porsche. SLAM! (Tilsæt her en passende svada eddikesure adjektiver!)

Vi blev selvfølgelig mega forskrækkede. HYYYYLLLLL!

Mest mig, da jeg har haft et par biluheld tidligere – alle gange som passager…. Blandt andet trillet en tur rundt i en bil med 60 km/timen uden mén. Hovedet op og benene nede. Mine skytsengle gør det godt, må man sige.

Selv om det kun var med 30-40 km i timen, viste det sig, at bilen (altså vores, ikke hans) blev slået skæv. Altså totalskadet. Piv.

En ting er det materielle og alt bøvlet med at skulle finde ny (billig!) bil og så videre.
Det vigtigste er jo, at der ikke skete noget med nogen.

Men det gjorde der så bare alligevel. Jeg begyndte i hvert fald at få hovedpine i fredags, og den har været der lige siden on-off. Jeg har ellers ALDRIG hovedpine. Og så er der den der lille subtile kliklyd i nakken, når jeg løber. Ikke godt.

Kryds fingre for, at min blide og superdygtige kranio-sakral-kiropraktor kan trylle i morgen, ikke! Og at det ikke er noget alvorligt!

Jeg er helt sikker på, at der er en mening med det, som sker. Jeg glæder mig til at se den klart med den her!

Og så håber jeg, at I vil være en my tålmodige med svar på dejlige mails und alles. 

Det var ellers en dejlig ferie, selv om sikringerne sprang hele tiden, kulminerende med en lille lokal brand i stikkontakten til komfuret (!) Åh, den lugt af brændt plastik!
Og cisternen synger på sidste vers.
Men man finder jo ud af det.
Jeg kan oplyse, at man GODT kan tilberede hårdkogte æg på en brændeovn. Det tager bare lang tid.
Man kan også godt lune mælk til sin kaffe…..

Her er et par stemningsbilleder fra Småland:

Meget koldt hus ved ankomst. Frost på kælderdøren!

Sne-klavogn

Pige og Ko

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 10 Comments
  1. Læser for 1. gang på din blog, og må lige give dig et par ord med på vejen.
    Da jeg kan se vi har oplevet det samme, en rigtig ubehagelig ting, og man bliver så gal på det fjols, håber ikke du har fået piskesmæld, for det med den hovedpine er bestemt ikke sjovt når det bliver permanent… held og lykke.

  2. Kære søde dejlige Rose

    TUSIND tanker og ønsker om alt det bedste herfra!!!!!!

    Kh. KAtrine

  3. uhhh Kranio-sakral er godt, klik i nakken er skidt :S Pas på dig selv og hvor er det godt du tager det med positiv attitude! Må jeg være nysgerrig på hvem der behandler dig?
    Lys og godhed
    Line

  4. Kære Line
    Tak for den dejlige kommentar.
    Selvfølgelig; det er Steen Selander, som har klinik i Vordingborg, og som jeg har kendt i 14 år. Han er uddannet kiropraktor i 1970 i USA og var en af dem, som var med til at bringe kiropraktikken til Danmark. Han bruger kun blide metoder, der støtter kroppens selvhelbredende evner. Han har som regel lukket for tilgang, men man kan være heldig. Og så er han fuldstændig eminent til små børn!
    Læs her: http://www.spirit-of-flower.dk/behandlingsformer.htm

    Kh Rose

  5. Pu ha hvor er det godt at der ikke skete mere – der var vidst en skytsengels som trods alt holdt hånden over dig.

    Jeres tur lyder med brændte sikringer lyder som noget jeg kender alt for godt hernede……
    Ser ellers hyggeligt og koldt ud i Småland.

    Ha dejlig og skøn marts weekend

  6. @Henriette, tak – ja, Steen er virkelig, virkelig dygtig. Og dejligt menneske.
    Det bedste bud er fugt i ledningerne. Tror dog at komfuret holdt (gammelt, men godt).
    Svært med sådan et hus i svensk vinterkulde.

    Kh Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top