Forleden så jeg de første gederams (Chamerion angustifolium) undervejs på min løberute! Du kender dem godt, de der lange starutter med smukke rødviolette blomster, som er fast bestanddel af det danske sommerlandskab, især i skovrydninger og på brakmarker. Sidste år…
Sidste år skrev jeg her i onsdags-urten om brændenælde og døvnælde. I år undrede jeg mig så over, at nogen af døvnælderne var hvide, og andre var gule. Indtil jeg fandt ud af, at det var Guldnælde - eller, mere…
Jubiii, der er vild løg (Allium oleraceum) i min lokale mini-skov, lige på den rute, hvor jeg næsten hver dag løber eller går. Den er nem at kende på lugten. Ikke invaderende og umiskendelig hvidløgsagtig som ramsløg. Næh, vild løg…
Så kom jeg for sent igen i år med at skrive om birkesaft. Bedre held næste år! Men derfor vil jeg nu alligevel gerne kvæde lidt om birketræet (Betula pendula - også kalde hænge- eller vortebirk). Fra birketræet kan man tappe liter…
Efter de sidste par ugers mærkværdigheder her i onsdagsurten vender vi blikket mod en meget kær og velkendt urt, nemlig purløg, som hedder Allium schoenoprasum, hvis det skal være fint. Allium hentyder til, at purløg tilhører løgfamilien, og schoenoprasum, den…
I går hørte jeg om en urt, som jeg aldrig er stødt på før. Jordrøg. Det er altså en urt. Også kaldet Fumaria officinalis. Det vil sige, jeg har nok set den, men ikke vidst, hvad den hed. Jeg rendte ind…
“Am Brunnen vor dem Tore Da steht ein Lindenbaum; Ich träumt' in seinem Schatten So manchen süßen Traum.” Lindetræet er omgivet af sorgfuld poesi i Franz Schuberts smukke sangcyklus Winterreise. En rigtig tåreperser (du kan høre…
Vi er meget tolerante her i onsdagsurten, og derfor er ugens gæst Aloe Vera (Aloe Barbadensis), selv om den ret beset er en lilje! Her kan du se den, der bor hjemme i min vindueskarm. Den gør ikke meget væsen…
Her til morgen fik vi et stort, helt frisk og fantastisk velduftende bundt dansk timian med i en af de ugentlige kasser fra Aarstiderne. Så blev jeg helt urtehøj - i hvert fald for en stund. Timian er med tiden…
På min nyligt afsluttede turné i Grønland (ja, det var vildt!) havde jeg to gange fornøjelsen af at nyde et måltid bestående af snekrabbe med kvan-aioli. Snekrabben er sådan en relativt stort fætter, og det smagte gudeskønt, med friske, salte…