Hemmelige bad boys i din kosmetik (og hvordan du nemt undgår dem)

19. sep 2020

Dette indlæg er senest opdateret april 2024.

Måske har du hørt om parabener?
Det er konserveringsmidler, som primært findes i en hel del plejeprodukter.

For et par år siden kom et af dem, nemlig butylparaben, på EU’s kandidatliste.
Det betyder, at det officielt er blevet klassificeret som hormonforstyrrende.

Det har forskerne længe vidst. Se f.eks. denne artikel fra DTU fra 2016.
Men der kan være lang vej fra viden til politiske beslutninger.

Og stoffet er altså stadig tilladt i dine plejeprodukter.

Parabener – en lille familie

Der findes seks parabener, og jeg fraråder dem alle.

EU’s videnskabelige kommission vurderer, at to af parabenerne (nemlig ethylparaben og methylparaben) godt må findes i mindre mængder i hudpleje og kosmetik.
De kan måske siges at være de mindst skadelige af de seks parabener, og er derfor også tilladt i produkter, som er deklareret af Astma-Allergi Danmark.
Svanemærkede produkter må derimod ikke indeholde parabener.

De færreste er klar over det, men ethylparaben og methylparaben må gerne tilsættes konventionelle fødevarer og bruges typisk til slik og snacks.
De har E-numrene E 214, 215, 218 og 219.

Hvorfor forbyder man dem så ikke bare i en ruf?!
Tja, der er mange forhold, som spiller ind.

Men spørgsmålet er også, hvad man erstatter dem med.
Konserveringsmidler tilsættes for at forlænge holdbarheden og mindske bakterievæksten i produkterne.

Det er meget vanskeligt at finde konserveringsmidler uden bivirkninger til alle typer produkter.

Som forbrugere skal vi nok indstille os på, at kemifri hudpleje har ret begrænset holdbarhed, helst skal opbevares i køleskab og bør håndteres med omhu.
Ikke noget med f.eks. at plante de beskidte fingerspidser i krukken med ansigtscreme.

Hvad er værst?

“Hvad er de 2-3 farligste stoffer at anvende i kosmetiske produkter?” kan man så spørge sig selv.
Hvilke skal du i hvert fald undgå?

Men sådan kan man ikke rigtig stille det op.
For de enkelte problematiske ingredienser er jo ikke så på måde “hyper-farlige” i sig selv.
Det virkelig problem er, når man af dem optræder samtidig i din krop.
Hvilket de gør.
Så kan de forstærke eller på anden vis påvirke hinandens effekt.
Det er det, man ofte kalder cocktaileffekten. 1 + 1 = 3

Og derfor giver det mening samlet set at begrænse sin eksponering for skadelige kemiske stoffer.

Men skulle jeg nu alligevel pege på nogle særligt problematiske stoffer, så vil det blive den gruppe (igen, ikke et enkelt stof), som hedder CMR-stoffer.
Eller stoffer med CMR-effekt.
C = carcinogen, altså kræftfremkaldende
M = mutagen, dvs. kan skade arveanlæg
R = reproduktionsskadelig

De er næsten men ikke helt forbudte i kosmetiske produkter.

Du kan læse mere om CMR-stoffer her på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Teflon på øjenvipperne?!

Jeg vil også i samme åndedrag nævne fluorstofferne.
Dem har du garntrisse hørt om, hvis du har fulgt med hos mig.

Fluorstoffer er “Teflon-kemikalier”. De bruges til at give slip-let-effekt og til at gøre alverdens materialer smuds- og vandafvisende.

Hvad har det nu lige med kosmetik at gøre?

Jo, såmænd, der findes også fluorstoffer i kosmetik.
Faktisk kan selve stoffet Teflon (der er et registreret varemærke) f.eks. findes i mascara.
På kemisprog og i produkternes INCI – deres lovpligtige liste over ingredienser – hedder det PTFE.

Hvis man tilsætter et fluorstof i en meget meget lille mængde, behøver man ikke skrive det på INCI’en.
Den manøvre kan man gøre med lige så mange fluorstoffer, man vil, i et enkelt produkt.

Og vennerne …

Og så er der alle de andre ikke-helt-så-slemme-men-stadig-problematiske stoffer.

Især en kæmpe bunke stoffer, hvis skadelige effekter på sundhed og/eller miljø slet ikke er undersøgt godt nok.
De er blot blevet godkendte alligevel engang.

Silikonestoffer, som findes i rigt mål især i kosmetik og creme.
Man ved ikke, hvordan de opfører sig op kroppen.
Men de ophober sig i naturen, bl.a. i fisk, og er i naturen meget vanskeligt nedbrydelige.

Petrokemikalier, som er restprodukter fra olieindustrien.
Plastolie, om du vil.
Findes til overflod især i hudpleje, særligt de typer, du kan købe på apoteket.

Parfumestofferne – både de syntetiske og alle de æteriske olier.
Giver risiko for allergi.

UV-filtre, som også kunne placeres i stor-slem-kategorien.
I stigende grad dokumenteres deres hormonforstyrrende effekt.

Som du nok kan fornemme, så kunne jeg godt ønske mig en strammere lovgivning på området.

Genvej til plejeprodukter og makeup uden kemi

Hvad gør du så, hvis du gerne vil undgå parabener, CMR-stoffer, Teflon & venner i dine plejeprodukter?
Og også gerne vil styre uden om alle andre hormonforstyrrende stoffer, herunder skadelige UV-filtre?
Og silikonestoffer, petrokemiske olier, parfume og andre allergene stoffer?
Og miljøbelastende stoffer?

Venter på en strammere lovgivning?
Nej, vel.

Skal du så tage en master i kemi og lære dig selv at dissekere INCI’er på alt fra ansigtscreme til øjenskygge?
Nej, det behøver du faktisk ikke!

Jeg har gjort alt arbejde for dig.
Ja, jeg har vitterlige nærlæst INCI’erne på tusindvis af hudplejeprodukter, makeup og hårplejeproduter.
Jeg har screenet dem ud fra min Blackliste med problematiske stoffer (jeps, den er ufattelig lang).

Og så har jeg lave nydelige oversigter med navne på de produkter, som du trygt kan vælge.
Du klikker bare på den type produkt, du søger, og vupti, så har du en oversigt med de trygge valg uden kedelig kemi.

Har det taget ufattelig mange timer at lave de oversigter?
Yes.

Er det meget dyrt at få de oversigter?
Nope.

Du kan få adgang til hele herligheden i mit onlineunivers Grøn Stue.

PS
På Grøn Stue er faktisk lignende kemifri shoppeguides til snart sagt alle produkter.
Legetøj, byggematerialer, tøj, fodtøj, maling, solafskærmning, møbler, tandpasta.
Det må nemlig gerne være nemt at vælge sundt, bæredygtig og kemifrit.

Okay, det der Grøn Stue lyder MAKS smart.
Fortæl mig mere, så jeg kan få al den nemhed!

Forestil dig …

at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.