skip to Main Content

Den Økologiske Julekalender 2014 – 17

DENNE KALENDERGAVE  ER AFSLUTTET.
IKKE FLERE TILMELDINGER PÅ DENNE DAGS GAVE, TAK! 
FREM TIL JULEAFTEN KAN DU HVER DAG TILMELDE DIG DAGENS LODTRÆKNING.

Så er det blevet tid til en flaske-ægte nyhed; en ultra bæredygtig drikkedunk med god kemi og gode vibrationer.
Lad os gå ombord i 17. udgave af:

 

Den Økologiske Julekalender
– en pakkekalender med holdning!

 

Økonisserne har taget kommandoen over min blog, hvor du hver dag frem til og med den 24. december kan vinde de skønneste økologiske sager.

Alle kan deltage i lodtrækningen.

Toppen af økopoppen har doneret den ene herlige gave efter den anden. Hele 24 forskellige forhandlere eller producenter er repræsenteret. Hver gave er nøje udvalgt inden for mine skrappe kriterier; den skal være økologisk, uden skjult kemi og et bæredygtigt valg.

 

 

Dagens gave er …

Dagens gave er en Flaska drikkedunk 0,5 L af glas med korkprop og etui af kork eller GOTS-certificeret økologisk bomuld.
Gaven er doneret af ecoego.dk.
Værdi: 259 kr.  

 

flaska kork

 

 

flaska 1203

Dette må siges at være det aller mest optimale bud på en bæredygtig drikkedunk! 

Der er tænkt på alle detaljer.

Flasken er af glas, som er det sundeste valg til en drikkedunk (dernæst kommer rustfri stål).

Proppen er af det bæredygtige naturmateriale kork, og den kan skoldes.
Bliver den væk eller slidt, kan du købe en ny.

Etuiet af kork er håndlavet.
Etuiet (“sokken”) i bomuld er af GOTS-certificeret økologisk bomuld, dvs. bæredygtigt og etisk produceret og uden kedelig kemi.

Hidtil har jeg kun set glasflasker med etui af silikone.

Den eneste ulempe ved glasflasken er, at den er relativt tung.
Men hvis du ikke skal slæbe den i timevis, så er den klart et det optimale bud på en drikkedunk.

Ecoego.dk har den også som 0,75-liters flaske. 

Og, som en særlig feature, er vandet “vitaliseret” via den organiske form af flaskens indre og en særlig teknologi, der “programmerer” glasset.

Jeg er med på, at det lyder rimelig spøjst. 

Men hvis man anerkender, at alt er vibration, så giver det ikke mening at sige, at vand ikke har en vibration, eller at denne vibration ikke kan påvirkes.

Måske har du hørt om den japanske nyligt afdøde forsker Masaru Emoto, som var pioner inden for forståelsen af strukturen/vibrationerne i vand, og hvordan de kan påvirkes af f.eks. musik.

Du kan læse mere om vitalisering af vand her på Flaskas hjemmeside.

Dette billede viser strukturen af vand fra Tokyos vandhane hhv. før og efter det har været i en Flaska.

 

 

1004 flaska

 

1005 flaska

 

Eco Ego er landets bedste og største butik med alt, hvad hjertet kan begære af bæredygtige produkter inden for non-food.

Ting til hus og hjem, de bedste og reneste stearinlys, tøj, babyudstyr, madrasser, køkkenudstyr, kontorartikler, elektronik …

Eco Ego har det hele, og ellers kan den idealistiske og på alle måder sympatiske indehaver Bryan skaffe det hjem!

Eco Ego ligger på Nørre Farimagsgade, lige bag Torvehallerne og Nørreport.
Du kan købe en mindre del af butikkens udvalg på ecoego.dk.

Det hele er ultra grønt gennemført, og Bryan har mere styr på detaljerne i bæredygtighed end nogen anden, jeg kender.

Jeg elsker, elsker, ELSKER Eco Ego.
Og jeg får ikke engang procenter for at sige det.
Kun grøn karma.

 

EcoEgo_logo_slate

 


Sådan deltager du i dagens julekalender …

Du skriver en kommentar, og så deltager du i lodtrækningen.
ALLE er velkomne til at deltage i Den Økologiske Julekalender 2014!

Du skal skrive en kommentar i dagens indlæg alle de dage, hvor du gerne vil deltage i lodtrækningen! 

 

FAQ

Hvad er tilmeldingsfristen?
Det er hver dag kl. 23.59.

Sendes pakken til udlandet?
Nej, desværre, pakkerne sendes kun til adresser i Danmark.

Hvor mange vindere er der?
Der er én vinder hver dag i Den Økologiske Julekalender 2014. Vinderen trækkes tilfældigt at random.org. 

Hvordan får vinderen besked?
Vinderen får direkte besked fra mig på mail og skal maile sin adresse til dagens glade giver. Alle julekalenderens vindere offentliggøres med fornavn og første bogstav i efternavnet (f.eks. “Rose M.”) samlet her på bloggen i slutningen af december.

Skal jeg skrive min e-mail adresse i min kommentar?
Nej, det behøver du ikke. Jeg (og ingen andre) kan se den inde i bloggens  tekniske baglokale.

Kan man vinde flere gange i Den Økologiske Julekalender 2014?
Ja – det kan man godt!

 

Spred rygtet

Ja, jeg ved det; der er virkelig mange julekalendre på nettet i år.
Her er én med holdning!
Du er velkommen til at lege med og invitere dine venner med i Den Økologiske Julekalender 2014!

Jo flere vi er, jo større er chancen for, at jeg kan manifestere en økokalender igen til næste jul.
Du kan bruge knapperne her til at dele:

This Post Has 222 Comments
  1. Kender slet ikke den butik, må have gået forbi den mange gange dog, næste gang jeg kommer forbi Nørre Farimagsgade, går jeg ind og kigger.

  2. Dén MÅ jeg simpelthen vinde! Min mor vitaliserer alt sit vand med sådan en “grande”-dims eller noget i den stil 😉 😉 He he.. Jeg ville elske, hvis denne fine flaske kunne ligge under juletræet til hende!!

  3. Det er fantastisk. Jeg har ventet såå lang tid på en ordentlig drikkedunk. Og så er Ecoego bare über fantastisk. Jeg er helt vild med Bryan fordi han nok er den allermest kritiske i DK i forhold til skadelig kemi.

  4. Endnu engang ja tak! Den vil jeg super gerne vinde men den får nu også lige en plads på ønskesedlen, skulle den ikke blive min. Og tak for en skøn julekalender!! Lige præcis denne dag får mig til at mindes vores tur til Kyoto, hvor vi blandt andet oplevede at få det blødeste hud efter kun et par få dage. Så ja, vand er ikke bare vand! Fortsat god onsdag!

  5. Sikke en flot flaske! Den vil jeg meget gerne vinde! Vil være helt perfekt til at have på arbejdet!

  6. Mega-lækker drikkedung, og vild med den del med vibrationen også! En bevidst flaske vand <3

  7. Aaaaj, sådan en har jeg ledt efter, til min søn såååå længe, han er jo godt opdraget, så med sine 21 år, nægter han plastikflasker – men jeg har ikke kunnet finde en der også så lidt kæk ud til en ung mand…..den her da bare lige sagen…pleeease let it be me! <3

  8. Ja alt er vibration, er selv tilmeldt radioni , som går ind og arbejder med frekvensen af vores celler. Merry christmas to everyone.

  9. Ja, EcoEgo er også en butik, jeg varmt kan anbefale. I disse tider hvor mange gør deres indkøb på internettet, minder EcoEgo én om, hvad man går glip af på nettet, nemlig den individuelle og indsigtsfulde kundeservice.

  10. Så lækker. Super at ha med på farten. Har to hjemmegående drenge, så vi skal meget ud på tur !

  11. PERFEKT at der kommer fokus på vores drikkedunke ☺️☺️
    Og sågar med revitalisering – jeg ville elske at vinde den. Og sker det ikke, så er det jo så smukt at den går til en anden, der pludselig får væske med høje vibrationer …

  12. Ja, EcoEgo er en favoritbutik! Bare sådan en detalje som at de sælger det fineste, økologiske, rødstribede gavepapir, så at ens gaver kan blive økolækkert fine!

  13. Så lækker!!! Min datter har en glasvanddunk købt i Berlin, men denne er lige tanden mere gennemført ;)! Endnu en virkelig god gave både som et ønske og til at give :).

  14. Den ultimative løsning på glasflaske/plastikflaske problemet – og nu er man endda sikker på at glasflasken holder. Det er genialt!

  15. Hvor er den fin! Der står allerede en vandflaske på ønskesedlen, men denne kendte jeg ikke 🙂

  16. Kork-flasken er helt vild smuk! Sådan en ville være god at have med i tasken til skole 😉

  17. Passende gave til mig. Afsæt god tid til besøg hos Bryan. Der er mange smukke og unikke ting og sager at se, beundre og købe.

  18. Og her gik jeg ellers og troede, at jeg havde fundet mig en drikkedunk, der var sund! Man lærer da også noget hele tiden her – det er skønt! 😀

  19. Eco ego er blevet en af min absolut yndlings forretninger at handle i takket være dig! ❤️ Og Brian er bare fantastisk!! Tak, Rose.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top